Udskænkningssteder

Knuds Garage

Munkegade 5
6000 Kolding
Tlf.: 7552 9496
URL: www.knudsgarage.dk
Mail: knudsgarage(at)remove-this.gmail.com

Antal flaskeøl: 50-100
Antal fadølshaner: 4-6

Stedet har intet Ølkort
Personalets viden om øl er begrænset

Åbningstider:
Søndag-onsdag kl. 12.00-24.00, torsdag-lørdag kl. 12.00-02.00

Pub med et flot øldudvalg ca. 60-70 flaskeøl og 5 fadølshaner. Stedet arbejder for tiden på et større og bedre øludvalg. Der er ofte gode tilbud på øl også Slots. Men man kan f.eks. få hele Refsvindinges udvalg på flaske. Der ud over er der et imponerende udvalg af alverdens whisky.

Mest en studenterpub, men der kommer også et blandet publikum. Der er adgang til en hyggelig gårdhave og så må der ryges på pubben. Hver onsdag er der pubquiz.

Der køres løbende med faste gode tilbud på diverse øl. De har fast mandagsquiz.


Republikken

Munkegade 9
6000 Kolding
Tlf.: 75541440
URL: www.republikken-kolding.dk
Mail:

Antal flaskeøl: 1-25
Antal fadølshaner: 7-10



Åbningstider:
Ændres løbende, så se hjemmesiden. Der er åbent til sent fredag og lørdag nat. Søndag lukket

Stedet kalder sig selv både bar, café, restaurant og spillested. Men øludvalget er gået noget tilbage.

Et af Koldings tidligere gode ølsteder. Stedet er gået fra 19 fadølshaner til 7 - med 6 slags øl, og under 15 flaskeøl - mod tidligere 85. Der kan spises på stedet. Der sælges hovedsagelig Unibrews produkter.
Stedet giver ikke mere rabat til Danske Ølentusiaster.

I de hyggelige baglokaler serveres der også når der er drøn på, fredag og lørdag aften. Men ikke længere et udpræget ølsted. 


Sdr. Bjert Kro & Bjert Bryg

Gl. Bjert 16
6091 Bjert
Tlf.: 76311130
URL: www.sdrbjertkro.dk
Mail: info(at)remove-this.sdrbjertkro.dk

Antal flaskeøl: 1-25
Antal fadølshaner: 1-3



Åbningstider:
Kan variere fra sommer- til vinterhalvåret, se hjemmesiden. Der er længere åbningstider i sommerperioden og i weekender.

Hyggelig nyistandsat gammel kro der kan dateres tilbage til 1759 med flot restaurant, god café og gårdhave.

Her fik man tidligere Bjert Bryg, men øludvalget er nu skåret ned. Men der er planer om egne sæsonøl igen fra foråret 2014. De har værelser til overnatning. Kroen ligger i Koldings opland på Stenderuphalvøen tæt ved det historiske Skamlingsbanken, og smuk natur med skov og stand.

Der føres traditionel pilsnerøl på fad og enkelte specialøl på flaske. Et rigtig godt spisested.


You´ll Never Walk Alone - Restaurant & Lounge Bar

A.L. Passagen 2
6000 Kolding
Tlf.: Pub: 75508044 – 28118845 vedr. arrangementer og selskabslokalet
URL: www.denengelskepub.dk
Mail: torben.mathews(at)remove-this.tdcadsl.dk

Antal flaskeøl: over 100
Antal fadølshaner: over 10
Stedet har cask ale
Stedet har et simpelt Ølkort
Personalet kan rådgive og vejlede gæster om det øl der serveres

Åbningstider:
Kan variere fra sommer- til vinterhalvår – især søndag/mandag. Der er åbent til sent fredag / lørdag nat. Alt efter antal gæster. Se hjemmesiden.

Et unikt og fremragende ølsted, som er kendt i hele landet, ikke mindst på grund af ejeren Torben Mathews, der er anerkendt som en af landets førende ølforedragsholdere og forfattere. Personalet har god viden om øllet og der serveres gerne smagsprøver. Man kan også købe et sæt med et udvalg af smagsprøver – ligesom der kan bestilles bord med egen fadølshane.

Det er muligt at få serveret mad på udvalgte tidspunkter. 

Stedet har et stort udvalg af øl - godt 320 forskellige flaskeøl og 23 fadølshaner og da der samtidig selv importeres, finder man mange helt unikke øl på både flaske og fad. Torben tager jævnligt rundt i Europa og finder øl fra små og ukendte bryggerier og på pubben serveres desuden cask conditioned ale, idet pubben er lavet som en vaskeægte engelsk pub; ikke noget med den typiske danske kopi pub.

Stedet er altid spændende at besøge, da der jævnligt kommer noget nyt og interessant på hanerne. Rigtige ølentusiaster bør nok ikke satse på at besøge stedet fredag og lørdag aften, da man her bevidst har valgt at nedtone indsatsen på ølområdet (for ikke at "spilde" det gode øl på fulde unge).

For eksempel serveres der ikke nødvendigvis i originale glas, og ølkortet kan da være fjernet. Dog kan man stadig se udvalget på en stor øl-udstillingsvæg i den ene ene af lokale hvis det ikke er dækket af live musik eller storskærm.

I stedet kan man vælge at besøge pubben, eller selskabslokalet der ligger ved siden af i passagen, i forbindelse med et af de mange øl- og madarrangementer, som Torben ynder at arrangere.

You’ll Never Walk Alone ligger lige ved siden af ”mikrobryggeriet” Kolding Bryglaug, som Torben Matthews udlejer lokaler til. Af den grund finder man som det eneste sted i landet fadøl fra Kolding Bryglaug på You’ll Never Walk Alone. Stedet fører også sine egne øl, brygget på et lokalt bryggeri. Et kult sted der er værd at rejse efter. Selv om stedet er berygtet for den langtrukne, lidet flatterende betjening i baren, efter bedste engelske stil.

Kendetegnede for stedet er også, at her vises vigtige foldboldkampe på storskærm og der ofte er live musik. En lang række af alle danske mikrobryggerier er repræsenteret på pubben – der kommer nye til løbende.

Den Engelske Pub – Y.N.W.A. som stedet kaldes i daglig tale er virkelig et besøg hver, en varm sommerdag med den specielle stemning i passagen, hvor der er udendørs servering, samt live musik i weekenderne. Her har man serveret specialøl siden 1990 – et af landets pionerer på området.

Ønsker man at deltage i de lukkede arrangementer i selskabslokalet kræves der tilmelding forud.

Man kan tilmelde sig pubbens nyhedsmail. Pubben har også sin egen ”Fanklub” kun for stamkunder ”Mugs Club”  

Der gives rabat til medlemmer af Danske Ølentusiaster