Julebryg 2007

Der er rigtig mange juleøl på markedet. Rigtig mange af dem er jævnt kedelige. Nogle er ret specielle. Nogle er gode øl der ikke har så meget med jul at gøre. Og så er der de virkelig gode der bare rammer plet. Den sidste kategori har vi smagt rigtig mange af gennem de seneste års juleølsmagninger i lokalafdelingen, så i år var målet at smage nogle af de mere specielle og måske finde en ny klassiker.

Henrik Sørensen fra Bryggeriet Vestfyen var på besøg tirsdag den 11. december for at præsentere årets udgave af bryggeriets stolthed, Willemoes Jul 2007. Desværre måtte han melde fra til mødet tirsdag den 18. Henrik kunne blandt andet fortælle at ud over sætte alkoholprocenten lidt ned, er maltsammensætningen også ændret så der i år er mere münchenmalt i den fornemme julebryg. Hvis han får sin vilje kan det endda være vi er heldige at den kommer på markedet ufiltreret et af de kommende år. Så vil det for alvor blive sjovt at sætte et par flasker i kælderen.

Øllisten bød på  
-Ølfabrikken Hvid Jul, en wit på 8,5%.-
-Miracle Jul, en krydret ale på 5%.
-Nøgne Ø Underlig Jul, en krydret ale på 6,5%.
-Nils Oscar Julöl 2007, en mørk belgisk på 8%.
-Abbaye des Rocs Speciale Nöel, en mørk belgisk på 9%.
-t'Smisje Kerst, en mørk belgisk på 11%.
-Vestfyen Willemoes Jul 2007, en doppelbock på 10,5%.
-Mikkeller Til/Fra, en juleporter på 8%.

Der var bred enighed om at nogen skulle have holdt sig tættere på klassisk juleøl og nogen skulle have passet på med krydderihylden, eller røgmalten. Men de fleste af bryggerierne laver flere juleøl, så man også kan finde mere klassiske eksemplarer fra både Ølfabrikken, Nøgne Ø, Nils Oscar og Mikkeller, ligesom også Vestfyen har noget for enhver smag.

 

Det har været sagt mange gange før, og det tager ikke skade af at blive gentaget: Dansk jul er øljul, ikke rødvinsjul. Alt hvad vi spiser i løbet af julen kan matches med øl, meget lidt af det passer til vin. Førhen hvor valget stod mellem en stærk, mørkgylden lagerøl fra enten det ene eller det andet bryggeri, var det selvfølgelig knap så let at matche, men i dag kan man mildt sagt få juleøl til enhver lejlighed. Fra 5 til 11% alkohol. Fra wit til kulsort. Krydret, maltet, humlet, sød, tør og hvad man ellers kunne drømme om.

Når man sætter sig til flæskestegen eller anden med brune kartofler og rødkål bliver smagsløgene bombarderet med fedt og surt og sødt. Alkohol, kulsyre og bitterhed tager sig af fedtet, og den høje restsødme i stærke øl matcher syrligheden i rødkålen. Krydderier og frugtagtig belgisk gær skaber ekstra julestemning ved bordet.

Til risalamanden får vinen en sjælden chance: Man kan faktisk godt drikke portvin. Men kan man drikke portvin kan man også drikke en af de virkelig stærke øl som ofte også har hedvinspræg – hvad enten den er belgisk eller vestfynsk. Kirsebær og vanille komplementeres efter min mening fint af portere, alternativt kan man jo tage en kriek.

Til julefrokosten er det mindre nødvendigt med de gode argumenter. Det er vist de færreste som drikker hvidvin og snaps til silden... En god pilsner er jo ikke at foragte, eller hvad med en krydret wit til fisken? Til de lune retter og alt rugbrødet er det på sin plads med en god portion malt. Klassikeren Carlsberg 47 er som skabt til julefrokosten, men det vigtigste må være at drikke en øl man holder af. Og eventuelt en øl med en alkoholprocent som man kan tåle at drikke flere timer i træk. Sluttes der af med ost mangedobles mulighederne for at vælge spændende øl, afhængigt af hvad der er på bordet. Willemoes Jul til blåskimmelost ville ikke være nogen dårlig kombination.

Sidst men ikke mindst er juleøllet jo kendetegnet ved at være fyldt med ekstra meget af den gode smag og bryggerens kærlighed. Så langt de fleste juleøl drikkes allerbedst for hyggens skyld uden at der nødvendigvis er mad på bordet. For eksempel en mørk og kold tirsdag aften i december hvor der skal julestemning på bordet.

Årets nyskabelse står Mikkeller for med juleporteren Til/Fra der er lige til at sætte navn på og lægge under juletræet.
Willemoes Jul 2007.
Aftenens stærkeste øl, t'Smisje Kerst.