Amager

Ingen nye medlemmerme, men vi gør heller ikke noget for at få dem. Det skal vi have ændret.

Øllets Dag Udvalget:

Lokalafdeling Roskilde havde på basis af en mail fra sekretariatet fremstillet et dokument, som kunne udleveres på Øllets Dag. Folk kunne tage det med hjem og på den måde melde sig til hjemmefra samme dag. Teksten er:

  1. Betaling med dankort/kreditkorsel af de samlert: Tast info på medlem og brug deres kort ved betaling.  
  2. Betaling med MobilePay: Tast info på medlem - skriv i feltet ORGANISATION: Betalt med MobilePay og vælg: Jeg ønsker girokort tilsendt. De får selvfølgelig aldrig girokortet, da jeg inden da har registreret og sammenholdt deres MobilePay betaling med den info, der kommer til mig via ale.dk. MobilePay nummeret er: 21 43 86 31 Danske Ølentusiaster.
  3. Betaling kontant: Tast info på medlem - skriv i feltet OGANISATION: Betalt kontant og vælg. Jeg ønsker girokort tilsendt. I kan bruge vedhæftede skema (ikke medsendt her) til at notere navn og adresse og betalt kontant, så sammenholder jeg jeres informationer fra skemaet, og de penge I skal overføre til sekretariatet efterfølgende og den info, jeg får fra ale.dk. Til overførsel af de samlede beløb: Brug venligst vores konto i Danske Bank, reg. nr. 0996 konto 0016787515 og mærk betalingen: Nye medlemmer Øllets Dag i Lokalafdeling XX. 

Vi gør lokalafdelingerne opmærksom på denne mulighed og foretager os ikke yderligere. 

Bornholm

Manglende opbakning fra Handels Foreningen.

Øllets Dag Udvalget:

Vi foretager os ikke yderligere omkring dette.

Esbjerg

Vigtigt med et informøde samt en vagtplan inden Øllets Dag.

Øllets Dag Udvalge:

Afhængigt af arrangementets art kan infomøder og vagtplaner være gode ideer. Vi gør lokalafdelingerne opmærksom på dette og foretager os ikke yderligere. 

Faaborg

Mere fremtrædende plads og indflydelse på øludvalget i 2018. Et eller flere værtshuse i 2018. Mere reklame forud for Øllets Dag.

Øllets Dag Udvalget:

Vi opfatter kommentarerne som lokalafdelingens ønsker og foretager os ikke yderligere nu. Se længere ned under Lokalafdeling Aarhus Syd omkring reklamering. 

Halsnæs

Fødder til beachflag ønskes. Roll-ups ønskes.

Øllets Dag Udvalget:

Vi kontakter Lokalafeling Halsnæs for at høre, hvad de aktuelt har behov for. Samtidig kontakter vi sekretariatet omkring muligheden for levering af fødder til beachfla, pris og levering for dette. Det vil ikke blive aktuelt at tilbyde dem gratis, da de skønnes at blive for dyre. Det samme undersøges omkring Roll-ups. Når svarene foreligger fra sekretariatet, videregives de til Lokalafdeling Halsnæs og alle øvrige lokalafdelinger vil ligeledes blive informeret. 

Efter kontakt med Halsnæs:

Det viste sig at behovet i første omgang kun var på en fod. P.t. benyttes en betonfod til en parasol, men den er for tung at transportere. Se mere under Haslev. Bedre kvalitet af roll-ups ønskes. Sekretariatet undersøger om vi a) kan få metalfødder til en lavere pris fra den nuværende leverandør af beachflag b) bedre kvalitet og prisen for denne af nye roll-ups. Designet skal ændres, da den ene af personerne på de nuværende er død siden første produktion. 

Haslev

Bykroen: Skal der laves ølsmagning her, skal formen ændres.

Tønden: Skal have et trækplaster, som en ny øl. 

Metalfod til beachflaget ønskes.

Øllets Dag Udvalget: 

  • Ingen kommentarer til punktet med ølsmagning, vi opfatter det som en lokal ting.
  • Vi kan godt lide idéen om at have et trækplaster og vil gøre lokalafdelingerne opmærksom på denne mulighed.
  • Vi kontakter lokalafdelingen, når vi har afklaret siuationen omkring Lokalafdeling Halsnæs, der spørger om det samme. 

Lokalafdelingen foreslog indkøb af parasolfødder af plastic, der så fyldes med vand, når man kommer frem til bestemmelsesstedet. De kan f.eks. fås hos Bauhaus. Løsningen er ikke afprøvet (kan plasticen f.eks. holde til spidsen af flaget?) men Halslev er villig til at afprøve løsningen senere. 

Hjørring

Udvalget må gerne komme med flere gode ideer, også gerne lidt alternative.

Øllets Dag Udvalget:

Lokalafdeling Hjørring gøres opmærksom på, at vi vil komme med en liste med alternative idéer. Når den er lavet, vil alle lokalafdelinger blive informeret. 

Holstebro

Bedre planlægning i 2018. Måske brug af partytelt.

Øllets Dag Udvalget:

I Holstebro var der mulighed for, at holde arrangementet i byen dagen før, da der på denne dag i forvejen var mange mennesker i byen. Der blev gjort opmærksom på, at såfremt man vælger denne mulighed, vil der ikke kunne leveres gratis tøj m.m., da dette jo er beregnet til Øllets Dag. 

København

Aftalerne skal sikres i god tid.

Øllets Dag Udvalget: 

Vi er erklærer os enige i det hensigtsmæssige i dette, men foretager os ellers ikke yderligere.

Middelfart

2 stande næste år. 

Øllets Dag Udvalget:

Vi opfatter dette som en lokal kommentar og foretager os ikke yderligere.

Odense

Afhængigt af frivillige bør vi måske indskrænke antallet af salgssteder af glas og poletter.

Øllets Dag Udvalget:

Vi opfatter dette som en lokal kommentar og foretager os ikke yderligere.

Roskilde:

Vi skal have en Ipad med til at tilmelde folk på og bruge mere tid på at få flere medlemmer.

Øllets Dag Udvalget:

IPad eller PC er en mulighed, ligesom en indmeldelsesblanket til at tage med hjem, hvor man så kan melde sig til kan være en mulighed. På den anden side: Melder man folk ind på stedet, ved man at det er gjort, og man sikrer sig at de får kampagneprisen. Laves der pressemateriale, bør muligheden for at få kampagnepriser nævnes her. 

Rødovre

Tidlig og løbende PR pp Facebook og nyhedsbreve virker.

PR-materiale kom meget sent i forhold til opslag på eventsiderne.

Øllets Dag Udvalget:

Tak for inputtet omkring PR. Vi undersøger spørgsmålet omkring PR-materialer hos sekretariatet og giver Lokalafdeling Rødovre besked. 

Ifølge sekretariatet blev der ikke indsendt bestillingsseddel på disse materialer. De blev derfor først leveret efter forespørgsel fra sekretariatet. 

Skanderborg

Selv om vi havde meldt ind, at vi deltog, stod vi ikke på ølletsdag.dk eller Facebook, så folk kunne ikke se det, hvis de søgte. Vi havde dog skrevet det på vores egen Facebookside.

Øllets Dag Udvalget:

Udvalgets tovholder (Lars B. Jespersen) var blevet gjort opmærksom på, at Lokalafdeling Skanderborg ville holde et arrangement. Trods flere henvendelser til lokalafdelingen fik vi imidlertid ikke besked om hvad, hvornår og hvor det ville blive holdt, ligesom det heller ikke fremgik af hverken lokalafdelingens hjemmeside eller Facebookside, hvorfor der ikke kom noget med. At det formentlig kom med på Facebooksiden på et senere tidspunkt, uden at vi så det, tja det er jo beklageligt. 

Vordingborg

Ikke altid nødvendigt med en masse planlægning i forvejen, da hele organiseringen i forhold til Stege blev lavet 3 dage før.

Tydeligere reammer for, hvad der forventes af DØE medlemmerne: Dvs. dokumentationen skal gemmes, da det skal sendes med et skema til Øllets Dag Udvalget.

Øllets Dag Udvalget:

 

  • Det glæder ogs, at det lykkedes lokalafdelingen at få et arrangement arrangeret i løbet af få dage, men vi kan ikke anbefale denne fremgangsmåde.
  • Alle lokalafdelingsformændene var blevet informeret om spørgeskemaet forud for Øllets Dag. Vi opfordrer lokalafdlingsformændene til at lade den information, som de modtager gå videre til deres bestyrelsesmedlemmer. 

Svendborg

Måske skal vi næste år overveje, om vi skal have standen i gågaden.

Øllets Dag Udvalget:

Vi opfatter dette som en lokal kommentar og foretager os ikke yderligere. 

Sønderborg

Drejebogen på ølletsdag.dk er en god hjælp. 

Vær opmærksom på, at de erhvervsdrivende vi samarbejder med gør det fordi de ønske at få forretningen til at løbe rundt. Næste år skal vi have en klar aftale omkring økonomien.

Øllets Dag Udvalget:

 

  • Tak for rosen.
  • Der skal være tale om en udbytteri dag for såvel Danske Ølentusiaster som samarbejdspartnere, og såfremt erhvervsdrivende forventer at tjene penge på arrangementet, må vi forsøge at imødekomme dette. Udvalget vil undersøge om dette fremgår af drejebogen. Er det ikke tilfældet, vil det blive tilføjet. Det vil desuden blive tilføjet, at man med fordel kan nævne eventuel betaling i det pressemateriale, der bliver udsendt forud for dagen.

Thisted

Facebook er godt til den slags arrangementer. Et godt arrangement trækker flere næste år. Udstillerne står i kø for at være her.

Øllets Dag Udvalget:

Mange lokalafdelinger anvender allerede Facebook. Udvalget har på fornemmelsen, at Lokalafeling Thisted besidder specialviden på området og opfordrer øvrige lokalafdelinger, der måtte ønske yderligere viden på området, til at kontakte Lokalafdeling Thisted. 

Varde

Vær tidligt ude.

Øllets Dag Udvalget:

Vi erklærer os enige i det formålstjenlige i dette, men foretager os ellers ikke yderligere.

Vejle

Der skal lægges rigtigt mange timer i at få sådan et arrangement op at stå.

Øllets Dag Udvalget:

Bliv ikke skræmt af dette, det er jo sjovt! Desuden afhænger timeforbruget naturligvis af, hvor stort arrangementet er og hvor mange man er til forberedelsen. 

Aalborg

Skaffe økonomiske midler til lokalafdelingerne til at dække udgifter til afholdelse af arrangementet. Sposere smageglas.

 

For indmeldelse af nye medlemmer med MobilePay betaling skal der være mulighed for at vælge denne betalingsform i "betalingsfeltet" på hjemmesiden.

Øllets Dag Udvalget:

 

  • Vi forstår som udgangspunkt ikke, hvilke udgifter, det er Lokalafdeling Aalborg ønsker dækket. Os bekendt blev øllet sponseret af udstillerne og standene betalt af Region Nordjylland i 2017. Endvidere blev der af Øllets Dag Udvalget leveret materialer til en værdi, der var relativt stor. Øllets Dag Udvalgets midler er begrænsede, og vi kan derfor ikke erklære os enige i ønsket. Vi svarer Lokalafdeling Aalborg direkte, men foretager os ikke yderligere. Ønsker Lokalafdeling Aalborg yderligere dialog omkring dette, må det ske med landsbestyrelsen, som vi naturligvis også informerer om ønsket.
  • Øllets Dag Udvalget kontakter den IT-ansvarlige og svarer Lokalafdeling Aalborg. Øvrige lokalafdelinger vil også blive informeret om resultatet. 

MobilePay gjort muligt nu. 

 Aarhus Syd

Konkurrencer og fokus på kvalitet virker.

Landsdækkende PR, så klarer vi resten.

Øllets Dag Udvalget:

 

  • Tak for input, vi undersøger om det er nævnt i drejebogen, er det ikke det, vil det blive indført. Et varieret udbud er godt.
  • Udvalget kontakter den kommunikations-ansvarlige omkring muligheden for at få lavet en generel pressemeddelelse og få den sendt til samtlige landets lokalaviser, de bliver læst af mange. Samtidig vil vi kontakte redaktøren af ØLentusiasteN om et forbedret samarbejde omkring Facebook. I 2017 var der lavet en side, der hed Øllets Dag 2017. Vi ser gerne, at der bliver lavet en for 2018 også, og vil gerne samarbejde omkring den. 

Jean Tonnesen har erklæret sig villig til at lave en generel pressemeddelelse. Øllets Dag Udvalget følger op på, at dette sker.