Nyt logo til Danske Ølentusiaster

25.03.2019 09:32

Samtlige 51 lokalafdelinger hos Danske Ølentusiaster har i forbindelse med logoskiftet fået udarbejdet et selvstændigt og lokalt logo. Herunder er det lokalafdeling Amagers logo.

De to glas, der skåler, giver associationer til samvær, fællesskab og ikke mindst godt øl til danskerne. Logoet er hurtigt genkendeligt og ikke mindst simpelt, så beskuere straks ved, at det er foreningens logo.

 - Det ny logo har det, som vi stræbte efter. Det er simpelt. Det har et moderne udtryk. Det er nemt at bruge i forskellige grafiske sammenhænge. Og mest af alt – det signalerer øl, forklarede Hans Peter Jepsen, nu tidligere landsformand, i sin mundtlige beretning på Danske Ølentusiasters generalforsamling i weekenden. 

Logoskiftet har været et emne for landsbestyrelsen hos Danske Ølentusiaster i næsten to år. Det nye logo er udarbejdet på baggrund af jubilæumslogoet fra 2018.

Mads Berg er manden bag det nye logo, jubilæumslogoet og ikke mindst en lang række plakater til Ølfestival. 

Danske Ølentusiasters nye logo udarbejdet, så det kan skaleres næsten uendeligt op i størrelse og samtidig virke i lille format; for eksempel på et større banner eller på siden af en kuglepen.

De to glas kan bruges uafhængigt af teksten rundt om. Baggrunden er gennemsigtig, så det kan bruges på stort set alle flader - lige fra gennemfarvede baggrunde til fotos og på tekstiler. 

Logoskiftet er i fuld enighed vedtaget af Danske Ølentusiasters landsbestyrelse. 

På generalforsamlingen i weekenden blev Klaus Rehkopff, Odense, ny landsformand for Danske Ølentusiaster. Hans Peter Jepsen ønskede efter to år på posten ikke genvalg.  

Det kan du læse mere om her

Meld dig ind

Som medlem af Danske Ølentusiaster støtter du arbejdet for at bevare et rigt og varieret øludbud i Danmark. 

Læs mere her