Det sorte øl

I januar handlede det traditionen tro om sort øl, porter og stout. På grund af en lille misforståelse var der en enkelt forskel på programmet mellem de to møder, så tirsdagsmødet fik Lost Abbey Serpent Stout og onsdagsmødet fik De Molen Nood & Deugd.

Og så var smagningen pædagogisk med to gange Sierra Nevada øl som vider hvordan amerikanerne opfatter forskellen på porter og stout.

 

Sierra Nevada leverer fine eksempler på forskellen på porter og stout i moderne fortolkning. Den amerikanske håndbryg-dommerforening BJCP beskriver dem:

Robust Porter: Ristet aroma skal være tilstede i et let omfang og sammen med andre malt-noter af brød, karamel, chokolade og kaffe. Humlearoma og frugtagtige gær-noter kan forekomme. Farven er brun til mørkebrun. Smagen er maltet med ristede noter, men uden voldsom brændt karakter. Selvom det er en ret bred stilart, åben for bryggerens fortolkning, så kendes den fra stout da den ikke har den kraftige karakter af ristet byg.

 

American Stout: Kraftig aroma af ristet malt, med karakter af kaffe og mørk chokolade, men uden brændt karakter. Let humlearoma, typisk af amerikanske citrus-typer. Farven er mørkebrun til kulsort. Medium til kraftig ristet maltsmag  og middel til kraftig bitterhed med amerikanske humletyper. Bryggerierne varierer typen i forhold til sammensætningen af mørke malte, maltsødmen og mængden af aromahumle, men generelt er det en øl med markant humle- og ristet karakter.

 

I de danske håndbrygger-stilarter har vi de traditionelle typer (Irsk) Dry Stout og (Engelsk) Porter og så en kategori af Moderne Porter Stout som omfatter begge Sierra Nevada's øl. Porteren er i øvrigt aromahumlet med Willamette, en amerikansk humle af engelsk type, mens Stouten er aromahumlet med den ærkeamerikanske cascade.

 

Founders Porter fra Michigan er også et rigtig godt eksempel på den komplekse, chokolade-agtige porter. Dark, rich and sexy kalder de den selv, og reklameslogans har sjældent været mere sande.

Amager Fru Frederiksen er en nedtonet version af bryggeriets flagskib Hr. Frederiksen. Sødlig ristet maltkarakter følges af et godt skud amerikansk centennial-humle (60IBU bitterhed).

Ugly Duck Rye Porter er brygget med rugmalt og havre og er også godt humlet, her med cascade og simcoe. Uanset navnet så placerer den sig sammen med Amager Fru Frederiksen i et grænseområde mellem godt humlet porter, stout og imperial stout.

Beer Here Dark Hops tager som sort IPA endnu et trin op af humlestigen, med 80 IBU og tydelig citrus- og fyrrenålekarakter af Christian Skovdal Andersens favorithumle Columbus.

8 Wired iStout er fra New Zealand men også en særdeles moderne og amerikansk inspireret version af den klassiske Russian Imperial Stout som blev sejlet til Skt. Petersborg omkring år 1800.

Lost Abbey Serpents Stout er ond som den talende slange der lærte mennesket at være forlegen over sin krop (og spise æbler). Men en fyldig, tykflydende , vinøs og meget velsmagende ondskab.

De Molen Nood & Deugd (Nødvendighed & Dyd) er De Molens udgave af en schwarzbier. De skulle lave en pilsner, men kom til at blande en mørk malt i. Da først det var sket måtte de gøre en dyd af nødvendigheden, og lave en schwarzbier i stedet for pilsner. En maltet øl med mørke toffee og karameltoner.

 

Ølliste

Sierra Nevada Porter 5,6%

Sierra Nevada Stout 5,8%

Founders Porter 6,5%

Amager Fru Frederiksen 7%

Ugly Duck Rye Porter 7,8%

Beer Here Dark Hops 8,5%

8 Wired iStout 10,5%

Lost Abbey Serpents Stout 10,5%

De Molen Nood & Deugd 6,2%