Engelske aftener april 2006

April måneds møder på Carlsen var en grundig gennemgang af engelsk ølhistorie, fortalt af regionsformand Michael Gorm.

Der blev lagt hårdt ud med en heftig sag, en Prize Old Ale på 9 % fra George Gale.

Derefter en Taddy Porter fra et af Englands bedste bryggerier, Samuel Smith i Tadcaster. Det bryggeri går man aldrig fejl af, deres produkter er i en klasse for sig selv.

Så var der en Pale Ale fra Bass, og en Newcastle Brown Ale. Det er godt nok nogle år siden jeg har smagt sidstnævnte, idet jeg erindrede den som kedelig. Men vi var nogle der fik et andet syn på den, den smager sådan set udmærket. Lidt i stil med Ale No. 16, så nu kan jeg bedre forstå at den stadig er på hanen på Carlsens!

De 3 sidste var Fullers 1845 Ale, som blev brygget første gang i 1995 i anledning af bryggeriets 150 års jubilæum.

St. Peters Golden Ale, og til slut Youngs Old Nick. En Barley Wine på 7,2%

Aftenens overraskelse var en Kaffeporter fra Ølfabrikken, årets bryggeri 2005.

De 2 aftener samlede 52 medlemmer.

Aftenens øl og Michaels stamtræ