Weekend der Spontane Gisting maj 2009

Delirium Cafe

"Weekenden til ære for spontangæret øl" er en tilbagevendende ølfestival i Belgien der i weekenden 30-31 maj afholdtes for 18. gang. En unik festival der fejrer lambik-øllet, den sure øl gæret på de vilde gærtyper og bakterier luften bringer med sig. Jeg var sammen med to gange Mads afsted på en forlænget pinseweekend, og for mit eget vedkommende må jeg indrømme, min første øltur til Belgien. Vi ankom til Bruxelles fredag middag, og fandt vores hotel som skulle være base for hele turen. Når man har rejst siden kl. 3 om morgenen er der brug for noget frokost, så afsted til det første værtshus! På Le Poechenellekelder er maden solid, og ølkortet blandt de bedste i Bruxelles. Det ligger på samme hjørne som Manneken Pis, så vi kunne endda også få overstået turens obligatoriske turisteri uden at tørste imens. Solen skinnede, det var varmt, og turen kom rigtig godt i gang.

Og så går turen automatisk til Delirium Cafe. Vi var jo kommet for at smage forskellige og nye øl, og på Deliriums "hemmelige" ølkort der efter sigende skulle indeholde 2300 forskellige, lykkedes det at finde nogle spændende ting som vi ikke havde smagt før. Ølentusiasmen på stedet lever desværre ikke helt op til udvalget, og typisk findes sjældenhederne kun i kortet men ikke i kælderen. Ikke desto mindre blev det en god lang eftermiddag, og efter aftensmaden vendte vi tilbage og fik overraskende god service på trods af at det er mere diskotek en ølværtshus på det tidspunkt.

 

Gåtur til ølfestival, og inde på festivallen

Ølfestival

Eylenbosch Faro fra 1988

Lørdag var afsat til turens hovedattraktion, ølfestivallen for spontangæret øl.  Denne unikke festival i denne lille by Opstal afholdes af den lokale afdeling af Zythos og må være en af verdens mindste, men den tiltrækker alligevel lambik-entusiaster fra hele verden. Af dem jeg hilste på var der nogle stykker fra USA, adskillige fra Danmark, Sverige, England, Tyskland og Holland.

Der er samlet 60-70 øl fra Belgiens ægte lambikbryggere og -blandere, den rene vare uden kunstige sødemidler. Der var masser af geuze og frugtlambik både nogle vi kender fra danske ølbutikker, og mere sjældne, og endda geuze og faro årgang 1988 fra det forlængst lukkede Eylenbosch bryggeri. En dejlig geuze, mens den sødede faro naturligvis ikke er beregnet som gemmeøl.

  

På togturen hjem fra festivallen havde vi ikke fået glas med, men hvad gør det?

Nok så spændende var udvalget af  ren, ublandet lambik, dvs. aftapning direkte fra fadet uden karbonering. Her er mulighed for at smage det grundmateriale som lambikbryggeren arbejder med når han går i gang med at blande den geuze der skal tappes på flaske. Ublandet frugtlambik var der også et fornemt udvalg af. Her bemærker man at Cantillon allerede har sin helt egen karakter, at Boon er sødlig og let tilgængelig, mens Hanssens er ekstremt surt.

Festivallen er nok lille, til gengæld er det muligvis verdens bedste. Man kommer ind i en stor balsal med langborde, sætter sig et sted, og venter på at en af de frivillige kommer og spørger hvad man vil drikke. I bund og grund et stort værtshus der kun har åbent to dage om året...

Man skal naturligvis være interesseret i lambik for at få noget ud af festivallen, men har man først set lyset er det en festival der skal opleves. For sjældenhederne, for det gode selskab og for den gode betjening. Da sidste tog tilbage til Bruxelles nærmede sig, fik vi et lift til stationen. Det var en dejlig tre kvarters gåtur om eftermiddagen, men det var jo ikke det vi ville bruge tiden på om aftenen.

 

De Heeren van Liedekercke

En lang og varm dag på De Heeren van Liedekercke

Søndag tilbragte vi på et af verdens bedste ølsteder. De Heeren van Liedekercke ligger mellem de sammenvoksede landsbyer Liedekercke og Denderleeuw, to stop fra Bruxelles Sydbanegård. Deres ølkort er ikke så stort som på Delirium, til gengæld er det fyldt med øl i verdensklasse, og de ved hvad de har i kælderen. Vi lagde ud med husøllen Cantillon Crianza Helena som blev blandet i efteråret for at fejre ejernes første barn. Blandet af ung lambik og lambik lagret på henholdsvis cognacfade og bordeauxfade. En fantastisk øl nu, og en øl med potentiale til at blive endnu bedre om et par år. Et andet højdepunkt var Rodenbach Alexander, en lidt sødere flamsk rød med kirsebær, som udgik da Palm i 1998 købte Rodenbach. Vi fik en årgang 1992, men den smagte perfekt og stort set uden præg af alderen.

 

Bruxelles

Mandag og tirsdag brugte vi i Bruxelles på at besøge flere værtshuse og ølbutikker. Her et par højdepunkter: Vi startede mandagen med to geniale frokostøl på stedet La Becasse, bekkasinen. Et hyggeligt lille sted, med deres helt egen øl fra Timmermans. Lambic Doux er en mild og venlig faro, altså en sødet lambik. Bestiller man til flere får man øllet serveret i en keramikkande der ud over at holde på temperaturen også understøtter præget af rustik hverdagsdrik. Jeg fik også en Timmermans Blanche Lambicus frisk fra fad, witbier og lambik i forening. Da flere steder holdt pinselukket endte vi med frokost på en ikke imponerende italiensk fortovscafe. Spaghetti Carbonara med en kølig Duvel er dog ikke at foragte.

Næste anbefaling skal gå til ølbutikken Délices et Caprices. Man finder ikke Belgiens største udvalg af øl, men der er rigeligt til at tilfredsstille de fleste, og betjeningen er i verdensklasse. Pierre der ejer stedet elsker tydeligvis sit øl, og elsker at fortælle om det - på perfekt engelsk i øvrigt. Og en gammel serveringsbakke vidner om at i Belgien kan man sin Tintin!

Délices et Caprices

La Mort Subite måtte også aflægges et obligatorisk besøg. Det overdådige værtshus mindede mig mest af alt om en klassisk wienercafe. Til gengæld er den eneste af Mort Subite øllene der er værd at skrive hjem om, deres Oude Geuze - som trods alt kan fås her. Jeg prøvede også deres bud på en wit-lambik som var noget sødt stads, klasser dårligere end Timmermans.

Turen måtte også tilbage til Delirium. Efter fire dages jagt på nye øl var der endda plads til en gentagelse. Den belgiske IPA Houblon Chouffe er nydelse i verdensklasse, og som fadøl i solen bliver det ikke meget bedre. Jeg har allerede tidligere bedt Mads i Vinens Verden om at skaffe den, og efter han selv har smagt den er jeg sikker på han arbejder endnu mere på det, men den er jo desværre brygget med det amerikanske marked for øje.

Tirsdag var der endnu en rundtur til butikker for at købe øl der skulle med til Danmark. Frokosten blev indtaget på Le Bier Circus endnu et sted præget af en ejer med dyb kærlighed til øllet. I modsætning til mange steder i Belgien er det et lyst og åbent sted, der hverken lugter af røg eller toilet. Man kan vælge at være ked af at det minder om en amerikansk diner, eller glæde sig over de gode forhold til øldrikning. Et lille, men kvalitetsbevidst, ølkort og rigtig god mad gør det under alle omstændigheder et besøg værd.

 

Sidste stop var meget passende Cantillon bryggeriet. Der brygges ikke om sommeren, da det giver eddikebakterier lidt for gode betingelser. Man vil hellere have mælkesyrebakterier og diverse vildgær i øllet. Til gengæld er hele bryggeriet åbent for rundtur på egen hånd, og øllet er jo i fuld gang med udviklingen i de mange træfade.