Kære Ølentusiaster i Randers-afdelingen!

Sneen smelter, fuglene kvidrer og dagene bliver atter længere, men endnu er det mørkt og koldt om aftenen, og hvad er så bedre end, at tilbringe tiden inden døre i godt selskab med lidt godt til ganen? Nyhedbrevet ser lidt anderledes ud denne gang, og har derfor også været længere tid undervejs, men jeg håber I bliver glade for det nye layout.

I dette nyhedbrev kan du læse om:

1. Næste ølsmagning - Finalisterne til årets ølnyhed 2013.

2. Sidste ølsmagning - referat.

3. Årets ølnyhed 2013 - afstemning februar.

4. Øltilbud omkring os.

5. Facebook.

 

1. Næste ølsmagning

Temaet for denne måneds ølsmagning er, som i det meste af landet, Kandidaterne til Årets Ølnyhed 2013.

Længere nede i nyhedsmailen kan I se, hvordan I selv kan stemme, men det vil være smart at vente til I har smagt de ti kandidater. Endnu har jeg ikke fået alle øl i hus, men jeg tror sørme det lykkes i år (den ene tappes først i uge 8).

Medlemsmødet finder sted i Beboerhuset, Løvstræde 8B, 8900 Randers C torsdag den 20. februar kl. 19.00-22.00.

Pris denne gang er 110,- som betales på aftenen. Tilmelding senest tirsdag den 18. februar. Der vil som sædvanlig blive trukket lod om et par gode øl, ligesom der vil være rengøringsquiz. Tilmelding sker ved at svare på denne mail eller via begivenheden på vores Facebook side.

 

2. Sidste ølsmagning

I januar havde vi besøg af Syndikatet. Der var 27 fremmødte, og vi smagte ikke mindre end 13 forskellige øl. Jeg har kun fået positive tilbagemeldinger, så jeg håber, at vi kan få endnu et bryghus på besøg senere på året. Tak til Jonas Jacobsen for en hyggelig og spændende aftenen.

15 havde afleveret sin stemmeseddel denne aften, hvilket kan give op til 150 point. Placering og kommentarer ses nedenfor for de første ti øl, som allerede er at finde i handelen.

1. Agenten, 114 point.

Fin IPA, mange nuancer, god balance, fantastisk, fin afstemt, den kunne jeg købe mere af.

2. Direktøren, 111 point.

God malt, god mundfylde, stærk, bitter, god.

3. Håndlangeren, 109 point.

Fyldig, lækker med lidt chili, lækker, perfekt godnat øl, god aroma, kraftig, kaffesmag. 

4. Spionen, 101 point.

Tør, lidt monoton - men god, forfriskende og velhumlet, lidt klæg, ikke favorithumlen.

5. Overhovedet, 100 point.

Sød og syrlig, fremragende nydeøl, tung, syrlig.

6. Kassemesteren, 96 point.

Flot aroma, humle, dejlig humlet, frisk, bitter humlet, lidt spids.

7. Borgmesteren, 95 point.

Maltet, sødlig karamel, dejlig mørk maltet smag, godkendt - men heller ikke mere.

7. Sekretæren, 95 point.

For sød, cider-agtig, dejlig sød, masser af smag, fyldig, velcamoufleret alkohol.

9. Nonnen, 90 point.

Delikat duft, lækker karamel, meget sød, fin standard blonde, ikke dårlig, blomstrende. 

10. Mekanikeren. 79 point.

Ganske fin, vandet med god humlesmag, dejlig let, bitter som mild IPA.

Udover de ti faste øl, blev vi præsenteret for tre spændende testbryg. Der var ni, der tilføjede flere linjer på stemmesedlen, og stemmerne fordeler sig således:

1. Imperial milkstout #5, 60 point.

Yderst delikat vanilje, lækker og spændende, god duft, god dessert-kirsebær saft.

2. Overhovedet 2014, 57 point.

Frisk syrlighed, uhm, meget rødvinsagtig, lidt tung.

3. Imperial milkstout #2, 52 point.

For meget mælkesyre, for sprittet, fin øl, gør ikke noget særlig væsen af sig. 

 

3. Årets ølnyhed 2013 - afstemning februar.

Første del af afstemningen startede den 15. januar og løb i resten af måneden. Alle medlemmer kunne stemme på deres favorit i begge kategorier (over og under 6 %) ved at gå ind på ale.dk, studere listen og finde favoritterne blandt mere end 800 nye danske øl. I hele februar kan man så stemme igen, men kun på de fem fra begge kategorier, med flest stemmer fra første runde. Herefter offentliggøres vinderne på årets generalforsamling i Odense den 22. marts. 

Ved at logge ind på ale.dk, kan du stemme på din favorit i begge kategorier. Der trækkes lod om en overnatning for to personer inkl. morgenmad samt to dagsbilletter til Ølfestival i København med ti poletter til at smage øl for. Der er en lodtrækning pr. kategori. Nedenfor ses de nominerede i alfabetisk orden. Følg linket for at komme til afstemningen: http://www.ale.dk/index.php?id=9862

Øl i kategorien op til 5,9 % ABV

Amarillo & Citra IPA - Ugly Duck Brewing co.
Det gule akvarium - Humleland
Miami Vice - Ugly Duck Brewing co.
Ras (Grisk Light) - Hornbeer
Spionen Undercover IPA - Syndikatet

Øl i kategorien 6 % ABV og over

 

Frederik III Imperial Stout - Frederiksodde Håndbryggerlaug
Frederiks Jul . Indslev Bryggeri
Putin - Ugly Duck brewing co.
Viking Chili Stout - Hornbeer
Willemoes Jul 2013 - Bryggeriet Vestfyen

 

4. Øltilbud omkring os.

Både Barry´s Pub og Voldby Købmandsgaard har nye tilbud for de tørstige ølentusiaster, men først skal jeg lige slå et slag for Hadstens hjemmeside www.hadsten-pingvinnyt.dk som har fået en ny ølskribent, nemlig vores eget medlem, Erik Gnudtzmann. Hjemmesiden handler stort set om Hadsten, men dykker man lidt ned, kan man finde mange sjove artikler og så selvfølgelig den nye klumme, hvor den første artikel på historisk vis beskrev bryggerier og øl fra Randers.

Barry´s Pub i Middelgade har det største udvalg af specialøl i Randers, og de har netop udvidet deres faste sortiment af fadøl med en hane kun med øl fra Ebeltoft Gårdbryggeri. Den skiftes i første omgang ud med en ny variant hver 2. måned. De har på pubben i forvejen et spændende sortiment af både fad og flaskeøl. Pt. har de f.eks. også Diabolici serveret i de sjove glas med holder til frisk fra fad. Følg med i deres nyheder her: https://www.facebook.com/pages/Barrys-Pub/185995198083697?fref=ts

Voldby Købmandsgaard byder endnu engang på "Smag på verden". Denne gang med fem europæiske øl den 21. februar kl. 14.15 -  18.00. Tilmelding er ikke nødvendig. Se mere her: alverdensøl.com/upload/files/Rater%20smagninger%20voldby%20nr%207%20feb%202014.pdf

 

5. Facebook

Facebook har netop rundet sine første ti år, og vi er da også med på bølgen i lokalafdelingen. Danske Ølentusiaster i Randers har en gruppe, hvor vi allerede er 55 medlemmer. Her kan medlemmerne skrive, hvis de vil i kontakt med andre ølentusiaster i lokalområdet, hvis de har hørt en spændende nyhed, eller har set et godt tilbud , som de synes skal deles med os andre. Lokalafdelingen bruger også siden til at reklamere for kommende arrangementer, og siden er god, hvis der er en nyhed, der skal hurtigt ud til alle medlemmer. Alle med interesse for øl må være medlem af gruppen (man behøver altså ikke være medlem af ølentusiasterne i Randers), men skal dog godkendes af en administrator først, så vi ikke får medlemmer ind, der blot ønsker at spame os med de forkerte ting. Jeg trækker lod om en god øl, når vi runder de 75 medlemmer på den lokale side. Find gruppen ved at skrive Danske Ølentusiaster - Randers i søgefeltet eller følg linket her:

https://www.facebook.com/groups/164040577880

Danske ølentusiaster har i øvrigt en side https://www.facebook.com/detgodeoel?fref=ts som man blot skal synes godt om, for at kunne følge. Her kommer masser af ølnyhederfra hele landet, som er værd at vide. 

Er du ikke allerede på Facebook, kan du følge linket og oprette en gratis profil her: https://www.facebook.com/

Højt Skum

Helle Gnudtzmann

Lokalformand Randers

Kalenderen

20. februar: Kandidater til årets ølnyhed 2012

20. marts: I røg og damp

10. april: Bockøl

15. maj: Krydret øl

19. juni: Grillfest

1. august: ferieøl

21. august: irsk aften

18. september: Ølsmagning

23. oktober: oktoberfest

20. november: ølsmagning

11. december: julefrokost med juleøl

Med forbehold for ændringer og trykfejl.

Se mere information under arrangementer på lokalafdelings side på ale.dk

Billeder fra januar

Syndikatets besøg i beboerhuset 16. januar 2014.

Det faste sortiment
Jonas Jacobsen med årets ølnyhed???
Fuldt hus
Der fortælles