Ølsmagning for begyndere

Vi i aktivitetsudvalget har længe gerne ville gøre noget for flere end de faste gæster til medlemsmøderne, så vi tænkte at et introduktionsmøde måske ville være på sin plads. Desværre var opbakningen ikke som vi havde håbet  og vi endte med et intimt lille arrangement. Til gengæld var stemningen god og der var bedre mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Vi lagde ud med en klassisk dansk øl, nemlig en pilsner fra Carlsberg. Det var dog Jacobsen Ekstra Pilsner der smager af lidt mere end en Hof. Derfter fulgte en stribe øl der var gode oplæg til at tale om de tre ingredienser i øl, malt, gær og humle. Og til sidst fire gode øl af vidt foreskellig slags så der kunne fortælles om stilarterne.

For at forkæle de få fremmødte var der lidt flere slags ost end til sædvanlige møder, også med tanke på at forskellige slags ost passer til forskellige øl.

 

Aftenens øl

1. Jacobsen Ekstra Pilsner

2. Refsvindinge Ale nr. 16

3. St. Bernardus Wit

4. Ølfabrikken Rug IPA

5. Midtfyn Stout

6. Verhaeghe Echte Kriekenbier

7. Rochefort 10

8. Mikkeller Beer Geek Breakfast