Januars medlemsmøde, Årets Ølnyhed

Kandidater til Årets Ølnyhed 2015, Thisted Thagaard, Hornbeer Charlie's Cool Porter, Ugly Duck Golden Eye, Thisted Boston og Munkebo Hjemstavn

Kandidater til Årets Ølnyhed 2015, Thisted Thagaard, Hornbeer Charlie's Cool Porter, Ugly Duck Golden Eye, Thisted Boston og Munkebo Hjemstavn

Finalesmagning.

Endnu en gang lykkedes det at skaffe alle 10 finalister. Den sidst ankomne, Amager Batch 1000, var blevet tappet bare to dage før tirsdagsmødet, og Munkebo Hjemstavn Dansk Ale måtte serveres uden etiket. Men det var jo også mest indholdet der skulle bruges. Udvalget af øl var godt og bredt, og da det er umuligt at vælge en perfekt rækkefølge for øl der er så forskellige blev de serveret i alfabetisk orden, først i kategorien under 6%, og så i kategorien på 6% og der over.

Når man læser referater fra valgmøder i andre lokalafdelinger kan man se at Odense adskiller sig en smule fra landsgennemsnittet. Til gengæld så var resultatet af de to møder i Odense helt utrolig tæt på hinanden. De 36 der var til valgmøde tirsdag den 16. februar og de 32 der var til valgmøde onsdag den 24. februar kan næppe komme op at slås om resultatet. Det bemærkes at kun 31 har afgivet stemme i den stærke kategori på onsdagsmødet. Formanden gik tidligt, da han skulle på lokalafdelingens tur til München om torsdagen.

Husk at stemmen afgivet til valgmødet bare er sjov og ballade. Du skal stadig også afgive din stemme rigtigt i afstemningen: http://www.ale.dk/index.php?id=9864

Afstemningsresultat

Afstemning om Årets Ølnyhed 2015, lokalafdeling Odense

Som det ses, så er der dødt løb i kategorien for øl af normal styrke. Endda med samme stemmetal til begge møder. Tredje, fjerde og femtepladsen er også ret klare. Tillykke til Ugly Duck og Hornbeer, der også har delt de fire under-6% priser der endnu har været uddelt.

I stærkølskategorien vinder Midtfyns Bryghus, og de to møder var kun uenige om hvor tæt Midtfyn og Amager skulle ligge på hinanden. Delt tredjeplads til Syndikatet og Thisted var der enighed om, mens der var uenighed fra det ene møde til det næste om Frejdahl havde noget at byde på.

På landsplan ser Hornbeer ud til at ligge ret klart forrest i feltet, med Ugly Duck efter sig. I den stærke kategori er det til gengæld Syndikatet der er i førertrøjen foran Midtfyns, mens Amager ikke ser ud til at værdsættes i samme omfang. Det rigtige landsresultat offentliggøres på generalforsamlingen. 

Kandidater til Årets Ølnyhed 2015,Frejdahl Roulv, Syndikatet Elskerinden, Amager Batch 1000, Thisted Limfjordsporter Lakrids og Midtfyns Bryghus Russian Imperial Stout

Kandidater til Årets Ølnyhed 2015,Frejdahl Roulv, Syndikatet Elskerinden, Amager Batch 1000, Thisted Limfjordsporter Lakrids, Midtfyns Bryghus Russian Imperial Stout