Mundtlig beretning generalforsamling 2018

28.03.2018 12:50

Landsformand, Hans Peter Jepsen, ved Danske Ølentusiasters årlige generalforsamling lørdag den 24. marts 2018.

- af Hans Peter Jepsen, landsformand, ved Danske Ølentusiasters generalforsamling lørdag den 24. marts 2018

Kære ølvenner

1622 nye danske øl i 2017 – Er det godt eller skidt?

Går det godt for de mange små bryggerier i vort land?

Vil landsbestyrelsen bestemme over lokalafdelingerne?

Jeg har nu fornøjelsen at forelægge ”Landsbestyrelsens mundtlige beretning”. Som I ved er det et supplement til den skriftlige beretning, som I har hentet fra hjemmesiden.

Den skriftlige beretning opsummerer, hvad der er sket i årets løb. Nu vil jeg så lægge vægt på status og vurderinger.

Øllets status

Vores forening er sat i verden for at arbejde for at højne øllets status i Danmark.  Eller med andre ord ”Godt øl til danskerne”, sådan som vi har udtrykt det i overskriften til vores vision.

Derfor er det naturligt at se på øllets status i Danmark, som den er nu.

Men inden da vil jeg lige kigge 20 år tilbage. Anledningen er naturligvis, at vi fejrer 20 års jubilæum i år. Hvordan så den danske ølverden ud i 1998?

Den gang var der cirka 20 bryggerier. Udbuddet var stort set udelukkede pilsner, guldøl og portere.

Der er unægtelig sket en hel masse siden da. Vi har i øjeblikket cirka 200 aktive bryggerier i Danmark med CVR-numre og fødevaregodkendelse. Heraf er dog cirka 50 fantombryggerier. 30 nye bryggerier kom til 2017, mens cirka 10 blev lukket.

Sidste uge offentliggjorde Beerticker og Bryggeriforeningen antal af danske ølnyheder i 2017. 1622 var tallet.

Antallet af bryggerier og nye øl er rekordstort og ganske enkelt imponerende. Det vidner om at mange har stor lyst at realisere sig som bryggere og udtrykke sig som bryggere. Og at der eksperimenteres på livet løs på de danske bryggerier.

Cirka hvert tiende øl, der sælges i dag, er specialøl. Den andel er steget år for år i stort set hele vor forenings levetid.

Udviklingen er den samme over hele verden. Og ind imellem opstår der nye øl-stilarter, som breder sig med lynets hast.

Pale ales og IPAer i New England-stil var den helt store trend i 2017, både på ølfestival og ude i virkeligheden i bryggerierne og på værtshusene. Den uklare og hyper-aromatiske øl er en stor udfordring for bryggerne, der både skal have god og frisk humle, og en forfinet teknik. Til gengæld er det ikke nogen stor udfordring at sælge den, hverken til garvede humlehoveder eller til begyndere. Den lave bitterhed og den store duft- og smagsoplevelse gør den nem at elske. Hele fire finalister i opløbet om Årets Ølnyhed var i New England-stil.  Og en af dem vandt som bekendt.

Brewers Association i USA har netop sat New England IPA på listen over anerkendte stilarter.

Endelig skal det nævnes, at der er åbnet mange gode værtshuse, først og fremmest i de største byer i vort land.

Er de mange nye øl udelukkende godt?

Det lyder jo rigtig godt. Men er alt lutter lagkage?

Lad mig først tage de 1622 ølnyheder.  Er det udelukkende positivt med de mange nye øl? Efter de første begejstrede kommentarer er lidt eftertanke på sin plads.

Måske har nyhedsræset taget overhånd. Er vi kommet dertil, at markedet bare forlanger nyt, nyt, nyt?

De mest øl-nysgerrige forbrugere – også en del i vores forening - går hele tiden efter noget nyt. Er vi nået dertil, at bryggerierne skal levere en masse ølnyheder for at gøre sig interessante på markedet. At bryggerierne nogle gange ikke lancerer nyheder af lyst, men fordi de føler sig presset til det.

Måske var det bedre, hvis bryggerierne i stedet for nogle af nyhederne satsede på at blive endnu bedre til det, de er rigtig gode til.

For de ikke så nyhedshungrende øl-forbrugere er det irriterende, når man har fundet en rigtig god øl, og den ikke brygges igen. Derfor har det været et naturligt krav i de nye regler for Årets danske Ølnyhed, at en øl kun kan komme i finalen, hvis bryggeriet forpligtiger sig til at brygge den igen.

Misforstå mig ikke. Vi er selvfølgelig begejstrede for mangfoldigheden og for lysten til innovation. Det er ud af den lyst, at de helt fremragende øl udspringer.

Men det skal være bryggerens lyst til at lave noget nyt, der skal drive nyhederne. Ikke markedsføringsmanden, der siger, at vi skal have noget nyt, der er ligesom mange andre laver.

Supermarkederne

De 1622 nye øl er nu ikke noget, som den almindelige ølforbruger har set.

To tredjedele af alt øl i Danmark sælges i supermarkederne. Her er kun en meget lille del af de 1622 nye øl dukket op. Jeg tænker her ikke på de få rigtig gode ølsupermarkeder, der findes i vort land.

De almindelige supermarkeder har tilsyneladende et stort udvalg, men kun få leverandører står bag.

Vi kritiserer supermarkederne, fordi vi ønsker, at de skal gøre det bedre. Det er vigtigt, at der kommer et bedre øludvalg på supermarkedernes hylder, hvis vi skal få flere ølforbrugere til at få øjnene op for øllets spændende verden. Vi kan i andre lande se, at det er muligt.

Danske Ølentusiaster arbejder på at skubbe supermarkederne i den rigtige retning. Samarbejdet med først Fakta, og nu hele Coop, er en af måderne.

Vi synes faktisk, at vi har opnået resultater. En del af de øl, som vores to energiske ølanmeldere fra Aarhus Syd har fundet, og Fakta har taget på programmet, er mere spændende, end de øl man ser i supermarkederne i almindelighed.

Det vigtigste resultat er måske de små mærkater på hyldeforkanterne, der beskriver øllet. Det giver forbrugerne mulighed for at få en kortfattet information om øllet, så man kan stilling til, om det er noget for en.

Den udvikling ønsker vi at udbygge med det fortsatte samarbejde med Coop. Og samarbejder også gerne med andre kæder.

Vi hører jævnligt, at hvis der kommer et større udvalg i supermarkerne, så vil det gå ud over specialbutikkerne. Vi tænker, at det er lige omvendt.

Specialbutikkerne spiller en stor rolle for at sikre det mangfoldige øludbud. Selv med et langt bedre udbud i supermarkederne, vil der altid være mange øl, som kun kan findes i dedikerede ølbutikker. Men her kommer ”den almindelige ølforbruger” desværre meget sjældent. Her kommer man kun, hvis man er ”vokset fra” supermarkedernes udbud.

Vores udgangspunkt er, at sammenhængen er sådan; et bedre udvalg i supermarkederne vil få flere til at få interesse for øllets mangfoldige verden. Og jo flere, der får denne interesse, jo flere vil søge efter oplevelser i specialbutikkerne.

Skærpet konkurrencesituation

Problemerne med mangfoldigheden i supermarkederne er udtryk for, at konkurrencesituation i ølverdenen er skærpet.

Faldet i salget af almindelige industripilsnere gør, at de store spillere går efter det trendy ”craft beer” marked, der er i vækst. Det er i høj grad deres bud på ”craft beer”, som man ser på supermarkedernes hylder.

At de store satser på ”craft beer” er både godt og skidt.

Det er godt, fordi det giver en ny indgangsvej for den almindelige øl-forbruger til øllets mangfoldige verden.

Men det er også skidt, fordi de store bruger deres økonomiske muskler til presse eksisterende ”craft beer”-bryggerier ud af markedet. Med økonomiske stimulanser overfor supermarkederne og værtshuse opnås noget, der nærmer sig eksklusivaftaler.

De mindre bryggerier føler sig presset. For at illustrere det, vil jeg citere fra en artikel i FødevareWatch d. 16. marts:


Senest har Anders Busse Rasmussen, der er adm. direktør i det fynske mikrobryggeri Indslev, oplevet, hvordan de salgskanaler, han har solgt sine specialøl i 10 år, er blevet overtaget af de store bryggerier. 

"Det mærker vi ekstremt hårdt i øjeblikket," siger direktøren. Ifølge ham har de store bryggerier de seneste to år fået presset de små specialøl væk fra både supermarkedernes hylder og hanerne på flere udskænkningssteder. 

"De små er skubbet helt ud på et sidespor og kæmper for livet, og det kommer vi også til inden så længe, hvis ikke der sker et eller andet i branchen," vurderer direktøren.

Det Fri Øl

Som et modsvar har cirka 60 små og uafhængige bryggerier dannet foreningen Det Fri Øl. Bryggerierne i Det Fri Øl vil markedsføre sig på deres uafhængighed. 

I Det Fri Øls manifest er der udtryk grundlaget for foreningen. Vi bider især mærke i disse fire punkter

  • Som brygger stræber du efter, at forbrugeroplysningen om en øl skal være ærlig, præcis og udførlig. Det gælder i forhold til råvarer, produktionssted, tappested, øllets navn, bryggeriets navn og beskrivelse af smagsprofil.
  • Som brygger er du uafhængig af andre bryggerier og ærlig og tydelig om ejerforholdene for dit bryggeri.
  • Som brygger arbejder du for mangfoldighed og innovation indenfor branchen.
  • Som brygger elsker du godt øl og ønsker udbredelsen af det gode øl. Du bakker derfor op om fri og fair adgang til markedet.

Det er principper, som vi kun kan bakke op om. Derfor har vi bakket om Det Fri Øl.

Nogen har opfattet det sådan, at vores opbakning om Det Fri ØL skulle betyde, at vi tager parti for bryggerierne bag Det Fri Øl og mod alle andre.

Til dem må svare: Vi er en forening af forbrugere. Derfor er vi ikke imod nogen producenter, lige som vi heller er for nogen. Vi er for at alle producenter står for ærlig og fair markedsføring samt god forbrugeroplysning. Og ikke modvirker fri og fair adgang til markedet.

Vi har tænkt os at kritisere de handlinger, der er imod disse principper.

Foreningen

Jeg vil nu vende blikket mod vores forening. Lad mig starte med et helikopter-perspektiv på, hvor vi står nu, hvor vi går ud af teenager-årene.

Først og fremmest kan vi med stolthed sige, at vi er en stor og velfungerende forening. Vi har rigtig mange medlemmer, mange fornemme aktiviteter og masser af entusiasme for øllet. 

Selvfølgelig er der mange ting, som vi kan gøre bedre, men det ændrer ikke ved hovedindtrykket: Vi er en velfungerende forening!

Som forening kan vi nok bedst beskrives som græsrods-organisation, der tegnes af mange aktive frivillige og de aktiviteter, der skabes.

Lokalafdelingerne

Vi har 51 lokalafdelinger landet over og her foregår der rigtig mange spændende aktiviteter. De fleste er henvendt til lokalafdelingernes medlemmer, men der foregår også meget udadvendte.

I den sammenhæng er det vigtigt at nævne Øllets Dag. Her har de mangle flotte arrangementer landet over gennem mange år, gjort, at Øllets Dag er et begreb, som er slået igennem i offentligheden.

Vi kan som forening kun være utroligt glade og stolte over det arbejde, der foregår i lokalafdelingerne landet over.

Hver eneste af vores lokalafdelinger arbejder og udvikler sig på sine egne betingelser ud fra de muligheder, der er i lokalområdet og ud fra de ideer og det initiativ, der er tilstede i lokalafdelingerne. Sådan skal det være! 

Vi har fra starten haft en struktur, der begrænser mængden af kedelige administrative opgaver, som lokalafdelingerne har.  Medlemsadministrationen klares centralt. I mange andre foreninger skal de aktive sidde og fedte med medlemskartoteker, registrere kontingentindbetalinger og udsende rykkere. I vores forening kan de aktive i lokalafdelingerne bruge størstedelen af deres tid på det sjove. At få lavet ølsmagninger for medlemmer og at få arrangeret udadvendte aktiviteter.

Vi har også etableret kommunikationskanaler i form af lokal hjemmeside og et e-mail system, så lokalbestyrelserne nemt kan komme i kontakt med medlemmerne og kan fokusere på indholdet i arrangementerne.

Ølfestival

Et andet fremragende udtryk for at vi en velfungerende græsrodsorganisation er vores årlige ølfestival.

Den er et årligt højdepunkt for mange af gæsterne, og der står stor respekt om vores arrangement – ikke bare i Danmark, men også fra udlandet.

Alle vores mange frivillige sørger for at ølfestivalen bliver professionelt gennemført, og folk udenfor vores forening bliver i almindelighed utroligt overraskede over, at det udelukkende er frivillige, der arrangerer og gennemfører vores festival.

Landsorganisationen

I landsorganisationen har vi fire ansatte, der med stor dygtighed prøver at holde sammen på trådene. 

Men derudover er alle, der gør en indsats i vores landsorganisation - blandt andet i de landsdækkende udvalg og i landsbestyrelsen – frivillige på linje med alle andre frivillige. Og alle beslutninger, der tegner retningen for vores foreningen, er truffet af frivillige efter bedste evne.

Det, der holder os som sammen som græsrodsbevægelse – lokalt og på landsplan, er en stærk og aktiv kultur. Vi har en fælles begejstring og passion for øllets spændende verden. Og vi er næsten som en stor familie med alle de bånd, der findes imellem os hver især.

Vores forening set udefra

Mens vi er i helikopterperspektivet, så lad os også se på vores forening udefra. Hvordan bliver vi opfattet af offentligheden?

Først og fremmest bliver vi opfattet som ølforbrugernes talerør. Det vil jeg illustrere med et eksempel, som er meget aktuelt.

Som nævnt offentliggjorde Beerticker og Bryggeriforeningen tirsdag i sidste uge antallet af danske ølnyheder. Danmarks Radio havde fået adgang til tallene før de blev offentliggjort. Hvem henvendte Danmarks Radio sig til for at få kommentarer til tallene? Ikke til Bryggeriforeningen, men til os. Det kan kun være, fordi vi bliver betragtet som ølforbrugernes talerør.

Samme billede ser man gang på gang landet over. Hvis den lokale presse skal have et forbrugersynspunkt på øl, så er det lokalafdelingen, der bliver kontaktet.

Jævnligt bliver vi – især på Facebook – kritiseret for det ene og det andet. Når folk vil kritisere, så er det fordi vi spiller en rolle. Hvis vi var ligegyldige, så blev vi ikke kritiseret.

Udover at blive opfattet som øl-forbrugernes stemme, bliver vi også af mange opfattet som eksperter vedrørende øl. Hvis man skal have oplysninger om øl, så må det være hos os, at man kan finde dem. Og det er også rigtigt. I vores medlemskreds går der mange øl-leksikoner rundt. Mere eller mindre tykke leksikoner, kan man sige. 

Vores hjemmeside har også mange gode informationer om øl. Med den viden som vi har i medlemskredsen, har vi mulighed for få meget mere god øl-information på hjemmesiden. 

Visionshuset

Hele den beskrivelse af vores forening kan fint sammenfattes i det visionshus, som blev præsenteret på generalforsamlingen sidste år.

Vi har en fælles interessere og passion for godt øl, og vi ønsker at mange flere danskere skal få den samme interesse. Derfor er ”Godt øl til danskerne” den rigtige overskrift. Taget på huset.

Vi har indadtil et stærkt socialt sammenhold. Men det sociale gør sig ikke kun gældende indadtil. På vores ølfestival og på vores andre udadvendte arrangementer skaber vi blandt gæsterne sociale fællesskaber omkring det gode øl. Derfor søjlen ”Det sociale”

Vi formidler på hjemmesiden og socialer medier information om øl. Ølfestivallen og alle andre aktiviteter gør det samme. Og alle vores medlemmer er til dagligt vidensspredere om øllets mangfoldighed. Derfor søjlen ”Information og debat”

Vi forsøger efter bedste evne af forsvare ølforbrugernes interesserer. Derfor søjlen ”Forbrugernes vagthund”.

Og fundamentet ”Organisation” får det hele til at hænge sammen.

Visionshuset blev sidste år præsenteret som ramme for vores indsatsområder.

Det er det stadig. Men det er mere.  Hvis man sammenfatter indholdet udtrykket det hvad vi er for en forening, der viser både vores dyder og vores styrker.

Udviklingsplan 

Vi kan stolte over det, som vi sammen har nået som forening. Men vi skal ikke stille os tilfredse.

Med udgangspunkt i vores stærke sider, skal vi prøve at blive bedre. Derfor er visionshuset også en god ramme for at pege på vores forbedringsområder.

De forbedringer, som vi ønsker, er samlet i den ambitiøse udviklingsplan, som blev præsenteret på generalforsamlingen sidste år.

De tre søjler – ”det sociale”, ”information og debat”, og ”forbrugenes vagthund” - har i høj grad været ledende for vores arbejde i årets løb. Vi har opnået gode resultater inden for alle tre søjler, selvom vi har måttet skære ned på ambitionerne.

Jeg vil sige lidt om resultaterne og om udfordringerne inden for hver af de tre søjler. 

Det sociale

Lad mig tage søjlen ”det sociale” først. Den handler jo i høj grad om livet i vores lokalafdelinger.

Fra landsorganisations side har vi fokus på, at lokalafdelingerne trives. Vi arbejder med, hvordan vi kan understøtte lokalafdelingerne bedre og hvordan vi kan skabe rammer for, hvordan lokalafdelingerne kan inspirere hinanden.

Dannelsen af Hjælpe- og Udviklingsudvalget for Lokalafdelingerne er et udtryk for det. Genoplivningen af Typo3 superbrugerne er andet. 

Fra landsorganisations side ønsker vi så lidt som muligt at bestemme over lokalafdelingerne. Når det endelig sker, er det med udgangspunkt i medlemmernes rettigheder eller i de krav, som vi mødes med fra lovgivningens side.

Netop lovgivningen stiller os over for en udfordring, hvor nogle nok vil opleve, at vi vil bestemme over lokalafdelingerne. 

Vi arbejder på et etablere et økonomi-system for lokalafdelingerne, hvor alle skal bogføre deres indtægter og udgifter. Det kommer til at gælde både for paragraf 13 afdelinger – dem uden økonomi – og paragraf 14 afdelinger, som jo er dem med selvstændig økonomi.

Baggrunden er som sagt krav fra lovgivningens side. Vi taler her dels om skattelovgivningen, dels om momslovningen. Underligt nok er reglerne forskellige.

I forhold til momslovgivningen er paragraf-14-afdelingerne selvstændigt moms-pligtige, mens de indtægter og udgifter, der måtte være i paragraf-13-afdelingerne, skal medtages i landsorganisationens momsregnskab.

Hvad angår skat, så skal vi som forening aflevere en selvangivelse, der omfatter alle dele af vores organisation. Herunder også alle lokalafdelinger – både paragraf 13 og paragraf 14 afdelingerne.

Det er derfor vi er nødt til at stille krav om at lokalafdelingerne skal bogføre.

Vi vil gøre alt for, at det system, der kommer, bliver let af bruge. Lige så let – eller lettere - som den bogføring, der sker i dag.

Kommunikation

Ølviden og debat handler om kommunikation.

Her kan vi glæde os over, at det har givet resultater, at vi opdelte webmaster stillingen i to halvtidsstillinger, hvoraf den ene kan koncentrere sig om kommunikation, mens den anden beskæftiger sig med IT.

Udadtil er vi som forening blev mere synlig. Vi har jævnligt udsendt pressemeddelelser og på anden måde taget kontakt til pressen. Udover at det har givet nogen omtale, har det også ført til at pressen oftere end før kontakter os.

Vores hjemmeside har fået et løft. Vi er langt fra færdige, men vi er kommet godt i gang.

Vi er også blevet styrket på de sociale medier. Vores fremtræden på Facebook er blevet meget mere stabil og vi også kommet på Instagram.

Derudover har vi lagt stor vægt på at styrke kommunikationen til medlemmerne og tillidsfolkene. Ale-Mail er blevet genoplivet som månedligt nyhedsbrev og tillidsfolkene får også et månedligt nyhedsbrev.

Når vi udvælger indhold til nyhedsbrevene, er vi styret af et princip.  I skal i nyhedsbrevene påtvinges så lidt muligt. For lange nyhedsbreve bliver ikke læst af ret mange. I skal have adgang til al information, som vi har, hvor der ikke er særlige grunde, der taler imod. Den information skal I kunne finde på hjemmesiden.

Forbrugernes vagthund

Søjlen ”Forbrugernes vagthund” handler om vi skal varetage rollen som ølforbrugernes stemme.

I starten af beretningen gjorde jeg meget ud af beskrive situationen på ølmarkedet i dag.

Vi har i årets løb nogle gange reageret. Vi har flere gange udtalt os om den faldende mangfoldighed i supermarkederne.

Vi har bakket op omkring Det Fri Øl, og tydeliggjort, at der var principperne i manifestet, som vi bakker op om.

Vi har kritiseret at Dansk Retur System ændrer deres driftsgebyr, sådan at det bliver dyrere for flasker og billigere for dåser. En ændring, der er til gavn for de store, og til ulempe for de små.

Det er mange år siden at vi har været så udfordret med hensyn til at skulle markere os omkring forbrugerpolitik. Den skærpede konkurrencesituation betyder, at vi også har den udfordring i de kommende år.

Vi har derfor behov for at blive skarpere mht. vores forbrugerpolitik. Planen var, at vi på denne generalforsamling skulle have vedtaget en ajourføring af vores forbrugerpolitiske program, som blev vedtaget på generalforsamlingen i 2006. Der har været arbejdet med det og der har i nogle lokalafdelinger været afholdt nogle forbrugerpolitiske smagninger med god debat.

Arbejdet fortsætter og vi satser på næste år at have et forslag til et nyt program klar, hvor de 9 sider, som programmet er på i dag, afløses af nogle grundprincipper, der fylder max to sider.

Årets danske Bryggeri

Lad mig kort kommentere et par af vores kåringer. Først Årets Danske Bryggeri.

Afstemningen blev i 2017 gennemført uden ændringer efter den model, som blev indført året år. Antallet af medlemmer, der stemte, steg fra 618 til 828, hvilket er meget glædeligt.

Thisted Bryghus vandt for tredje år i træk. Tillykke! Sjovt nok har vindere det med at komme igen i nogle af vores afstemninger.

Nogle har kritiseret at det var Thisted, der vandt. Som ved ethvert valg er der folk, der mener, at resultatet ikke var det rigtige. Lad mig sige det klart. Det bryggeri, som har fået flest af medlemmernes stemmer, er den rigtige vinder!

Hvad det enkelte medlem har lagt vægt, da man stemte, kan vi kun gætte på. Men det spiller utvivlsomt en stor rolle, at Thisted Bryghus er utroligt gode til at skabe fællesskaber omkring sig. Porseplukning, Limfjordsporter-laug og et stærkt samarbejde med lokalafdelingen. Det er uden sidestykke i den danske bryggeriverden.

Afstemningsformen har nu fungeret i to år. Den har vist sig velfungerende, men jeg tænker, at den skal evalueres, for at se, om vi kan det gøre den endnu bedre.

For det første skal vi være meget mere præcise omkring, hvad vi opfatter som et bryggeri. Dernæst skal overveje, om alle bryggerier fortsat skal være på listen. Måske var det en ide, at et bryggeri skal opstilles af medlemmer eller af en lokalafdeling for at komme på listen. Kunne det være et punkt på de lokale årsmøder?

Årets danske Ølnyhed

I afstemningen til Årets danske Ølnyhed anvendte vi i år en ny proces. Den skal evalueres i den kommende tid. 

Jeg mener, at vi allerede nu kan sige, at forløbet var klart fremskridt i forhold til foregående år. Fordoblingen af stemmetallet i forhold til sidste år taler sit tydelig sprog.

Det betyder ikke, at der ikke kan ske justeringer. Opdelingen i de tre kategorier blev videreført fra året før for ikke ændre alt. Nu er det nok tiden at kigge på, hvilke kategorier vi skal have de kommende år.

Hvad skal der arbejdes med

Vores velsmagende forening bliver 20 år i år. Det skal vi selvfølgelig fejre.

Men en del af jer har sikkert hørt mig sige, at vi skal gøre ligesom når man i mange familier fejrer en rund fødselsdag eller anden stor begivenhed. Man holder ikke bare fest. Man benytter også lejligheden til at få sat noget i stand eller færdiggjort i huset.

Vi har nogen ting, som vi skal have færdiggjort.

GodeØlsteder.dk skal gøres fuldt funktionsdygtig, og levere data til Udskænkningssteder og Indkøbssteder på lokalafdelingernes hjemmeside. Og lokalafdelingerne skal kunne oprette ølsteder og vedligeholde data.

Vi skal have et nyt medlemsadministrationssystem sat i søen.

Vi skal videre med at restrukturere og levendegøre vores hjemmeside.

Festes skal der selvfølgelig også. Ølfestivalen og Øllets Dag vil selvfølgelig markere vores jubilæum. Vi har 6 store annoncer i Jyllands-Posten i dette år. ØLentusiasteN kommer med et udvidet jubilæumsnummer i august. Og selve dagen vil vi fejre på Carlsens Kvarter, hvor foreningen blev stiftet for 20 år siden.

Jeg nærmer mig afslutningen. 

Jeg vil gerne sige stor tak til alle de mange mennesker, der gør en stor indsats på alle niveauer i vores forening. Jeg tænker her på frivillige på alle niveauer i vores forening. Og jeg tænker også på vores ansatte. Vores forening kunne ikke eksistere uden den tid og energi, som I alle lægger i foreningen og dens aktiviteter. Tak. Stor tak!

Og så vil jeg opfordre til at vi alle kigger fremad. 

Vi er en stærk og velfungerende forening, men vi må ikke være selvtilfredse.

Vi skal fastholde og udvikle vores stærke sider. Samtidig skal vi gøre noget ved de udfordringer, som vi har.

Med en fælles og samlet indsats kan vi styrker os samtidig med at vi fejrer vores 20 års fødselsdag.

Tak for opmærksomheden.

Meld dig ind

Som medlem af Danske Ølentusiaster støtter du arbejdet for at bevare et rigt og varieret øludbud i Danmark. 

Læs mere her