Nyhed: Elektronisk guide på Ølfestival

24.05.2018 14:03

Årets festivalguide byder på en oversigt over samtlige øl og udstillere plus program, aktiviteter, nyheder, shop og et kort over Lokomotivværkstedet. Du kan allerede nu lave en favoritliste over øl, du skal smage.

Årets festivalguide er elektronisk. Det betyder, at du allerede nu kan forberede dig på, hvilke øl du skal smage.

Siden guide.ølfestival.dk er stedet, hvor du finder samtlige øl, aktiviteter, nyheder og udstillere på Ølfestival 2018.

På din mobil, tablet eller computer kan du finde de øl, du vil smage. Du kan lave din egen prioriterede liste over øl, du skal prøve senere på dagen. Du kan læse nyheder og mere om bryggerierne bag.

Ved hver øl, aktivitet, nyhed og udstiller er der et lille hjerte i øverste højre hjørne. Tryk på det. Efterfølgende dannes en favoritliste, som findes i topmenuen.

Guiden er et nyt tiltag, og øl-kategorierne er desværre ikke optimale. Udstillerne har valgt type, og på vores interaktive kort inde i guiden, kan du søge på rigtig mange forskellige typer og derved finde frem til, hvilken stand du skal besøge.

God fornøjelse med jagten på de gode øl…

OPDATERING: Det er nu muligt at oprette en brugerprofil i guiden. Det betyder, at du, efter login, i ro og mag kan lave din favoritliste på computeren. Når du derefter logger ind på din telefon, har du favoritlisten med dig i lommen. 

LIDT HJÆLP…

Forsiden - her er der links til en samlet oversigt over øl, udstillere og et kort over Lokomotivværkstedet. Det er også muligt at købe øl, som du kan tage med hjem. 

Øl - her kan du finde og søge i samtlige øl, der er på Ølfestival 2018. Den elektroniske guide gør, at der hele tiden kan komme nye til. 

Udstillere - her kan du finde og læse om samtlige udstillere, der er med på Ølfestival 2018.

Aktiviteter - her kan du se, hvad der sker på scenen, læse om guidede ture og meget mere. 

Nyheder - her kan du læse nyheder fra udstillere og bryggerier. 

Favoritlister - ved hver øl, udstiller og aktivitet er
der et lille hjerte. Når du trykker på det, dannes der
en favoritliste, som er din personlige huskeliste. 

Du finder den elektroniske guide på guide.ølfestival.dk

Meld dig ind

Som medlem af Danske Ølentusiaster støtter du arbejdet for at bevare et rigt og varieret øludbud i Danmark. 

Læs mere her