ØLentusiasteN #105 er landet

24.08.2018 11:33

Det nyeste nummer af Danmarks eneste specialmagasin om øl er todelt og har to forsider; først den klassiske magasinforside og derefter en specialforside, der markerer indgangen til Danske Ølentusiasters jubilæumsnummer.

20 år. Danske Ølentusiaster fejrer i september et markant, rundt jubilæum. Det fejres i det nyeste nummer af ØLentusiasteN. Her får medlemmerne hele to magasiner i et; nemlig det klassiske magasin plus et jubilæumsnummer.

Magasinet er i den trykte form et vendemagasin med to forsider. I det klassiske magasin kan du læse om Øllets Dag, der løber af stabelen i hele landet lørdag den 1. september. Derudover er der Danmarks største collab med 20 bryggerier, håndbryggertips og Årets Danske Bryggeri 2018.

I jubilæumsnummeret kan du læse om Danske Ølentusiaster gennem 20 år, møde de største pionere i den danske ølbranche og møde tre generationer af ølentusiaster.

Magasinet er landet, eller lander lige nu, i medlemmernes postkasser. Derudover kan magasinet, efter login, læses lige her.

Online er ØLentusiasteN #105 af praktiske årsager delt i to; det klassiske og jubilæumsnummeret.

Er du ikke medlem? Du har, som altid, mulighed for at læse de ældre numre af magasinet. ØLentusiasteN #95 er netop åbnet for alle.

Læs med lige her

Meld dig ind

Som medlem af Danske Ølentusiaster støtter du arbejdet for at bevare et rigt og varieret øludbud i Danmark. 

Læs mere her