Valgmøde februar 2009

Michael og Jørgen noterer deres stemmer

På to velbesøgte møder tirsdag den 17. og mandag den 23. februar kunne vi igen i år præsentere alle ti kandidater til Årets Ølnyhed. Det var en heftig aften med et gennemsnit på 10,25% alkohol, og masser af sort øl. Der har været røster fremme både her og i andre lokalafdelinger om at kandidaterne i vores afstemning er blevet for nørdede og ekstreme. Men det er jo dem der er stemt på, og hvis man kigger på hvad der kommer af spændende nyheder fra bryggerierne, så ligger de generelt højt i alkohol. Jeg er stor tilhænger af øl med masser af smag på mindre end 5%, men min egen favorit i første runde var også på over 10%

Heldigvis er der flere af de danske bryggerier der begynder at se efter nye genrer at arbejde med. Sidste år kom der en del nye saisoner på markedet (den eneste jeg kunne forestille mig i finalen var bare ikke særlig udbredt) og i 2009 er der en del der arbejder på pilsnere med smag. Så vi kan håbe på at billedet bliver mere broget i februar 2010.

Som altid holdt vi en prøveafstemning om kandidaterne. I stedet for som i den rigtige afstemning at stemme på én kandidat gav vi alle øllene mellem 1 og 5 point for at få dem alle vurderet. Resultatet blev usandsynligt tæt i toppen, som det ses nedenfor.

Aftenens samlede resultat

  • 1. Mikkeller Santa's Little Helper. 217 points
  • 2. Hornbeer Caribbean Rum Stout. 216 points
  • 3. Djævlebryg Gudeløs. 214 points
  • 4. Djævlebryg Pride of Nekron. 210 points
  • 4. Raasted Double Imperial Stout. 210 points
  • 6. Vestfyen Willemoes Jul 2008. 191 points
  • 7. Hancock Saaz Brew. 178 points
  • 8. BeerHere Jule IPA. 156 points
  • 9. Ølfabrikken Pale Ale. 148 points
  • 10. Mikkeller Black. 136 points

Tirsdagsresultat

1. Santa's Little Helper.

2. Caribbean Rum Stout.

3. Pride of Nekron

4. Double Imperial Stout

5. Gudeløs og Willemoes Jul

7. Saaz Brew

8. Jule IPA

9. Pale Ale

10. Black

Mandagsresultat

1. Gudeløs

2. Double Imperial Stout

3. Caribbean Rum Stout

4. Pride of Nekron

5. Santa's Little Helper

6. Jule IPA

7. Black

8. Willemoes Jul

9. Pale Ale

10. Saaz Brew

Mulighed for at smage to årgange af Santa's Little Helper