Lokale arrangementer / juni

29.05.2019 10:34

Grillhygge med gode øl er i juni på programmet hos en lang række af Danske Ølentusiasters lokalafdelinger.

Sommerfester, nordiske øl, grillhygge og ølture. Du kan sagtens finde et herligt og lokalt ølarrangement i løbet af den første rigtige sommermåned

Er du til sommerfester? Lokalafdelingerne Halsnæs, Østfyn, Køge, Holstebro og Thisted inviterer alle medlemmer til ølhygge i sommerens tegn i juni. Hovedtemaerne er grill og øl. 

Grillen er også omdrejningspunktet på Bornholm på lørdag den 1. juni, hvor lokalafdelingen inviterer til grillhygge. Onsdag den 12. juni griller medlemmerne i lokalafdeling Maribo, mens Lokalafdeling København Nord venter med at tænde grillen til lørdag den 12. juni.

Herslev Bryghus er målet, når Lokalafdeling Roskilde lørdag den 15. juni tager på sommertur, mens Lokalafdeling Holbæk samme dag tager på den årlige “Københavnertur”, hvor deltagerne blandt andre skal besøge BRUS; TO Øls taproom og foodbar i Guldbergsgade.

Lokalafdeling Varde og Odense C tager ud i naturen lørdag den 22. juni. I Varde tager medlemmerne på kanotur på Varde Å, mens medlemmerne i Odense tager en øl-gåtur ved Odense Å. Samme dag tager Lokalafdeling Brønderslev toget mod nord til ølsmagning i Det Bette Ølhus i Ålbæk.

Er du til alkoholfrie øl? Fredag den 27. juni tager Lokalafdeling Kolding på opdagelse udi øl, man sagtens kan drikke og samtidig kan køre hjem.

I slutningen af juni, søndag den 29. juni, kan du møde Lokalafdeling Svendborgfødevaremarked Kulinarisk Sydfyn.

Danske Ølentusiasters frivillige i de 51 lokalafdelinger knokler hver måned for at præsentere nye og spændende arrangementer, der alle handler om øllets verden. Husk, at du, som medlem, kan deltage i samtlige arrangementer. Også i lokalafdelinger, du ikke hører under. 

Meld dig ind

Som medlem af Danske Ølentusiaster støtter du arbejdet for at bevare et rigt og varieret øludbud i Danmark. 

Læs mere her