FESTIVALFOKUS: Dry & Bitter

10.05.2018 11:17

Dry & Bitter Brewing Company blev stiftet i begyndelsen af 2015 og har til huse i det nedlagte Borup Mejeri i Gørløse vest for Hillerød. Bryggeriets ambitioner og fokus har siden begyndelsen været at brygge de bedste humlede øl i Danmark.

Søren Wagner og Jay Pollard, der står bag bryggeriet, udforsker dog også andre stilarter og har et ambitiøst fadlagringsprogram med sure farmhouse øl og kettle sours. Cirka 80 procent af produktion eksporteres til det meste af Europa og Nord- og Sydamerika. Resten bliver solgt lokalt på barer og specialbutikker i hele Danmark. Bryganlægget er på 20 hektoliter, og Dry & Bitter har tretten 20 hektoliter tanke. Derudover råder bryggeriet over to egetræsfoudre på 30 hektoliter samt 50 tønder til fadlagringsprogrammet.

På Ølfestival 2018 kan du blandt andet smage bryggeriets “As Seen On TV”, der er en session IPA brygget på havre og hvede, “Great Gig In The Sky”, en moderne Imperial IPA, “Raspvery, der er en sour med hindbær, og “Under The Radar”, som er en Baltic Porter, brygges i samarbejde med det hollandske bryggeri Jopen.

Du finder Dry & Bitter Brewing Company på stand C-18 på festivalen.

I tiden op til Ølfestival 2018 sætter Danske Ølentusiaster fokus på en række af de mange udstillere. 

Du kan se alle udstillere på Ølfestival 2018 her

Meld dig ind

Som medlem af Danske Ølentusiaster støtter du arbejdet for at bevare et rigt og varieret øludbud i Danmark. 

Læs mere her