FESTIVALFOKUS: Krenkerup Bryggeri

10.05.2018 10:17

Høstet i marken, brygget og tappet på Godset. På Krenkerup Bryggeri kalder de det “Smag med stolthed’. Bryggeriet ligger i smukke omgivelser på Lolland og er en moderne del af det historiske Krenkerup Gods. På Krenkerup Bryggeri brygges øl med passion, historie og rene råvarer uden tilsætningsstoffer.

Bryggeriet ligger i godsets gamle kornlager, hvor så meget som muligt af det oprindelige bygningsværk er bevaret. De smukke ståltanke til ølproduktionen deler pladsen med bygningens 300 år gamle egetræsbjælker. Et specielt syn af original, gammel stil kombineret med et nyt og topmoderne bryggeri.

På Krenkerup Traktørsted i forlængelse af bryggeriet serveres friskbrygget fadøl, lette anretninger og hyggelig stemning, direkte i forlængelse af bryggeriet. Krenkerup Traktørsted er stedet for godt selskab og hyggeligt samvær for både lokale og besøgende i området. Bryggeriet er åbent hele året, og der arrangeres ofte rundvisninger og smagninger i de unikke omgivelser.

Krenkerup Bryggeri brygger hovedsageligt efter den særlige tyske brygningsmetode Reinheitsgebot, hvilket stiller store krav til råvarerne. Der benyttes byg fra egne marker og bruges ikke konserveringsmidler – heller ingen E-numre, tilsatte enzymer, farve eller ekstra sukker.

På Ølfestival 2018 serveres blandt andet “Krenkerup Imperial Myntestout”, “Krenkerup Rauch Bier”, “Krenkerup Weissbier” og en hemmelig fødselsdagsøl, der er brygget i anledning af 10-året for Krenkerup Bryggeri.

Krenkerup Bryggeri findes på stand D-03 på Ølfestival 2018.

I tiden op til Ølfestival 2018 sætter vi fokus på en række af de mange udstillere. 

Du kan se alle udstillere på Ølfestival 2018 her

Meld dig ind

Som medlem af Danske Ølentusiaster støtter du arbejdet for at bevare et rigt og varieret øludbud i Danmark. 

Læs mere her