Tjekkiske aftener i maj 2006

De 2 tjekkiske aftener i maj på Carlsens omhandlede Tjekkisk øl. Der er ikke den store variation i Tjekkisk øl, det er enten en lys eller mørk pilsner. Jeg har været i Tjekkiet de sidste 3 år, primært for at deltage i et sportsarrangement i BRNO. Sidste år boede jeg på hotel Pegas, som har eget micro bryggeri i kælderen, fremragende. Men selvfølgelig blev der altid tid til et stop i Prag på hjemturen. Hver gang med et besøg på blandt andet Staropramen og U Fleku

Førstnævnte er et stort bryggeri på størrelse med vores lokale i Albanigade, dog med bedre produkter! På begge møder blev serveret Granat og Dark fra dette bryggeri. Derudover blev der på første møde serveret en Tjekkisk Guinness, nemlig Kelt som desværre ikke bliver importeret til Danmark endnu. Men jeg havde fyldt rygsækken under sidste besøg i september 2005, og lageret øllet i køleskabet på fjernlageret. Desværre viste det sig at "gassen" var gået af øllet i mellemtiden, det var blevet noget fladt i smagen. Øllet er kun på 4,8%, så det duer altså ikke at gemme det! Der er vi jo lidt mere heldige med de tunge drenge fra Belgien. Øllet smager ellers fremragende, når det løber ud af hanerne i Prag! U Fleku i centrum af Prag er et must når man besøger den gyldne stad. Trods mange advarsler om en turistfælde, så kommer man ikke uden om at øllet er godt. Der serveres kun en type, en mørk pilsnertype som smager udmærket. Til gengæld er den serveret max 30 sekunder efter at man har plantet sig i sædet, og man når ikke bunden i glasset inden den næste er plantet på bordet!.

Aftnerne blev indledt med alle pilsneres fader, nemlig Urquell på 4,4%.

Derefter to fra Staropramen, Granat på 4,8% og Dark på 4,4%. Serveret fra fad.

Nr 4 var en Krusovice Cerne på 3,8%

Nr 5 var enten en Bernard Cerne på 5,1% eller en Ferdinand dark på 4,5%. Bernard `en kan nydes frisk fra fad på Gold Prag i Gothersgade 39 i Kbh. som for øvrigt er en fremragende spise resteraunt med Tjekkiske specialiteter til priser der er til at betale.

Nr 6 var en Sedm Kuli på 5,5% fra Pivovar Ferdinand i Benesov.

Nr 7 var enten en Staropramen Kelt på 4,8% eller en Rebel Cerne på 4,7% fra Mestansky Piovar.

Aftenens overraskelse var en Belgisk Kriek på 6,8%. Nemlig månedens øl på Carlsen i juni, Echt Kriekbier fra Brouwerij Verhaegehe, Vichte i Vestflanderen. Samme bryggeri som laver Duchesse De Bourgogne. Det var dog ikke hos alle at den faldt i god smag, synd for dem.

De 2 møder samlede 47 deltager, dog var der stort frafald til det sidste møde.

 

Øller som vi smagte de 2 Tjekkiske aftener.