Øllets Dag 2018

Øllets Dag er en årligt tilbagevendende begivenhed, som foregår første lørdag i september.

Formålet med Øllets Dag er at få fokus på øl og ølkultur og få hele landet til at syde med øl-aktiviteter.

Øllets Dag blev indstiftet af Danske Ølentusiaster i 2003 som Den Danske Øldag. De to første år foregik aktiviteterne på foreningens stiftelsesdag / fødselsdag den 5. september. Fra 2005 har navnet været Øllets Dag og er af praktiske hensyn flyttet datomæssigt til den første lørdag i september.

Mange af Danske Ølentusiasters lokalafdelinger har gennem årene gennemført aktiviteter på Øllets Dag (se oversigterne i venstremenuen).

I stigende grad er det lykkedes lokalafdelingerne at gennemføre større udadvendte aktiviteter op til og på Øllets Dag, ofte i samarbejde med andre.  Her skal særligt nævnes Kolding, hvor lokalafdelingen i samarbejde med BusinessKolding og City Kolding har skabt eventen Øliaden.

Også fremover vil lokalafdelinger realisere omfattende aktiviteter landet over på Øllets Dag. Men fra 2010 vil Danske Ølentusiasters landsorganisation spille en større rolle for at sikre større gennemslagskraft og god dækning i medierne.

Danske Ølentusiaster opfordrer samtidigt alle landets ølaktører; bryggerier, importører, detailhandel og restauratører til (i samarbejde) at gennemføre aktiviteter i forbindelse med Øllets Dag for der i gennem at få større fokus på øllet.

Danske Ølentusiaster indgår gerne et samarbejde både på landsplan og lokalt for at skabe opmærksomhed på dagen.

Regionale Ølpriser

Øllets Dag fungerer som platform for uddeling af Danske Ølentusiasters Regionale Ølpriser.

De 11 regioner i foreningen har mulighed for at uddele "Den Regionale Ølpris" til "En person eller virksomhed i regionen, der har gjort en ekstraordinær indsats for at vise mangfoldigheden i øllets verden. Kriterierne for at modtage prisen bygger på de værdier som Danske Ølentusiaster kæmper og arbejder for."

Derfor vil der ved tildelingen blive lagt stor vægt på, at prismodtageren:

  • er gået forrest i lokalområdet for at vise nye sider af øllets verden
  • har gjort en særlig indsats for at udbrede kendskabet til det gode øl
  • har udvidet og flyttet den gængse opfattelse af, hvad øl er og kan anvendes til

Der er store muligheder for at udvikle på Øllets Dag. Kun fantasien sætter grænser for, hvor meget genlyd Øllets Dag kan give landet over, hvis kræfterne samles i et godt og givtigt samarbejde for øllet og branchen.

Billeder 2017

Fredericia

Halsnæs

Haslev

Holstebro

Odense

Skanderborg

Århus Syd

København

Øllets Dag indtager landet

Siden 2003 har ølentusiaster, bryggere, bryggerier, butikker og barer fejret øllets mangfoldighed. I år er der lørdag den 1. september over 30 øl-arrangementer fordelt over hele landet.

Øl er en kulturel tradition i Danmark, og danskerne fortjener øl i alle afskygninger. Og netop øl i talrige variationer kan lørdag den 1. september smages og opleves i stort set hele landet. Her løber den traditionsrige fejring af det alsidige øl, Øllets Dag, af stabelen.

- Øllets Dag er en fejring af øllets mangfoldighed. Det er her, danskerne kan smage en lang række øl, de måske aldrig har prøvet, få en snak med andre ølinteresserede og hygge sig med naboen. Og så er det lige nede på hovedgaden. Det er nærmest en Ølfestival spredt ud over et helt land, siger Hans Peter Jepsen, landsformand for Danske Ølentusiaster.

Danske Ølentusiasters 50 lokalafdelinger over hele landet markerer dagen med lokale arrangementer. Derudover har en række barer, butikker, bryggere og bryggerier taget dagen til sig og arrangerer uafhængige øl-arrangementer. Det er en positiv udvikling. Jo flere, der fejrer det gode øl, desto bedre. Danske Ølentusiaster ser gerne, at Øllets Dag bliver lige så udbredt som for eksempel Valentines-dag.

Øllets Dag blev indstiftet af Danske Ølentusiaster i 2003, som Den Danske Øldag. De to første år foregik aktiviteterne på foreningens stiftelsesdag den 5. september. Fra 2005 har navnet været Øllets Dag og er af praktiske hensyn flyttet datomæssigt til den første lørdag i september.

Øllets Dag 2018 har sin egen Facebook-side, hvor øl-arrangementer over hele landet samles. Både de, der hører under Danske Ølentusiaster, men også uafhængige arrangementer i butikker, på barer, bryggerier og hos bryggere.

Arrangementer

Foreningens arrangementer over hele landet på Øllets Dag 2018 vil blive omtalt her efterhånden som de er klar!

Seneste nyt

Kampagnepriser for

medlemskab af 

Danske Ølentusiaster:

Personligt medlemskab kr. 325,-

Husstandsmedlemskab kr. 475,-

Forudsætning:

Tilmelding og betaling

på Øllets Dag.