DØLM årsmøde 2016

Selvom sensommeren har fortsat dejlig længe, så nærmer vi os efterår og tid til årsmøde i DØLM. Årsmødet er lokalafdelingens "generalforsamling", så det er her du kan møde op og gøre din indflydelse gældende ved at stemme på hvem du gerne vil se i bestyrelsen. Efter årsmødet har vi ølsmagning og mad, som vi jo plejer den anden tirsdag i lige måneder.

 

Bemærk at grundet undertegnede befinder mig i Hamburg og arbejder her indtil udgangen af 2017, så skal der vælges ny formand. Så mød op og støt din kandidat :-) Et nyt ansigt i bestyrelsen vil være rigtig rart til at supplere antallet op med. Og hvis du har en lille bitte smule flair for at få en computer til at makke ret, så kan du sagtens blive webmaster og sende en mail ud i ny og næ.

 

Så hermed indkaldes til årsmøde:

 

  • Tirsdag den 11. oktober 2016 kl. 18:30

  • Østergades Forsamlingshus, Østergade 33, Middelfart
    Vi mødes i Store Glassal (største lokale nedenunder)

  • Årsmøde
    Dagsorden i følge vedtægterne:

    1. Valg af dirigent
    2. Beretning om Lokalafdelingen
    3. Valg af Lokalafdelingsformand
    4. Valg af Lokalafdelingsnæstformand
    5. Beslutning af antal menige bestyrelsesmedlemmer og evt. valg af menige bestyrelsesmedlemmer
    6. Eventuelt

  • Deltagelse i årsmødet er gratis for medlemmerne. Lokalafdelingen er vært for en øl mens der snakkes.

  • Tilmelding senest Tirsdag 4. oktober 2016
    til næstformand Bjørn Bodi:  SMS/ring på: 27 21 31 26
    eller bestyrelsesmedlem Jørgen Henriksen:  SMS/ring på: 26 45 21 08

 

Efter årsmødet går vi over til øl og mad, hvor Vestslesvigsk Bryghus dukker op. Vestslesvigsk Bryghus (brygger Hans Lautrup Nørgaard) har et motto der lyder "Kompromisløst øl til livsnydere" - jeg tror vi kvalificerer os som livsnydere, så det kan vist kun være et godt match. I Vestslesvig gør de nogle ting lidt anderledes - f.eks. crowdfundes brygudstyr og spanske vintønder til lagring, og der arbejdes med spontangæret øl som de gør i Belgien.

 

Så hermed invitation til ølsmagningen lige efter årsmødet:

 

  • Tirsdag den 11. oktober 2016 kl. 19:30

  • Østergades Forsamlingshus, Østergade 33, Middelfart
    Vi mødes i Store Glassal (største lokale nedenunder)

  • Ølsmagning ved Vestslesvigsk Bryghus

  • Maden står Jørgen Pølsemager for

  • Pris: kr. 200,- (betales kontant til Jørgen/Bjørn på aftenen)

  • Tilmelding senest Tirsdag 4. oktober 2016
    til næstformand Bjørn Bodi:  SMS/ring på: 27 21 31 26
    eller bestyrelsesmedlem Jørgen Henriksen:  SMS/ring på: 26 45 21 08 

 

Ved tilmeldingen til Bjørn eller Jørgen, sig klart og tydeligt til hvis du kun deltager på årsmødet og dermed ikke skal have ølsmagningen og maden med.

 

Højt skum over Lillebælt

Formand (lidt endnu) Kim Berg Hansen

 

 

Irsk Øl i Kolding

En lille reklame fra DØE Lokalafdeling Kolding for Irsk Ølfestival:

 

IRSK ØLFESTIVAL PÅ YOU'LL NEVER WALK ALONE OG THE CAVERN

TORSDAG, DEN 6.10.2016 KL. 14-22 - FREDAG, DEN 7.10. KL.12-22 - LØRDAG, DEN 8.10. KL.11-22

 

MELLEM 50 OG 100 ØL!!!

DET STØRSTE UDVALG AF IRSKE BRYG I KONGERIGET DANMARKS HISTORIE!

SOM ALTID HAR VI SELV VÆRET PÅ TUR OG ER HJEMVENDT MED EN MASSE BRYG FRA ISÆR MINDRE BRYGGERIER, HVIS PRODUKTER FOR MANGES VEDKOMMENDE ALDRIG TIDLIGERE HAR VÆRET AT FINDE HERHJEMME. VI HÅBER SÅLEDES AT KUNNE PRÆSENTERE IMELLEM 50 OG 100 FORSKELLIGE ØL PÅ FLASKE OG FAD. EN ENESTÅENDE CHANCE FOR AT DYKKE NED I DETTE LANDS SPÆNDENDE, NYE ØLSKAT!

 

GRATIS ENTRÉ. KØB POLETTER PÅ DAGEN

ENTRÉEN ER GRATIS ALLE TRE DAGE. POLETTER TIL 10 SMAGSPRØVERKOSTER KR.120 OG KØBES PÅ DAGEN. SMAGEGLAS FÅR DU MED.

 

SPISNING OG BORDBESTILLING:

DER VIL DESUDEN VÆRE MULIGHED FOR AT INVESTERE I IRSKE MADSPECIALITETER TIL ANSTÆNDIGE PRISER, SÅLEDES AT DU MED GARANTI HVERKEN VIL GÅ TØRSTIG ELLER SULTEN HERFRA, BLOT NOGET SUNDERE OG MEGET KØNNERE. VI SERVERER MAD INDE I VORES LOUNGE BAR THE CAVERN (=FREDELIGE OMGIVELSER) TORSDAG

BESTIL BORD ALLEREDE NU HOS TORBEN PÅ: "torben.mathews@gmail.com"

FRA KL.17.-20. FREDAG OG LØRDAG FRA KL.12.-15. OG IGEN FRA KL.17.-20.

ELLER PÅ PUBBEN, TLF.75508044.

DER ER STADIG PLADSER, MEN VENT IKKE FOR LÆNGE!

 
Kalender

Tirsdag 11/10-16

  • Årsmøde
    Vestslesvigsk Bryghus
    Østergades Forsamlingshus

Fredag 2/12-16

  • Julefrokost
    Østergades Forsamlingshus