Belgisk ølsmagning - medlemsmøder april

Det belgiske tema er årligt tilbagevendende og der er ingen tvivl om at det er et populært emne som folk sætter pris på. Tredje tirsdag i april faldt i år i påskeugen, og det gik måske lidt ud over deltagertallet, men vi vil hellere holde fast i traditionen så alle ved hvornår det er man skal til medlemsmøde.

Temaet i år var en tur gennem 8 forskellige belgiske øltyper,  fra hverdagsøl til ekstrem 11% øl. Vi var i øvrigt også igennem de tre klassiske trappist-typer, men alle tre fra kommercielle bryggerier. Alle 8 øl stammer fra Det Belgiske Hus og kan sikkert bestilles hjem i byens ølbutikker.

 

De Koninck er den store folkeøl i ølmekkaet Antwerpen. Sammen med Palm er den fremmeste repræsentant for Speciale Belge typen, der er svag i alkohol efter belgiske forhold, og udviklet med kraftig engelsk og skotsk inspiration. Denne hverdagsøl skal ikke imponere smagsløgene, men blot ses som et mere interessant alternativ til pilsneren. De Koninck ejes i dag af Duvel Moortgat

Leireken Boekweit Blond brygges af 7. generations familiebryggeriet Brouwerij Strubbe, et af de typiske belgiske bryggerier med en jungle af markedsnavne. Det er en blonde brygget med boghvede og skulle gerne have den sødlige og helt specielle gryn-smag af boghvede. Nogle af de flasker vi havde på bordet, især på tirsdagsmødet, var inficerede og havde en eddikesyrlighed som ikke var meningen. Det er jo desværre en risiko med små bryggerier.

Den papirindpakkede Saison d'Erpe-Mere kommer fra det lille bryggeri Glazen Toren og er en af de mest forfriskende saisons på markedet. Denne kommer fra Østflanderen, men ellers er saison den eneste regionale stilart der stammer fra det fransktalende Wallonien. Efter at have været en truet øltype, er saison i kraftig vækst efter at flere og flere får øjnene op for at der ikke findes bedre øl til spisebordet.

Corsendonk Pater kommer fra et andet massebryggeri, Du Bocq, der også stadig er familieejet. De  har klosterserien Corsendonk som deres top-øl. En klassisk dubbel i trappist-stilen med en god blanding af karamel, tørret frugt og krydret gærduft. En værdig ledsager til mørke kødretter.

 

Paasbier fra St. Bernardus i det yderste Vestflanderen er en mere frisk og forårsagtig påskebryg end mange belgiske konkurrenter. Derfor er stilarten svær at beskrive som andet end påskebryg. Efter at have lagt hus til St. Sixtus klosterets Westvleteren øl i en generation (1946-92) brygges i dag egne øl, men de er et af de få helt kommercielle bryggerier der laver klosterøl i præcis samme høje klasse som de ægte trappistbryggerier.

Duchesse de Bourgogne er en af de lettest tilgængelige syrlige øl, men den er ægte nok. Det er en blanding af ung, sød øl med en smule 1½ år gammel syrlig øl lagret på træfade. En god introduktion til syrlighed i øllet, og desuden en favorit hos mange der ellers ikke er til øl. Og så er den en god overgangsøl når man skal bevæge sig fra et par mørkere øl og tilbage til en lys.

Affligem Tripel er en anden fremragende klosterøl der ikke kommer fra et kloster. Affligem ejes faktisk i dag af Heineken, men det behøver vi ikke at bekymre os om. Affligem er et benediktiner-kloster, der som så mange andre tjener lidt på at have deres navn på  en serie ”godkendte klosterøl”

Straffe Hendrik Quadrupel kommer fra det lille husbryggeri De Halve Maan, der dog også får kontraktbrygget i større skala. Quadrupel-typen er kongen af klosterøllet, det stærkeste bryggeriet kan præstere og i dette tilfælde 11%.  Kompleks og overvældende og en værdig afslutning på en god ølsmagning. Det er næsten perverst at den føres på fad, men vi klager ikke.