Endnu flere valgmuligheder til ølelskere

07.11.2018 10:00

I USA er der nu over 7.000 aktive bryggerier. Det svarer til ét bryggeri pr. 46.000 indbyggere. I Danmark er tallet ét bryggeri pr. 26.000 indbyggere.

Det er ikke kun i Danmark, ølrevolutionen stadig ruller. I USA, hvor revolutionen begyndte for 40 år siden, er der nu over 7.000 aktive bryggerier. Danskerne kan vælge mellem øl fra over 200 danske bryggerier.

En milepæl. Sådan beskrives udviklingen af antallet af amerikanske bryggerier, der nu overstiger 7.000 aktive bryghuse. Langt de fleste af dem er uafhængige af de store bryggerigiganter som AB InBev. Det skriver craftbeer.com.

I Danmark falder rekorderne også år efter år. Lige nu er der over 200 danske bryggerier, og i 2017 sendte de over 1.600 nye og forskellige øl på markedet. I august i år rundede de danske bryggerier 1.000 nye øl. Alene i 2018. 

Til glæde for nysgerrige, danske ølelskere. 

På den anden side af Atlanterhavet skyder bryggerierne frem. I oktober rundede antallet af bryggerier de 7.000, mens Brewers Association, den amerikanske sammenslutning af mindre og uafhængige bryggerier, anslår, at over 2.000 nye, amerikanske bryggerier er på vej. 

Du kan, som medlem af Danske Ølentusiaster, nu indstille dine yndlingsøl til Årets danske Ølnyhed 2018. Læs mere her.

Meld dig ind

Som medlem af Danske Ølentusiaster støtter du arbejdet for at bevare et rigt og varieret øludbud i Danmark. 

Læs mere her