Medlemsmøde på Privaten

Igen i år gik april måned til et arrangement "ude i byen" med spisning.

Denne gang var det på Privaten i Jernbanegade. Vi blev taget godt imod med en ølcocktail i de fine lokaler. Cocktailen var nærmest af typen "Radler", og passede godt i den lune forårsaften.

Efterfølgende blev vi sat til bords, og kunne nyde en omgang ølbrasserede spidsbryst. Hertil en øl fra Anarkist. Efterfølgende fik vi en ølsmagning ved Jørgen Rüdinger, som præsenterede øl fra Brooklyn Brewery, Grimbergen og Husbryggeriet Jacobsen.

En rigtig hyggelig aften, og for en gangs skyld lidt mere tilgængelige øl - men som sagt så klogt: Fordi det er småt, er det ikke nødvendigvis godt - og fordi det er stort, er det ikke nødvendigvis dårligt.

 

Flere billeder fra vores medlemsmøde på Privaten. Du kan klikke på dem, for at få dem i stor størrelse. Og ja, Privaten er bestemt et besøg værd igen en anden gang - vores varmeste anbefaling.