Så kom Jacob Møller fra Indslev Bryggeri endelig på besøg.

 

Formand Brian bød Jacob velkommen. Han holdt et forrygende oplæg om bryggeriets historie og vi fik præsenteret 7 dejlige hvede øl, som de er meget stolte af på Indslev Bryggeri.

For at kalde en øl for hvede øl, skal den bestå af mindst 50% hvede malt og Indslev Bryggeri gør en dyd af dette og så samtidig at bruge både velkendte og egne specielle metoder til at brygge med.

Her en gennemgang af de enkelte øl, som vi smagte med et forslag til hvilken mad, den pågældende øl egner sig godt til (se de enkelte øl i kolonnen til højre):

  1. HVID, som er en klassisk Belgisk inspireret øl på 4,4%. Er god til Fisk.
  2. SVANE, der er tysk inspireret på 4, 9%. Skal drikkes sammen med en god pølse.
  3. PÅSKE HVEDE, er en fyldig øl  på 6% med mere alkohold, hvilket giver en lidt sød eftersmag. Er god til lam og kylling.
  4. HVEDE Indslev Pale Ale, der er dobbelt humlet på 5% og med en lidt bitter smag. Er god til grill, Barberque eller til blåskimmelost med salat.
  5. Spelt Bock, som er på 7% og har en mørk sød smag, der er brugt gammel malt og malt med karamelsmag. God til stege med fed sovs og grøntsager.
  6. Hvede Bock på 8%, som har en rigtig dejlig eftersmag. Den er Indslevs mest  solgte øl. Er god til vildt og stærk gammel ost med sky og en løgring.
  7. Sort Hvede på 6%, som er lavet på røg malt. Nydes til kaffe og mørk chokolade dessert.

Jacob fortalte også, at Indslev Bryggeri har fået Dansk Designcenters pris for de gode etiketter.

Se mere om bryggeriets historie og deres bryggetraditioner på hjemmesiden http://www.indslevbryggeri.dk/indslevbryggeri.php

 

Som i kan se nedenfor, havde vi en dejlig aften: