Smagning af kandidater til Årets Ølnyhed

I februar smager vi traditionen tro på finalefeltet til Årets Ølnyhed. Således opgså i år hvor der var udsolgt både til onsdag den 13/2 og tirsdag den 19/2.  På grund af stemmelighed i første runde var der i år 12 øl med i finalen. Det var ikke lykkedes os at skaffe Chokolade-Chili Porter fra Det Lille Bryggeri, en øl der kun var lavet 450 flasker af. Men Det Lille Bryggeri er trofaste udstillere på Ølfestivalerne, og jeg vil kraftigt anbefale at besøge dem og smage noget af deres gode øl når du kommer på Ølfestival.

Smagningens program var således:

  • Indslev Mørk Hvede (Dunkelweizen 4,9%)
  • Ugly Duck Hoppy Christmas (IPA 5,9%)
  • Ugly Duck Simcoe & Chinook IPA (IPA 5,9%)
  • Hornbeer Eskil (Brown ale 5,6%)
  • Hornbeer JuleGris(k) (Bock/dunkel 5,8%)
  • Pladderballe Kakerlakpuler (Stout 5,5%)
  • Hornbeer Grisk (IPA 6,4%)
  • Ugly Duck Hopfest (IPA 7,5%)
  • Fur Christmas Ale 2012 (Belgisk 9,4%)
  • Willemoes Jul 2012 (IIPA 9,0%)
  • Ugly Duck Imperial Vanilla Coffee Porter (Imperial stout 10%)

Hvor de første seks øl er på under 6% og de sidste fem øl på over 6%. Resultatet af vores lokale afstemning blev forskelligt på de to mødeaftener. Faktisk temmelig forskelligt, og de to aftener havde forskellige vindere i begge kategorier.

 

Onsdagsgæster

Resultatet

Som altid blev øllene bedømt på en skala fra 1 til 5 hvor alle blev opfordret til at bruge hele skalaen. Med denne skala blev top tre for de to aftener:

Onsdagsmødet - lave procenter:

  1. Ugly Duck Simcoe & Chinook IPA (104 points)
  2. Pladderballe Kakerlakpuler (100 points)
  3. Ugly Duck Hoppy Christmas (99 points)

Onsdagsmødet - høje procenter:

  1. Willemoes Jul 2012 (133 points)
  2. Ugly Duck Imperial Vanilla Coffee Porter (129 points)
  3. Fur Christmas Ale 2012 (120 points)

Tirsdagsmødet - lave procenter:

  1. Ugly Duck Hoppy Christmas (151 points)
  2. Ugly Duck Simcoe & Chinook IPA (139 points)
  3. Hornbeer JuleGris(k) (100 points)

Tirsdagsmødet - høje procenter:

  1. Ugly Duck Imperial Vanilla Coffee Porter (153 points)
  2. Ugly Duck Hopfest (141 points)
  3. Hornbeer Grisk (135 points)

Det kan nok konstateres at tirsdagsmødet generelt set var gladere for humle. Desuden var der på tirsdagsmødet mere jævn fordeling mellem lette og stærke øl, hvor de to Ugly Duck var helt oppe på samme points som de bedste af de stærke øl. På onsdagsmødet kunne den bedst placerede lette øl kun lige slå den dårligst placerede af de stærke.

 

Flere onsdagsgæster

Samlet resultat

Det samlede resultat for de to aftener lagt sammen:

 

  1. Ugly Duck Hoppy Christmas (250 points)
  2. Ugly Duck Simcoe & Chinook IPA (243 points)
  3. Hornbeer JuleGris(k) (198 points)
  4. Pladderballe Kakerlakpuler (185 points)
  5. Indslev Mørk Hvede (184 points)
  6. Hornbeer Eskil (155 points)

 

  1. Ugly Duck Imperial Vanilla Coffee Porter (282 points)
  2. Ugly Duck Hopfest (259 points)
  3. Willemoes Jul 2012 (256 points)
  4. Hornbeer Grisk (237 points)
  5. Fur Christmas Ale 2012 (232 points)

Altså to dobbeltsejre til Ugly Duck. Stort tillykke til den grimme lille and, der sprang ud som smuk svane nærmest fra første skridt.

 

Tirsdagsgæster - beklager den manglende blitz