Nyhedsbrev 12 2018

Nyhedsbrev nr. 10
Hej alle
I lørdags var vi med til at sende Tour de Bier 2018 afsted.
Se reportager fra løbet på vor Facebookside: Danske Ølentusiater – Kolding
Turen Vejen – Bække… eller følg hele touren på:
 https://www.facebook.com/groups/Tour.de.Biere/
og her: http://tour.ale.dk/tour-de-biere/ 

Er du klar til på lørdag og vor Sommertræf??
1. Sommertræf for DØE
AL Passagen – Festlokalet ved YNWA – Kolding
Lørdag d. 7. juli kl. 13.00-??
Så sker det igen Danske Ølentusiaster Sommertræf 2018
Vi samles i hjørnet ved Festlokalet, til nogle gode øl
Torben finder frem, præsenterer og sælger til en god pris.
Ellers er det dit valg af øl og program for dagen efter egen lyst.
Der er sol, sommer, live musik, øl, mad, afslapning og hygge.
Du må blive så længe du vil, tage aftenen med og evt.
naboer og venner. Det koster kun det du selv køber på dagen.
Tilmeldinger må gerne sendes til undertegnede, men ikke et krav.
Vel mødt til Sommertræf i Kolding. 
 >En tradition – NU for 18´ende gang.
 >Alle Ølentusiaster er velkommen fra hele landet!
 >Er der fodbold på dagen, kan du sikkert også komme til at se det.

2. Frivillige til Øllets Dag 2018
Vi skal bruge frivillige til Øllets Dag 2017 lørdag d. 1. september
kl. 10.-16.  (man møder dog kl. 8.)
>Meld dig i god tid! Vi kan ikke afholde dette store arrangement
>Uden DIN hjælp. Vi glæder os til at høre fra dig.

Meld dig meget gerne nu!  Du får en hyggelig dag med spændende
øl og mennesker. Støt op om din forening og hjælp til med, at Kolding
igen kan lave en rigtig god Øllets Dag med det gode øl, for hele byen.
Du skal hjælpe med at skænke øl på standene, og / eller indmelde nye
medlemmer. Gøre stande klar om morgenen, og rydde sammen sidst
på dagen. Vi starter kl. 8.00 med kaffe og et rundstykke og slutter ca.17.
Der vil være pauser, med lidt mad og drikke til frokost, slatdrikning om
aftenen – hvis du har lyst.
Vi holder afterparty gratis for alle frivillige der hjælper på dagen,
fredag d. 7. september ugen efter. Med øl og mad, samt lidt ølsmagning.
Torsdag d. 23. august kl. 19.-20.30 afholdes der et orienterende møde
for alle frivillige til Øllets Dag - Kom og hør om dagen, få svar på dine
spørgsmål. Vi giver en øl. City Kolding vil også være tilstede. Det afholdes
i AL Passagen.  
Så meld dig som frivillig nu!  Send en mail til undertegnede med navn,
medlems nr. og om du kan hele dagen, Hvornår: det halve af dagen,
eller blot nogle timer. Frokost m.m. er kun for fuldtidsfrivillige.
Kender du nogen der også gerne vil hjælpe, så er de velkommen.
Tag dem med. Vi kræver ikke nogen special viden.
 
3. Husk Øllets Dag – første lørdag i september d. 1.9.18
Byens strøggader i City Kolding bliver fuld af øl fra
Ølstande. Der bliver Street Food, Kokken Claus Holm kommer.
Han laver mad med øl kl. 12.-14. ved den spanske trappe
og meget mere…
Du kan allerede nu købe billetter til Torben og Dereks
Ølsmagning. kl. 10.30-12.
Historisk Ølforedrag v/ Torben & Derek Mathews
Lørdag d. 1. september kl. 10.30-12 Festsalen, Nicolaiplads 6,

Vi fejrer Slot og By 750 år!
Dagens smagning med to generationer Mathews er baseret på bryg
fra en række lande, som vores ååhh så fredelige danske kongerige i
tidens løb enten har kæmpet side om side med eller også imod.
Her er så chancen via øldråberne (in cerevisia veritas!) for at finde ud af,
om vi stadig elsker eller hader dem, og tro mig: der kommer nok
repræsentanter fra begge lejre, ledsaget som altid af kassable vittigheder
og bidende sarkasme! Svenskerne får med sikkerhed på puklen,
franskmændene ligeså, men englænderne….? Klar til ølkamp?

En god optakt til Øllets dag!  Pris pr. billet 195,- kr. + gebyr
Billetter sælges på www.billetto.dk eller hos den Engelske Pub,
AL Passagen 2, Kolding.

>> Vil du tyvstarte Øllets Dag er der Food and Beer Walk
fredag d. 31. august kl. 15.-18.
Du kan læse mere her:  www.citykolding.dk/det-sker-i-city/
Højt skum - Glædelig sommer
Claus Mortensen – tlf.: 25286413
Lokalformand
Danske Ølentusiaster – Kolding
claus.mortensen(at)remove-this.ale.dk
www.ale.dk