FESTIVALFOKUS: Herslev Bryghus

14.05.2018 14:33

Herslev Bryghus er et gårdbryggeri beliggende på Toftegaard i landsbyen Herslev tæt ved Roskilde Fjord. Toftegaards 30 hektar er omlagt til økologisk drift, og grundlaget til ølproduktionen stammer fra bryghusets egne marker.

Nøgleordene på Herslev Bryghus er kvalitet, rene økologiske råvarer og sporbarhed i produktionen. På bryggeriet er udvikling og brygning af økologisk øl er sjov. “Vi laver øl, vi selv kan li’”, lyder mottoet. Samtidig får årstiderne plads i udviklingen af nye, intense smagsoplevelser.

På Ølfestival 2018 kan du smage en lang række af Herslev Bryghus’ øl. Blandt andre “Double IPA”, der er økologisk og brygget med forskellige humletyper fra hele verden – blandt andre Cascade og Simcoe. Derudover kan du prøve bryggeriets “Asparges Hvedeøl” tilsat forårssprøde asparges fra Søren Wiuffs gård ved Lammefjorden, “Fadlagret Rugøl”, der har ligget på egetræsfad i seks måneder, og den spontangærede “Mark Kirsebær” med hø i stedet for humle.

Du finder Herslev Bryghus  på stand C-01 på festivalen.

I tiden op til Ølfestival 2018 sætter Danske Ølentusiaster fokus på en række af de mange udstillere.

Du kan se alle udstillere på Ølfestival 2018 her

Meld dig ind

Som medlem af Danske Ølentusiaster støtter du arbejdet for at bevare et rigt og varieret øludbud i Danmark. 

Læs mere her