Franske øl med Torben Matthews, juni 2010

Tirsdag den 15. juni havde vi besøg af Torben Matthews der til "etnisk smagning" årgang 2010 har valgt at hente unikke franske øl hjem. De blev serveret sammen med lange udredninger om franskmændenes særheder, foruden lavmælte indrømmelser af deres kvaliteter. Torben er jo ikke halvt engelsk for ingen ting.

Jeg vil ikke referere hver eneste historie, oplevelse og anekdote, men blot notere et par ord om de øl der kom på bordet og vise billeder.

 

Aftenens første øl var La Bavaisienne Ambree fra familien Theillier, hvis bryggeri ligger på grænsen til Belgien. Med denne ravfarvede biere de garde var niveauet for aftenen lagt. Og det var højt. En elegant sag med karamelagtig malt, og lidt tørret frugt og krydret gær. 7% og let at drikke.

 

St. Germain er et relativt nyt fransk bryggeri med store ambitioner. De laver øl under navnet Page 24, som refererer til en side i en bog fra 1100-tallet hvor hemmeligheden ved øllets gavnlighed forklares. Desværre er den pågældende bog forsvunden! Vi smagte Page 24 Chicorée, en biere de garde brygget med cikorie. Igen en klassisk ravfarvet fransk øl, med en svag antydning af urter. I Danmark er vi forkælet med stor variation i øltyper nu om dage. I lande med en levende øltradition (selv en der har været så udrydningstruet som den franske) må man forstå at øllet er mindre varieret - men ofte holder en højere standard.

 

Næste bryggeri var Thiriez. Herfra fik vi Blonde d'Esquellebecq og Rouge de Flandres.

 

Herefter fik vi en Bieres23 India Pale Ale. Bieres23 er startet af en brygger fra Kent, Sydengland, der flyttede til Frankrig som pensionist, men hurtigt kom til at kede sig. Det er en IPA af engelsk type, altså nærmere en velhumlet bitter end det som amerikanere har lært os at forvente fra en IPA. Den ligger dog på 7% alk. hvilket harmonerer meget godt med det franske øl. Som det næste var det Page 24 Hildegarde Ambree, en fyldig og maltet biere de garde med lidt krydret anis-præg.

 

Aftenen sluttede med endnu et engelsk bryggeri i Frankrig, nemlig Le Brewery. Herfra fik vi først en vaskeægte milk stout, Odo, en øl sødet med laktose som gør den ekstra sund for gravide og svagelige. Desuden er smagen justeret med lokale østers-skaller. Milk stout er en uddøende øltype, og denne var så i øvrigt på 6,6%, mindst dobbelt så meget som de traditionelle udgaver.

Og aftenen sluttede med den kobber-brune Conquerant fra Le Brewery, igen en biere de garde men med lidt mere maltet smag, og en antydning af chokolade.

Det var alt i alt en dejlig aften, med øl der for manges vedkommende var overraskende gode. Tak for en god sæson, vi holder sommerferie i juli, og ses igen til "øl med god samvittighed" i august.

Christian