Vrå Bryghus åbner

02.08.2018 13:03

Bryghuset mangler lige det sidste, inden første bryg under eget tag sættes over. Lørdag den 11. august slår bryghuset alligevel dørene op for offentligheden. På dagen kan man smage øl, der er brygget i samarbejde med Løkken Bryghus.

Det nordjyske bryghus ligger i en gammel DSB-station fra 1887, og det har været et stort arbejde at omdanne bygningerne til et moderne bryggeri med køkken og café og restaurant. En gammel bygning gemmer på en masse skjulte udfordringer, men en efter en er alle udfordringerne løst, og bryghuset er nu meget nu være færdigt, så første bryg på eget anlæg kan sættes over.

Der mangler endnu nogle enkelte tekniske detaljer, inden det første bryg sættes over. Det meste af arbejdet er udført af frivillige, og der er lagt tusindvis af timer i projektet. Første bryg i de nye lokaler forventes at blive sat over i begyndelsen af september. Det forventes at caféen åbner først på efteråret.

Lørdag den 11. august er der Vrå Marked, og gæster kan på dagen købe øl, der er brygget samarbejde med Løkken Bryghus.

Bryghuset slår dørene op for publikum klokken 11. Der vil være mulighed for at bevæge sig rundt i hele huset. Vrå Bryghus Venner er til stede og besvarer spørgsmål, og man kan smage noget virkeligt frisk øl, direkte fra bryggeriet.

På dagen kan man desuden høre musik ved guitaristen Ole Albrechtsen, formand for Vrå Beboer og Erhvervsforening, Arne Larsen-Ledet, og Erik Balle, Vrå Bryghus, holder taler. Flyvestation Aalborg Brass Band spiller op, og Aalborg-Frederikshavn Pipe Band underholder med skotsk sækkepibemusik.

Har du en ølnyhed, du gerne ser delt med resten af landet?

Send en mail til Jean Tonnesen, kommunikationsmedarbejder hos Danske Ølentusiaster, på jean.tonnesen(at)remove-this.ale.dk

Meld dig ind

Som medlem af Danske Ølentusiaster støtter du arbejdet for at bevare et rigt og varieret øludbud i Danmark. 

Læs mere her