Pressetip

Fra Danske Ølentusiasters hjemmeside www.ale.dk har vi sakset nedenstående tekst, og bearbejdet den let. Den vil muligvis blive redigeret endnu mere, inden den 1. lørdag i september 2017.

Pressetip til lokal- og regionsformænd v/ Mogens Jepsen

Afmærk hvilke medier, der er i dit område:

  • Find adresser, telefonnumre, mailadresser og fax på alle dagblade, ugeblade, radio- og tv-stationer i dit område.

Skab kontakter:

  • Et personligt kendskab til de journalister, som dækker dit område er guld værd, når man skal sælge historier, arrangementer o.l. Gør derfor meget ud af at ringe til de forskellige medier - måske bare for at hilse på og sige: "Ja jeg er så Niels Peter og er lokalformand for DØE. Vi er faktisk xxx mennesker som mødes. Og hvis du har nogle spørgsmål, så er du velkommen til at ringe til mig på tlf. nr. xxxxxxxx. 
  • Send gerne noget materiale om foreningen, blade, eksempler på arrangementer, eksempler på ting I slås for i lokalområdet.

 Hvem skal jeg kontakte?:

  • Det er godt at have en kontaktperson på et medie, én som I ved har interesse for øl.
  • På aviser har man som regel egne stofområder. D.v.s. en historie kan hører under lokaljournalisten, eller den kan høre under erhvervsjournalisten, eller måske, hvis det er en feature om en spændende person, kan det være en journalist, som især leverer til weekendsektionen eller andre livsstilssektioner.
  • Brug derfor jeres kontaktperson til at høre, hvem han/hun tror den rette person vil være at kontakte. Vær dog opmærksom på, at en kontaktperson kan være på ferie e.l., hvorfor man altid er i sikker havn ved at stile en meddelelse til redaktionen.
  • Lad være med at sende artiklen til mange forskellige redaktioner på et medie. Send den blot til jeres kontaktperson, evt. redaktionen og evt. internetavisen, da sidstnævnte som regel kører deres eget nyhedsløb.
  • Det kan også være, at man vælger kun at satse på det medie. Hvis det er en kritisk historie, skal man kun kontakte et medie og få dem til at tage historien op. Kontakten skal ske via telefon/mail til en bestemt person, som man så skal bede vurdere, om de vil tage historien. Hvis negativt svar prøver man hos næstbedste medie.
  • Det samme gælder ved en positiv jublehistorie. Sælg historien til ét medie.
  • Hvis det drejer sig om mere neutrale emner som arrangementer, generelle udtalelser o.l., så kan man lave udsendelser til flere medier på samme tid.

Hvordan skal kontakten foregå?:

  • I forlængelse af ovennævnte er en grundregel, at medier som udgangspunkt for alt i verden vil have en historie for sig selv. Hvis en journalist ved, at en journalist fra et konkurrerende medie også har fået tippet historien, så dropper de måske helt historien/arrangementet eller gør ikke så meget ud af det.
  • Der er to løsninger på det problem.Man skal kontakte de lokale medier helt separat - altså ingen masseudsendelser af pressemeddelelser på mail med fælles "to" eller "CC". Hvis lokalavisen kan se, at den anden lokalavis også har fået beskeden, risikerer man at tabe det hele på gulvet. Heller ikke "BCC" dur, idet mediet så ved, at mange andre også har fået beskeden.
  • Start mailen med "Kære Koldingredaktion". Herved ved de, at den er rettet direkte mod dem. Det giver ekstra arbejde at skulle adressere hver enkelt mail/brev individuelt, men det lønner sig. 
  • Det er almindeligt accepteret, at pressemeddelelser sendes ud på mail med en vedhæftet fil. Skriv dog gerne en fyldig tekst i selve tekstvinduet med faktuelle oplysninger.
  • Er der tale om arrangementer, som man gerne vil have dækket f.eks. i en weekend, kan det betale sig at være i god tid. Især hvis der er tale om lokalavisen, da weekendvagten højst kan nå 1 -3 arrangementer, og vil derfor være glad for at kunne tilrettelægge sin weekend. En uges forvarsel er OK.
  • Man kan også udsende et lille forskræp et par uger i forvejen - blot for at henlede opmærksomheden og oplyse, at man vender tilbage med mere fyldig information f.eks. tre dage inden arrangementet.
  • Det er meget vigtigt, at I skriver kontaktpersoner + mobilnumre på. Hvis en journalist skal bruge alt for meget tid på at finde en person, eller ringer forgæves, droppes historien ganske enkelt. 

Hvordan sælger jeg en historie bedst?:

  • Find vinklen for journalisten. Journalister vil gerne have en ny og spændende krog at hænge historien op på. Og hvis de én gang har skrevet, at den lokale forening har 100 medlemmer, kan man ikke forvente at de skriver en ny historie, når der er 200. Tænk derfor på, hvad en ny historie kan hænges op på (sælges på).
  • F.eks. at stadig flere kvinder bliver ølentusiaster, den lokale brugs udvider ølsortimentet, fordi ølentusiasterne vokser i antal, lave en guide til det gode øl i Skanderborg, Næstved eller hvor man nu hører til. Det kan også være, at formanden er blind, er præst, er atomfysiker eller laver ølforsøg. Man kan jog også stille sin viden til rådighed i forbindelse med ølsmagninger af lokale bryg o.s.v. Når landsforeningen annoncerer kandidater til årets ølnyhed, er det også en fin anledning til at gøre opmærksom på sig selv ved at fortælle, at det lokale bryg faktisk er blandt kandidaterne. Det kan også ære test af de lokale værtshuse, som er vinklen for en historie. 
  • Sørg gerne for at have lavet aftaler med de personer, som I har tænkt skal optræde i avisen eller på TV - altså kvinden, der skl interviewes under vinklen: "Kvinder og øl". Journalister elsker, hvis de ikke selv skal finde en case.
  • Men alt med måde. Øl er ikke Gud og slet ikke verdens centrum for andre end os. Derfor skal man heller ikke bombardere medierne med stort og småt, men udvælge de gode historer. Skift evt. mellem de dagblade, som dækker din by. 

 Hjælp, jeg skal interviewes i TV:

  • Få oplyst hvad din rolle skal være. Er du ekspert? eller bare en almindelig paneldeltager i f.eks. i en smagning?
  • Få oplyst hvad vinklen er på den historie, som journalisten har gang i. Hvem taler han/hun ellers med?
  • Bed om at få artiklen, eller som minimum, citater til gennemsyn, hvis det er et kontroversielt emne, ellers er du bare usikker på, hvordan du bliver brugt.
  • Vær dog opmærksom på journalisters tidsperspektiv. Den er kort og måske man kun har ti minutter til at godkende en tekst. Du vil aldrig få lov til at ændre i brødteksten, allerhøjst og kun i dine citater. Bed evt. om at få spørgsmålene på forhånd - eller som minimum de problemstillinger, du skal udtale dig om.
  • Tænk dine budskaber og punchlines igennem. Formuler dine tre vigtigste pointer for dig selv, så de står skarpt til selve interviewet. Det gælder især, hvis det er til TV eller radio. Forbehold og teoretiske betragtninger kommer sjældent med i en tekst. Derfor udtal dig klart og tydeligt. Vid at det kun er det mest saftige, som bliver taget med. Få dog ikke uld i mund af den grund, for så bliver du bare ikke citeret, eller endnu værre, du bliver mistforstået.