Referat fra medlemsmøde 30. november

Kære medlemmer

 

Endnu et vellykket medlemsmøde blev afviklet den 30. november 2016.

39 medlemmer havde fundet vej til Karins wienergryde (eller andre dejlige

retter), og yderligere 5 medlemmer kom til smagningen.

 

Og det var jo nogle af Julens mere eller mindre fortryllende drikke, der

skulle smages på. Men forud for dette bød Michael på en

kobberbryllupsøl. Han og fruen havde fejret 12½ år med ægteskabets

herligheder, så tillykke med det, Michael.

 

Der blev i den anledning budt på en Kaiserdom Dark. Vi takker for den

dejlige øl.

 

Vi kunne igen til dette møde byde velkommen til et nyt medlem.

Herman førte os på sædvanlig humoristisk og kompetent vis gennem

Juleølsmagningen, og han havde til lejligheden valgt disse øl:

 

1.      Winter-Bock  på 7,5 % fra Einbecker Brauhaus

2.      Santa IPA på 6,5 % fra Midtfyns Bryghus

3.      Knuds Jul på 7,9 % fra Sorø Bryghus

4.      Hops & Myrrh på 7,5 % fra Jopen

5.      Winter Mess på 8,5 % fra La Senne

6.      Santas Little Helper på 10,0 % fra Mikkeller

7.      Reindeer Fuel på 10 % fra Amager Bryghus

8.      Jule Avec på 9,0 % fra Berentsen

 

Aftenens vinder blev Santas Little Helper fra Mikkeller, med Reindeer Fuel

fra Amager Bryghus og Jule Avec fra Berentsens på henholdsvis 2. og 3.

pladsen.

 

Efter smagningen bød Herman på en Reformator, en dobbelt-bock på 7,5 %.

Endnu en gang har Herman og Jørgen Olsen sammen med Alexander frembragt en

øl af høj kvalitet. Øllen er igen i år brygget på Næstved Bryghus. Vi

takker for øllen.

 

Julefrokost

 

Formanden mindede om Julefrokosten, der afholdes fredag den 9. december 2016

hos Karins Hjemmelavet.

 

Sidste frist for tilmelding er mandag den 5. december 2016 klokken midnat.

Formanden mindede om, at deltagerne hver især skal medbringe tre øl til

fælles pulje, og kun tre øl. Resten købes hos Karins. Foreningen giver

snapsen til frokosten.

 

Nærmere om Julefrokosten er meddelt i Nyhedsbrevet november /december

2016.

 

Vi håber at se mange af jer til Julefrokosten, og til de, der af en eller

anden årsag måtte være forhindret i at deltage: Rigtig glædelig Jul.

 

Højt skum 

 

Søren Kjær

Bestyrelsesmedlem

 

/4. december 2016 kl. 17.10

Offentliggjort 8-12-2016.

 

Foto :

Bent Nørgaard

.

Aftens vinder
.