En lørdag på Vestfyn

Lørdag den 18 november var Odense afdelingen på dobbelt bryggeribesøg på Vestfyn.

Der var afgang fra Odense kl 8.30, hvorefter turen først gik til Assens. Bryggeriet Vestfyen skulle ses efter i sømmene. Vi blev modtaget af brygmester Henrik Sørensen, som viste os rundt på bryggeriet. Bryggeriet lå stillle, da det var under eftersyn. Der var mødt 35 forventningsfulde Ølentusiaster op til turen.

Bryggeriet har i den grad formået at følge med tiden, deres Willemoes serie bliver til stadighed udvidet med nye spændende øl. Efterhånden omfatter den 10 øl. Og så er det til at købe for penge..

  

 

Brygmesteren byder velkommen.
Tankfarmen
Prøver på bryg
Danmarks største tappemaskine

Rundvisningen startede i det gamle bryghus, hvor alt øllet bliver brygget. Udover Vestfyen produkterne og Willemoes serien brygges der også Ale No. 16 & Mors Stout for John på Refsvindinge Bryggeri.

 

Tappekolone i sodavandsfabrikken

Vi var også en tur oppe på maltloftet i det gamle bryghus, inden vi kom igennem de 2 tappehaller hvor øllet bliver fyldt på flaske. Til sidst kom vi ud til tappehallen hvor sodavandet bliver tappet. Det er godt nok imponerende stort. Der er sket meget siden jeg var der i forbindelse med min læretid på sukkerfabrikken i 72!

 

Efter rundvisningen var der ølsmagning i besøgsstuen. Udover Willemoes serien var der smagsprøver på Henriks bidrag til julefrokosten på bryggeriet, en chokolade Stout, a la Kjaerstrups fra Svanneke Bryghus!

Og selvfølgelig Willemoes jul 2006 på fad. Den bliver sikkert hurtigt udsolgt i butikkerne, da der kun er tappet 70.000 flasker. Frokosten blev indtaget inden vi forlod Assens kl. 12.30

 

Indslev Bryggeri

Brygmesteren

 

Kl. 13 ankom vi til Indslev Bryggeri på den gamle hovedvej til Middelfart.

Vi blev budt velkommen af brygmester Stefan Stadler.

Derefter var der rundvisning i de gamle hyggelige bryggeribygninger, hvor der er indsat et helt nyt bryggeri fra Kasper Schulz i Bamberg.

 

Indslev Bryggeri er genåbnet i 2005 af Anders Busse Rasmussen.

Det er det eneste bryggeri i Danmark der udelukkende brygger hvedeøl.

 

Tappekolonnen på bryggeriet. Der er ikke overladt noget til tilfældighederne der. Det er det mest proffesionelle microbryggeri jeg har set på Fyn.

 

Efter rundvisning på bryggeriet var der ølsmagning i den hyggelige besøgsstue. Mine farvoritter er Hvedebocken og Sort Hvede.

Kl. 15 retunerede bussen til Odense, med en flok glade ølentusiaster.

Niels og undertegnede blev dog afhentet og kørt til Vrads forsamlingshus, men den historie kommer her på kanalen  senere...

Søren 20061120

 

Bryggeriet Vestfyen

Fåborgvej 4

5610 Assens

Tlf 64711041

www.bryggerietvestfyen.dk

Øllet er til salg i samtlige COOP forretninger i Danmark

Skorstensen på bryghuset. Tankerne ledes hurtigt til Belgien hvor samme "hat" bruges på bryggerierne!

Willemoes Jul 2006 på fad... Fremragende julebryg fra Vestfyen årgang 2006, på 11,3% Nok det bedste øl til dato, lur mig om ikke den kommer med blandt de 10 kandidateter til årets øl 2006.

 

Ølsmagning

 

Så er det tiden til afgang fra Assens 

 

 

Indslev Bryggeri

Store Landevej 13

5580 Nr. Aby

Tlf. 64 44 15 07

www.indslevbryggeri.dk

Butikken har åbent for salg

Tirsdag 14 - 17

Torsdag 14 - 17

Fredag 14 - 17

Udover 0,5l flasker, kan øllet købes på 5l flasker .

 

Forsøgsbryggeri på Indslev.

 

Gennemført anlæg, selv et emaljeskilt hører med.

 

Tankfarm

 

Øllet kan også købes i 5 l flasker