Kære ølentusiaster i Randers-afdelingen!

Efteråret er trådt i kraft efter en dejlig lang og solrig sommer. De indendørs sysler er så småt begyndt at tage over, når vejret ikke er til, at gøre haven vinterklar. Som altid er der en øl til lejligheden. Den bliver måske mørkere, i takt med at dagene kortes.

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

1. Næste ølsmagning.

2. Sidste ølsmagning.

3. Den Regionale Ølpris

4. Øllets Dag 2014.

5. Årsmøde

 

1. Næste ølsmagning.

I september vil redaktør og øl anmelder Ole Madsen guide os igennem en blindsmagning. Vi får nogle valgmuligheder, og skal gætte hvilken øl vi smager.

Sanserne bliver virkelig sat på en prøve denne aften, og måske lærer vi også lidt om, hvordan man egentlig kender sine øl fra hinanden. Ole siger, at I godt kan glæde jer, da det bliver både spændende, velsmagende og lærerigt!

Ølsmagningen finder sted torsdag den 18. september kl. 19.00-22.00 i Beboerhuset, Løvstræde 8B, 8900 Randers C.

Pris kr. 110,-. Tilmelding senest tirsdag kl. 16.00 ved at svare på denne mail eller via begivenheden på Facebook.

 

2. Sidste ølsmagning.

I august havde vi keltisk aften. Vi smagte keltisk inspirerede øl, og to heldige vindere vandt en Guinness fadøl på Barrys, fordi de havde taget udfordringen op og klædt sig efter keltiske idealer.

Stemmesedlerne er desværre forsvundet, men her er hvad vi smagte: Murphy´s Irish Red, 5 %. Nessie´s Monster Mash, 4,1 %. O´Hara´s Leann´ Follain, 6 %. Moylan´s Chelsea Moylan´s Porter, 5 %. Guinness Draught, 4,1%. McGargles Knock Knock Ned´s IPA, 6,5 %. Ebulum Elderberry, 6,5 %. Tullibardine 1488, 7 %. Guinness Special Export 8 %.

 

3. Den Regionale Ølpris

Danske Ølentusiaster i Region Midtjylland har besluttet at Den Regionale Ølpris 2014, skal tildeles Haandbryggerlauget af 1970. Haandbryggerlauget modtager Den Regionale Ølpris 2014, som en anerkendelse af laugets arbejde for at udbrede kendskabet til det gode øl gennem mange år. I dagens anledning har Haandbryggerlauget øl på hanerne, som vi skal smage.
Arrangementet finder sted onsdag d. 24. september kl. 19 hos Haandbryggerlauget af 1970, Edwin Rahrs Vej 6 B. 8220 Brabrand. Der er ingen tilmelding.

Der kører offentligt transport næsten lige til døren. Det anbefales at man IKKE kommer i bil, da Haandbryggerlauget ligger ganske tæt på Gellerupparken. Området er sikkert at færdes i. Kommer du alligevel i bil, er det på eget ansvar og så er det bedst, at parkere under en lygtepæl et sted, hvor der holder andre biler – og altså ikke lige ved laugets bygning. Husk at tømme bilen for værdier!
Læs om Haandbryggerlauget af 1970: http://www.haandbryggerlauget.dk/

 

4. Øllets Dag 2014.

I Hobro tog Prima Beer initiativ til at dele gratis smagsprøver ud i gågaden. Mange handlende kom forbi og smagte på de udvalgte dråber, og der var hele tiden travlt ved standen.

 

 

 

 

 

I Randers åbnede Vinspecialisten for 10 forskellige øl fra 10 forskellige bryggerier, og her kunne de handlende komme ind i butikken og smage de mange øl.

 

 

5. Årsmøde

I oktober har vi som tidligere nævnt årsmøde i lokal afdelingen, og jeg vil opfordre alle til at overveje, om de har noget at byde ind med i det kommende år. Flere medlemmer af bestyrelsen har valgt at trække sig, og derfor er der plads til nye medlemmer. Alle skal være velkomne, hvis man har lyst til til at bidrage med noget. Der er ingen grænser for, hvor mange der må sidde i bestyrelsen, bare der er en formand.

Har du i øvrigt et emne, du ønsker debatteret denne aften, bedes du sende det til undertegnede.

 

Højt skum

Helle Gnudtzmann

Lokalformand Randers

Kalenderen

18. september: Blindsmagning med Ole Madsen.

24. september: Den regionale Ølpris uddeles hos Haandbryggerlauget af 1970.

23. oktober: Årsmøde og oktoberfest.

20. november: Kom med et forslag til emnet!

11. december: Julefrokost med juleøl.

 

Keltisk aften