Bryggeribesøg på Stensbogaard

 

Tirsdag aften 12 juni 2007 var Odense afdelingen på sæsonens første bryggeribesøg i Pederstrup.
Vi mødtes på banegården 19.15 for at tage Svendborg toget sydpå. Med vanlig DSB  forsinkelse ankom vi et kvarter senere til Pederstrup end beregnet.
Efter ankomst gik vi over på bryggeriet som ligger 200m fra stationen, hvor brygmester Claus Lund bød velkommen. Bryggeriet er placeret i det tidligere Pederstrup mejeri.
Claus viste rundt på bryggeriet og fortalte om fremstilling af øllet. Claus har i nogle år været hjemmebrygger, og ideen om at starte eget bryggeri blev fosteret af hans kone Eva en aften de lå i ægtesengen. Han kom dog ikke ind på nærmere detaljer!
Så de startede med en studietur til England for at se på bryggerier. Men det endte med at de fandt et nedlagt 10 hl. bryggeri på et skisportssted 250 km. nord for Tokyo i Japan.
Claus her selv demonteret anlægget i Japan og genopbygget det i Pederstrup. Derudover er der indkøbt en flaskekolonne og etiketmaskine. Det har været en stor opgave af få maskineriet til at virke, men det ser ud til at have været besværet værd. I øjeblikket er det familien der selv laver alt arbejdet, udover at de passer deres fulltime job ved siden at.
Men når det kommer op og køre optimalt, er det meningen der skal ansættes folk, således at familien kan passe deres job.

Brygmester Claus Lund byder velkommen
Skovtur

Efter rundvisning var der en spadseretur gennem skoven til Stensbogaard hvor familien bor. Vi skulle jo lige have et par kilometer på Trimbogen, som de siger ovre i Esbjerg!
I en længe er der indrettet en hyggelig gildesal med bar.
Direktøren, Eva Lund tog imod os i baren, og så var det ellers tid til ølsmagning. 

 

Ølsmagning

Der blev lagt ud med en Sushi Biiru på 4,7% og Belgian Blonde på 6,3%. Dejligt friske sommerøl, men nok ikke noget der kan hidse en Ølentusiast op.
Selvfølgelig skal bryggeriet brygge en japansk inspireret Sushi øl, den kan nemt måle sig med de importerede japanske øl der kan købes på byens Sushi barer. Så den burde blive et hit der.

Nummer 3 og 4 var til gengæld værd at smage på. American  Brown Ale på 5% og Kobber & Karamel på 5,3%. Ale`n har en dejlig eftersmag, og Kobber & Karamel var en stor succes på sidste ølfestival. Den smager virkelig af karamel.

Nummer 5 og 6 var 2 IPA`er. Modnet Pale Ale på 5,2% og India Pale Ale på 5,3%.
De 2 delte godt nok lejrene. Den modnede er godt nok et fejlbryg, med en dejlig mild IPA, som nok vil blive videreført. Til gengæld er nr. 6 en rigtig humlet sag, som jo nok vil tiltrække de fleste Ølentusiaster. Rent personligt kunne jeg bedst lide den modnede, modsat Brian Hvam som mente at det er godt at jeg stopper som lokalformand.

Til slut bryggeriets bedste øl, English Dark Stout på 6,8%. En fremragende Stout, med meget smag, uden at være voldsom stærk. Den er sort som i en n….. r.., og den bestod prøven med lommelygten.

Til øllet serverede fru Eva hjemmelavede specialiteter, og ost fra Sinai landmejeri  i Sandholt Lyndelse. For øvrigt der hvor jeg selv handler ost. De har også en rigtig god Feta.

Da vi nu var blevet forsinket med toget, tilbød Claus at forlænge besøget med en time, hvilket der ikke var nogen der havde de store indsigelser imod. Så det blev en rigtig hyggelig aften for 25 Ølentusiaster, som returnerede til Odense med fyldte tasker.

Søren 20070613

 

Stensbogaard Bryghus
Sdr. Højrupvejen 39A, Pederstrup
DK-5750 Ringe
tlf.: 6075 1811 
mail(at)remove-this.stensbogaardbryghus.dk

Der er ikke salg af øl på bryggeriet, men øllet kan købes hos Odenses førende ølpusher, Boysen Vinhandel på Skibhusvej. Og i specialbutikker.

Øllet
Rundvisning
Aftenstemning over Pederstrup
Bryggeren og direktøren.
Svendborggrisen