I april bevægede vi os rundt i Skandinavien og smagte på noget af det gode øl der produceres her. Man kan ikke sige at der er en fast skandinavisk øltradition, tværtimod brygges der rigtig meget forskelligt øl. Det er dog let at se to faste traditioner: De store bryggerier med arven fra det gamle Carlsberg på Valby Bakke, der typisk brygger pilsner, guldøl, og en (ofte fremragende) porter. Og så de helt nye mikrobryggerier der i den amerikanske ånd låner de bedste ideer fra hele verden.


Den restriktive lovgivning kommer vi jo ikke uden om, den har haft stor betydning for traditionen i landene nord for os. Den norske øl Munkholm er taget med som eksempel på denne tradition, og fordi det er et fremragende bud på en alkoholfri øl der faktisk er værd at drikke.

 

Jonna og Tony fra Kongens Lyngby afdelingen var på et kort visit og nød en Munkholm. De er begge store fans af alkoholfri øl ;)
Jørgen præsenterede korrekt ophældning gennem skumforøgende hældetud med en dansk discount pilsner opkaldt efter en navnkundig nordisk gudekonge.

Guldøl er en anden stolt nordisk tradition. En stærk pilsneragtig øl der ikke rigtig bekymrer sig om at følge nogen bestemt af de klassiske tyske stærkølstraditioner. Egils Sterkur, fra brygeriet Ölgerðin Egill Skallagrímsson er indkøbt ubeset, men der er vist ingen tvivl om at det er klassisk guldøl. Og der er endnu ikke så meget andet at komme efter i Island.

På Færøerne står det bedre til og Föroya Bjór har et ganske hæderligt omdømme. Deres sorte får, dunkelbieren Black Sheep, er absolut ikke at kimse af.

Her kan det lige være passende at nævne at der laves fremragende øl på mikrobryggerier i Finland, men det kunne ikke skaffes, og den ligegyldige Lapin Kulta pilsner er ikke helt i samme klasse. Se efter bryggeriet Plevna hvis du kommer på de kanter.

Oppigård Golden ale er en klassisk engelsk ale med lidt frisk amerikansk humle. De har efterhånden ganske mange mikrobryggerier i Sverige, og de er fremragende, så glem Pripps Blå!

Mariestad fra det store Spendrups Bryggeri (28% af markedet fordelt på et par mærker) er en baltisk porter i samme stil som Carlsberg og Royal laver herhjemme, men med et godt svensk touch af hårdt ristet malt. Også i Sverige er porteren ethvert bryggeris kronjuvel, og der bliver lavet nogle fantastiske eksempler på typen.

Der tales meget om at udvikle en nordisk identitet i ølverdenen, og bruge lokale ingredienser ligesom man gjorde før vi fik humle til Nordeuropa. Et oplagt krydderi at forsøge sig med er enebær, og det har Roskilde Øl forsøgt sig med. Roskilde Øl (en ølbutik der begyndte at brygge) er forholdsvis nye, og de er værd at holde øje med.Nøgne Ø har været med til en del af vores smagninger efterhånden, og det er ikke uden grund. Deres Underlig Jul er ganske vist præcis som navnet lover, men ikke desto mindre brygger de altid øl af høj kvalitet. Til påskeøllet har de hentet inspiration i Belgien og det kan de naturligvis også.

Til slut en old school Ølfabrikken. India Brown Ale er en af deres første øl, og den var med helt tilbage da jeg mødte dem første gang til ølfestival i Odense i 2005. Inspirationen er n øl af samme navn fra amerikanske Dogfish Head, men hvor originalen er lidt for sød og brown ale-agtig til mig, så har Ølfabrikken taget skridtet fuldt ud og proppet masser af humle i som man forventer når der er ”India” i navnet.

100g IPA kan afslutte enhver ølsmagning med maner og det fik den lov til hos nogen efter den officielle del. At folk så blev hængende og begyndte at drikke belgisk øl efter denne humlebombe, det er en anden historie.