Nyhedsbrev 23 2015

Nyhedsmail nr. 23. Kolding
Så sker der lidt i Kolding igen.


1.
Billige smageglas
Så er det sidste chance hvis du vil bestille nogle DØE smageglas til en god pris kr. 75,-  pr. æske med 6 glas. Bestil i dag ved at besvare denne mail.
Årgang 2015 – med City Kolding-  og DØE logo. Samt 5 og 10 cl. angivelse.

2.
ØJ Dag – torsdag d. 5. november. Så lander de fleste julebryg fra alle de danske mikrobryg på pubber og hos forhandlere. Gå ud og find dig en god juleøl på en et værtshus i Kolding der har specialøl, nyd den og skål for Danmark der er et slaraffenland af spændende julebryg. 
Se her hvem der bakker op om traditionen Ølentusiasternes Julebrygdag: :http://oelbaren.dk/oejdag/

3.
J-Dag – fredag d. 6. november. Så lander Snebajer – Tuborgs Julebryg på alle værtshuse kl. 20.59  En unik og festlig dansk tradition.
De fleste steder i Kolding kan du opleve at få en gratis Tuborg Julebryg kl. 21.
Dagen efter er julebryggen i dagligvarehandlen.

4.
BeerShoppen i Kongebrogade holder ekstraordinært åben
torsdag d. 5. nov. kl. 16.-18.  i anledning af ØJ-Dag. Der vil være rabat på Julebryg denne dag.

Y.N.W.A. - Beershop ændre navn. Fremover hedder den kun BeerShopppen. YNWA / You´ll Never Walk Alone slettes fra navnet.

5.
Amerikansk Ølsmagning
På Republikken – Munkegade 9. Lørdag d. 14. november kl. 16. holder Beershoppen Amerikansk øl smagning, hvor temaet er Østkysten møder Vestkysten.
Smag 5 forskellige SUPER amerikanske øl fra henholdsvis den amerikanske Østkyst og Vestkyst.

 Pris for smagning af 10 øl samt en US burger er kun. kr. 165,-
- Tilmelding hos Republikken eller Beershoppen Kongebrogade
 tlf. 2576 6299.

6.
 Uformel pubbesøg - The Soul Café – Jernbanegade 44
 Fredag d. 20. november kl. 16.-19. Er der fyraftensøl på Soul Café.
 Et par helt uformelle timer hvor vi mødes uden program, og hygger med et par gode øl. Kender ud en der gerne vil høre om vor forening og måske være medlem, så er de også velkommen til at komme med.

 Soul Café har fået flere gode øl på menuen, og er man til lidt let at spise, kan det også lade sig gøre. Bliver flere hængende til efter kl. 19. er der måske også lidt elastik i lukketidspunktet.  Kig forbi.


7.
 Julefrokost for alle os medlemmer.
Den store legendariske Julefrokost for medlemmer af Danske Ølentusiaster i Kolding.

Lørdag d. 28. november kl. 14.00

i Selskabslokalet ved Y.N.W.A. i AL Passagen med Torben Mathews i Køkkenet og som formidler af de liflige humlede dråber til din gane.

Der bliver mulighed for at indtage Tre retter mad, baseret på opskrifter fra Torben Mathews helt nye bog. Han har vist været i Skotland.
Der serveres et stykke lækkert belgisk chokolade til den sidste øl.

Pris kr. 375,- incl. moms, mad og ølsmagsprøver til maden.

Vi stiller det krav til dig for at deltage, at du skal være medlem af Danske Ølentusiaster. Møde op iklædt juleslips (eller andet rødt eller julerelateret beklædning) samt nissehue og godt julehumør.

Vi kan max. være ca. 30 personer til arrangementet og der vil undervejs være lidt selskabslege for barnlige voksne. Du skal ligeledes være forberedt på du risikerer, at vinde en eller anden hadegave eller noget vildt lækkert. Hvilket vi i skrivende stund ikke kan komme nærmere ind på. Det er julemandens hemmelighed...

Tilmelding:
Besvar denne mail med dit navn, medlemsnr. Og arrangementsdato.
Samt indbetal beløbet kr. 375,- på kontoen med de tre samme oplysninger. Senest d. 20. november. Tilmelding er bindende og først gyldig når beløbet er indbetalt.
Kontoen er: 0759 – 3223437205 i Middelfart Sparekasse

Vi glæder os til at se dig. Vi slutter omkring kl. 18. men der er fri leg på pubben efterfølgende.

8.
Vedr. Juleøl smagningen på Republikken i Munkegade 9.
Lørdag d. 12. dec. kl. 15.00
Kom og smag 12 forskellige juleøl d. 12.12. 2015 kl. 15. - blandet danske og udenlandske bryg. Dertil tapas med ost, brød og pølse.
Republikken åbner lidt tidligere for os, og vi mødes i baglokalet på første sal.

Arrangementet slutter ca. 18.30 –  derefter er der fri leg på Republikken.
Pris i alt kr. 198,- pr. person

Tilmelding hos: Republikken, Beershoppen Kongebrogade eller DØE.
Til DØE så Besvar denne mail med dit navn, medlemsnr. Og arrangementsdato.
Samt indbetal beløbet kr. 198,- på kontoen med de tre samme oplysninger. Senest d. 5. november. Tilmelding er bindende og først gyldig når beløbet er indbetalt.
Kontoen er: 0759 – 3223437205 i Middelfart Sparekasse

9. Jule ØLQuiz
måske med lidt musik. På Republikken - Munkegade 9 torsdag d. 17. dec. kl. 20.00 i baglokalet samles medlemmer fra Medieklubben – Kolding og Danske Ølentusiaster Kolding – alle andre er også velkommen, til en gang Quiz som i gamle dage. Sidste torsdag inden juleaften. Kom og få en julebryg og måske vinder du en præmie.

- Glædelig julebryg tid til dig. Vi ses der ude.

Højt skum
Claus Mortensen – 4045 9028
Danske Ølentusiaster – Kolding
Lokalformand
claus.mortensen@ale.dkwww.ale.dk