Haderslev indstiller Fuglsang

29.10.2018 09:19

Årets danske bryggeri 2018 skal findes. Danske Ølentusiasters lokalafdelinger indstiller hver ét bryggeri til prisen, der uddeles i december.

Bryggeriet S.C. Fuglsang er lokalafdeling Haderslevs kandidat til prisen som Årets danske Bryggeri 2018. Bryggeriet er Danmarks ældste, familieejede bryggeri. Søren Christian Fuglsang grundlagde det i 1865. I dag er det nogle af hans tipoldebørn, som fremstiller de sønderjysk øl.

Lokalafdeling Haderslevs begrundelse for, at Fuglsang skal være Årets danske Bryggeri 2018: 

Fuglsang er et bryggeri, der har sine faste rødder i den sønderjyske muld. Bryggeriet støtter det lokale; især Sønderjyske Elitesport, hvor der i samarbejde er lavet den ultimative fan øl, Blue Bird, og Blue Sport-sodavand. Blue Bird brygges af malt og byg, som udelukkende er dyrket i Sønderjylland. 

Bryggeriet har, som sidste skud på stammen, lanceret deres Brygmesterens Taffel-øl serie, Hvede, APA og Porter, hvor der bruges egen malt fra eget malteri.

Proceduren til at finde Årets danske Bryggeri 2018 er ændret i forhold til tidligere år. I år er kun bryggerier, der er indstillet af en lokalafdeling, med i opløbet til prisen. 

I november stemmer Danske Ølentusiasters cirka 9.000 medlemmer på ét af de indstillede bryggerier. Prisen overrækkes på det vindende bryggeri i december. 

Meld dig ind

Som medlem af Danske Ølentusiaster støtter du arbejdet for at bevare et rigt og varieret øludbud i Danmark. 

Læs mere her