Generalforsamling 2006

Den 11. marts 2006 løb foreningens årlige (lands)generalforsamling af staben. Som sædvanlig i Odense og denne gang på OCC. Det var meget bedre forhold end på Dalum Landbrugsskole. Både varme og masser af toiletter!

Ny for(kvinde) for foreningen blev den tidligere næstformand Anne-Mette Meyer Petersen. Derudover blev der udskiftet 3 medlemmer i bestyrelsen.

Forud for generalforsamlingen var der ligesom sidste år fynsk ølsmagning med deltagelse af følgende; Albani, Ørbæk, Midtfyens Bryghus, Vestfyen, Kerteminde Bryghus, Refsvindinge, og Rise bryghus fra Ærø.

Der blev købt poletter og smagt som på ølfestivallerne med følgende antal smagsprøver;

Rise bryggeri Ærø: 221

Ørbæk 205

Albani 3

Kerteminde Bryghus 271

Midtfyns Bryghus 88

Vestfyen / Refsvindinge 278

 

Ørbæk & Albanis stand.
Der var spændende at smage øllet fra de nye bryggerier. Især Præstens skræk fra Kerteminde Bryghus var en virkelig spændende ting som nok er værd at stifte nærmere bekendtskab med.
Den mest interessante nyhed var dog Den Sorte Enke fra Refsvindinge, den tog virkelig kegler hjem!
Odense afdelingen og Svendborg afdelingen stillede med aktivister til check in og ølslæbning under kyndig ledelse af sjakbajs Michael Gorm.
Vinderen af årets øl 2005, og årets bryggeri 2005, Christian fra Ølfabrikken i Tisvildeleje. Godt gået!
Efter generalforsamlingen var der sædvanen tro efterslukning på Carlsens. Her er det Benny der serverer husøllet Cuvèe Carlsen
Endnu et foto fra Carlsens Kvarter. Ølentusiaster fra Nordsjælland, og lokale fra Odense. I forgrunden til højre, Willliam fra Hillerød, et af de nye medlemmer i landsbestyrelsen.