FESTIVALFOKUS: Det Belgiske Hus

09.05.2018 15:20

Siden Ralf Tobiesen fra Det Belgiske Hus startede varevognen tilbage i 2004, har den ikke stået stille. Det første lange stykke tid kørte Ralf i pendulfart mellem udvalgte bryggerier i Belgien og udvalgte barer og butikker i Danmark for at forsyne disse med øl fra øverste hylde.

Sidenhen har Det Belgiske Hus også budt velkommen til bryggerier fra Holland, Danmark, England og Sverige, men navnet er forsat uændret.

Det Belgiske Hus søger til stadighed det bedste øl, markedet kan tilbyde - det husets DNA, så at sige.

Traditionen tro medbringer Det Belgiske Hus i år et kæmpe arsenal af øl, så de kan fremvise både den bredde og dybde, sortimentet kan tilbyde. På fyrre fadølshaner vil der over ølfestivalens tre dage flyde omkring ethundrede forskellige øl, så det er om at holde sig til. Menukortet opdateres løbende og tæller blandt andre Mikkeller, Amager Bryghus og Flying Couch Brewing. 

Traditionen tro medbringer Det Belgiske Hus også en stribe klassikere: Wittekerke Rosé (Brouwerij De Brabandere), Straffe Hendrik Quadrupel (Brouwerij De Halve Maan), Saison Dupont (Brasserie Dupont), Taras Boulba (Brasserie de La Senne), Duchesse De Bourgogne (Brouwerij Verhaeghe) og Grand Cru (Brouwerij Rodenbach). 

Det Belgiske Hus findes på stand C-09 på Ølfestival 2018.

I tiden op til Ølfestival 2018 sætter vi fokus på en række af de mange udstillere. 

Du kan se alle udstillere på Ølfestival 2018 her

Meld dig ind

Som medlem af Danske Ølentusiaster støtter du arbejdet for at bevare et rigt og varieret øludbud i Danmark. 

Læs mere her