København Nord indstiller Hornbeer

30.10.2018 12:16

Årets danske bryggeri 2018 skal findes. Danske Ølentusiasters lokalafdelinger indstiller hver ét bryggeri til prisen, der uddeles i december.

Hornbeer er lokalafdeling København Nords kandidat til prisen som Årets danske Bryggeri 2018. Hornbeer blev grundlagt i 2008 af parret Gunhild og Jørgen Fogh Rasmussen. I august solgte de bryggeriet til familien Sandgreen Jensen, der efter planen driver det videre i den oprindelige ånd.

Lokalafdeling København Nords begrundelse for, at Hornbeer skal være Årets danske Bryggeri 2018:

Hornbeer er et hyggelig bryggeri, hvor servicen altid er i top, og øllene altid er af høj kvalitet. Bryggerier er nytænkende og følger med markedet, og der er også en oplevelse at have dem ude at fortælle om bryggeriet og deres øl.

Proceduren til at finde Årets danske Bryggeri 2018 er ændret i forhold til tidligere år. I år er kun bryggerier, der er indstillet af en lokalafdeling, med i opløbet til prisen.

I november stemmer Danske Ølentusiasters cirka 9.000 medlemmer på ét af de indstillede bryggerier. Prisen overrækkes på det vindende bryggeri i december.

Læs mere om Årets danske Bryggeri her

Meld dig ind

Som medlem af Danske Ølentusiaster støtter du arbejdet for at bevare et rigt og varieret øludbud i Danmark. 

Læs mere her