Mød Dickie fra skotske BrewDog

09.04.2018 10:40

Martin Dickie fra skotske BrewDog kommer til Aarhus. Bryggeriet blev stiftet i 2007, og siden har makkerparret bag det, Martin Dickie og James Watt, skabt et ølimperium med bryggerier, barer og hotel.

Torsdag den 12. april kommer Martin Dickie til Aarhus. Her kan du møde ham, smage på forskellige BrewDog-fadøl og høre om bryggeriet og øllet.

Aarhus Street Food, Highlanders Bar og Sherlock Holmes Pub får alle tre besøg af Martin Dickie, der er medstifter af det skotske craft beer-bryggeri, BrewDog, der står bag den verdenskendte øl, Punk IPA.

BrewDog blev stiftet i 2007 af Martin Dickie og James Watt. De var begge trætte af industriøl, og missionen var fra begyndelsen at brygge øl, de selv havde lyst til at drikke. På kun 11 år er det lykkes de to at vokse sig store og verdenskendte.

BrewDog er gået fra at være et lille, lokalt bryggeri med to ansatte og en hund i den skotske by Ellon til at have over 1.000 ansatte (og en hund), 46 barer i hele verden, et bryggeri i USA og et øl-hotel. Og Martin Dickie og James Watts BrewDog er endda blevet kåret som et af verdens bedste bryggerier.

Torsdag den 12. april kan du møde den ene halvdel af duen bag BrewDog. Martin Dickie har en Bachelor of Science fra Brewing & Distilling på Heriot-Watt University i Skotland, og inden han grundlagde BrewDog, var han brygger hos Thornbridge Brewery.

I 2016 blev han tildelt en MBE, af den engelske dronning Elizabeth. MBE er en britisk orden, hvori der optages personer, når de har repræsenteret deres land på værdig vis.

BrewDog har fokus på at anvende topavanceret teknologi og de bedste tilgængelige ingredienser, knowhow og en sikker brygning for at skabe den bedste og mest smagfulde øl. Og nu kan du drikke en pint sammen med Martin Dickie i Aarhus. 

Program Torsdag den 12. april

Der er gratis entré

I Danmark distribueres BrewDog af One Pint, som du også kommer på årets Ølfestival fra torsdag den 31. maj til og med lørdag den 2. juni.  

Læs mere om BrewDog her

Meld dig ind

Som medlem af Danske Ølentusiaster støtter du arbejdet for at bevare et rigt og varieret øludbud i Danmark. 

Læs mere her