Tysk øl med Christoph Behnke

Tirsdag den 19. oktober havde vi fint besøg af Vestfyens tyske brygmester Christoph Behnke. Oprindelig havde håbet "bare" været at han kunne fortælle lidt spændende om oplevelsen ved at være tysk brygmester på små danske bryggerier, men vi var heldigere end som så. Christoph har på det seneste gået og håndbrygget nogle eksempler på mere eller mindre glemte, historiske tyske øltyper, og han ville gerne fortælle om dem og lade os smage.

Ind imellem de historiske øl og fortællingerne om deres baggrund fik vi også hans professionelle historie. Naturligt blev der lagt ud med at forklare forskellen på brygmester og brygmester. I Danmark har vi nemlig et afslappet forhold til titlen, når bare man kan røre i en gryde og lave noget øl. Men i Tyskland er det en teoretisk universitetsuddannelse som overbygning til den mere praktiske bryggeruddannelse. Først skal man være brygger og have arbejdet som brygger, og så kan man få lov at tage den treårige brygmesteruddannelse. I Danmark findes uddannelsen godt nok også som overbygning til farmaceut eller kemiingeniør, men der gøres mindre for at beskytte titlen.

Efter denne uddannelse kom Christoph til Gourmetbryggeriet, via det nu lukkede Jensens Bryghus til Søgaard, for i 2009 at blive headhuntet til Vestfyen. Der blev sagt nogle sandheder undervejs, både om disse bryggerier og om branchen som sådan, men den slags siger vi naturligvis ikke videre her på nettet.

 

Og så fik vi ellers lov at smage. Braunbier er gammel billigøl, der dels udpinede malten til det yderste, dels stammer fra en tid hvor man ikke havde viden til at udpine malten effektivt. Den var brygget på Münchenermalt og umaltet byg og holdt det samme alkohol end en let pilsner. Den var sød og maltet med karamel og kiks i smagen, og en eftersmag af rå korn og avner. Den var nok ikke ulig danske bondekoners hverdagsøl for 200 år siden.

Allerede med den næste Liechtenhainer blev det betydelig mere spændende. Den stammer fra Thüringen, omkring byen Jena og er noget så interessant som en røget, syrlig øl. Alkolprocenten var lav men smagen storslået. Den laves på 100% røget, lys bygmalt, og øllet gæres først normalt og tilsættes så en mælkesyrebakteriekultur til modningen. Det gav en behagelig mild syrlighed, og mere fylde end den (marginalt) bedre kendte Berliner Weisse. En meget interessant øl!

 

Herefter var der indlagt et prøvebryg fra Vestfyen i programmet. Christoph er ved at arbejde på en pale ale til Willemoes-programmet, og vi fik lov at smage første test-bryg. Den var mild i bitterheden, men med en flot duft og smag. Christoph kunne i øvrigt fortælle at han efter sin ankomst har forsøgt at finjustere alle bryggeriets øl. Selv Danish Pride som ikke just har Danske Ølentusiaster som målgruppe vil han gerne have til at smage lidt mindre af brændende alkohol og fjerne den lille metalliske bismag.

 

Grätzer var lige så flot som den var velsmagende.

Den tredje og sidste af de tyske øl var en Grätzer, som var placeret efter pale alen da det var en solidt humlet øl. Med 60 IBU i bitterhed og kun 4% alkohol var den sådan set lige så bitter som mange IPAer. Oprindeligt er denne preussisk/polske type brygget på 100% røget hvedemalt, men af prakitske årsager var der her brugt 50% røget bygmalt fra Bamberg, og 50% hvedemalt røget på Christophs Webergrill. Det gav en kraftig og fyldig røget smag som blev fulgt på vej af den heftige humlesmag. Både humle og røg konserverer øllet, så det har været en øl der kunne gemmes, og tages med på rejse. Skibsøl og IPA i en og samme øl - bliver det bedre spørger lokalformanden?

Det ligger desværre ikke inden for Vestfyens mulighed at sætte sådan en øl i kommerciel produktion, trods flere opfordringer fra salen. En mere realistisk mulighed var at Christoph kunne brygge et lille batch mere og tage med på Ølfestival. Resten af Øl-Danmark har fortjent at smage den! Og skulle nogen andre og mindre bryggerier læse med her og bliver inspireret, så ved vi tilfældigvis at Christoph ikke er bange for at dele ud af sine erfaringer...

Som afslutning havde Christoph medbragt årets aftapning af Willemoes Jul. For at nedtone den dominerende alkoholsmag var der i år skiftet gær. Indtil i år har det været en kraftig doppelbock, men der var i år brugt en belgisk gær som håndterer procenterne lidt mere nydeligt. Faktisk er den med 12% Vestfyens stærkeste øl nogensinde, men lettere at drikke i sin nye forklædning som quadrupel eller hvad man nu vælger at kalde en stærk belgier.

Efter aftenens hovedemne blev der også tid til at smage på lokalformandens IPA brygget til ØLentusiasteN. Den var humlet og bitter nok til at kunne smages efter 12% julebryg. Læs artiklen og opskriften i seneste nummer af ØLentusiasteN.