Nyhedsbrev 9 2016

Nyhedsbrev 9

1. Frivillige – på Kolding Food Court i Nicolai Gården.
Vi kan godt bruge et par frivillige til nedenstående arrangement på vor DØE stand.
Er det dig der er frisk og kommer en eller begge dage, eller måske en halv dag?
Ring: 4045 9028 eller skriv: claus.mortensen@ale.dk 

Åbningstider Kolding Food Court:

Lørdag den 20. august 10.00-17.00
Søndag den 21. august 10.00-16.00
Nicolai – Skolegade 2A – Kolding 

 

 

2. Fødevarefestival  – Kolding Food Court - i Nicolai Gården
Se mere her:   www.fødevarefestival.dk  
DEN ULTIMATIVE SANSE- OG SMAGSOPLEVELSE
Fødevarefestival er en fest for alle sanser og med smagsoplevelser for enhver. Der vil være udstillere i de gamle historiske bygninger samt en summen af markedsstemning på de idylliske gårdspladser, hvor der også vil være aktiviteter for børn. På festivalerne præsenteres mange forskellige og unikke udstillere i de smukkeste rammer. Der vil være mulighed for at købe, se og smage mange delikate og spændende produkter. Alt sker i en helt unik sammenhæng, og hermed åbnes der op for den ultimative sanse- og smagsoplevelse. 
Her vil også være ølsmagsprøver og Danske Ølentusiaster er der!
Åbningstider Kolding Food Court:

Lørdag den 20. august 10.00-17.00
Søndag den 21. august 10.00-16.00
 Nicolai – Skolegade 2A – Kolding 


3. Frivillige Øllets Dag
SÅ ER DET NU! – ØLLETS DAG 2016
Vi skal bruge DIN hjælp som frivillig på Øllets Dag. 
- lørdag d. 3. september kl. 10.-16.
Du får en hyggelig dag, med spændende øl og snak herom.
Der vil være lidt frokost og øl til dig i løbet af dagen. Samt mulighed for afterparty med gode øl.
Vi holder også info møde – ugen før.
Meld dig straks til:  claus.mortensen@ale.dk
Send en mail til undertegnede med navn, medlemsnummer og hvor lang en vagt du kan tage på dagen.
Alt fra tre timer til hele dagen er velkommen.
Vi Ser frem til at høre fra dig, inden for de nærmeste dage. 
 

4. Villa Gertrud  - Jazz musik – koncert og ØLsmagning
På det Gamle Sømandshjem – der nu er Bed and Breakfast.
Torsdag d. 1. september kl. 19.00
Villa Gertrud åbner dørene for koncert med Morten Østerlund Kvartet. Bandet består af fire unge fremadstormende musikere der vil give liv til de gamle standarder fra american songbook – og til det gamle hus der nu er B&B! 
Hvis vejret er til det, vil koncerten foregå udendørs, og her vil det være
muligt at købe en grillpølse.
 
Derudover vil lokalformand for Danske Ølentusiaster samt kendt fra ”ØLMANDEN” på TV Kolding, Claus Mortensen, være tilstede for at dele ud af hans store passion for godt øl, og selvfølgelig byde på smagsprøver! 
Kom forbi Villa Gertrud denne torsdag til god jazz, 
ølsmagning og en grillpølse! 

Tid: kl. 19.00 – torsdag d. 1.9.16

Sted: Villa Gertrud B&B
Østerbrogade 4. Havnen
6000 Kolding  -  www.villagertrud.dk

 

5. Villa Gertrud B&B – Bed and Breakfast
Giver fremover alle medlemmer af Danske Ølentusiaster 15% rabat
på overnatning på stedet. Det kræver du kan fremvise en gyldigt DØE medlemskort. Se mere her: www.villagertrud.dk

- Måske en ide til Øllets Dag weekenden…

 

6. Food and Beer Walk
Fredag d. 2. September kl. 15.-18. I City Kolding
Kolding er rig på øloplevelser og Kolding Food and Beer Walk er en af de velsmagende
oplevelser du kan nyde i dit tempo og med hvem du har lyst til.
Kolding Food & Beer Walk er den perfekte opvarmning til Øllets Dag – lørdag d. 3. sept.,  til Oktoberfesten eller en god shopping dag i Koldings midtby.
Forkæl dig selv, venner og familie med Kolding Food & Beer Walk og smag fem velskænkede specialøl, ledsaget af fem forskellige Tapas på fem herlige pubber og caféer i hjertet af Kolding.
Pris kr. 150,-
Kan købes hos Visit Kolding på Akseltorv til og med tirsdag d. 30. august.


7. Øllets Dag
Lørdag d. 3. september kl. 10.-15. – og der efter så længe du vil fejre Øllets Dag.
I år har arrangementet 10 års jubilæum i samarbejde med City Kolding.

Igen i år stables vort store ølprogram på benene, så byens borgere og udefrakommende kan nyde nye spændende dråber på standene der spredes rundt i city Kolding.
En stor del af ølmærkerne vil være egen import, og således ikke være at finde andet steds i landet.
Råhygge i byens gader og et ølparadis på samme tid – kan det blive meget bedre?

 

A. Årets ØL- og Chokoladesmagning – kl. 11.-12.30
Festsalen Scosialforvaltningen. NicolaiPlads
v/ Derek og Torben Mathews. Øllets Dag – Årets Ølsmagning

Et sublimt udvalg af klassedråber fra Den Engelske Pubs uudtømmelige lager af lidet kendt bryg. En stime af vittigheder fra Mathews junior, som meget få i dette kongerige har fundet morsomme, men ufortrødent kæmper han videre!
En lind strøm af filosofiske betragtninger fra Mathews senior, nogle har med garanti fodbold som emne.
Parringsleg: Vi matcher visse af dråberne med lækre smagsprøver fra Xocolatl
Sikke en start til en storslået øldag.

Billetter kan købes på www.koldingbilletten.dk eller på Den Engelske Pub YNWA.
Pris kr. 195,- + gebyr over nettet. 

 

B. Carlsberg Hestevogn i Gågaderne
Kl. 10.-15.
Mød Carlsberg/Jacobsens flotte ølhestevogn i gågaderne. Tag en tur.
Pris voksne kr. 20,- Børn kr. 10,- Alle indtægter går ubeskåret til Hospitalsklovnene.

 

C. ØLruten
Gågaderne kl. 10.-15.
Tag på Ølruten – gå rundt eller tag Hestevognen og smag øl fra:
Skotland: Akseltorv v/ Rådhuset
Spanien: Søndergade
Irland: AL Passagen
Danmark: Tombolapladsen i Rendebanen
Østrig: Jernbanegade
Frankrig: v/ Den Spanske Trappe i Jernbanegade
Tjekkiet: Helligkorsgade v/ H&M

Mød også Danske Ølentusiaster som står ved alle standene.

Du kan købe ølpoletter og smageglas ved standene rundt på ruten
6 ølpoletter + 1 glas kr. 100,-  10 poletter kr. 120,- 

 

D. Live Musik på ØLruten
Akseltorv: Tie Break – Irsk fokemusik kl. 11.-14. – Brass Patrol kl. 14.30-15.15
Søndergade: Kolding Harmonikaklub  kl. 11. & 12.
A.L. Passagen: Harness Skotsk/irsk duo kl. 13.
     

E. Restsalg:
kl. 15.-15.30
Gør et kup – Salg af ølrester fra standene – til at tage med hjem. 
 

8. Årsmøde d. 8. oktober
Danske Ølentusiaster – Kolding afholder Årsmøde 2016 lørdag d. 8. oktober kl. 14.00
Sted og tid følger snarest. Her vil være spændende øl og bestyrelsen er på valg.

 

9. 50 Øl du skal smage før du dør
Beershoppen præsenterer på Dronning Dorothea Teater – Zahnsgade 53
lørdag d. 8. oktober - kl. 11.30-23.00 ca.
Special gæst: Carsten Berthelsen. Frokost: Østergaard – Middelfart
Aftensmad: Kokkekompagniet. 50 ølsmagsprøver samt brød og snacks og kaffe med kage.
I alt kr. 698,- Begrænset antal pladser.
Bestil plads hos Beeshoppen direkte: tlf. 2576 6299 – kontakt@beershoppen.dk 

 

 

Højt skum
Claus Mortensen – Tlf.: 4045 9028
Lokalformand – Kolding
Danske Ølentusiaster