Reminder juni 2014

Grillaften med egne øl

DMI forudser følgende vejr over Danmark på torsdag:     

Lidt eller nogen sol, men også byger, mest sol i de nordlige egne. Temp. op mellem 15 og 18 grader, og jævn til hård vind fra vest og nordvest, ved Vestkysten op til kuling. Om natten ret klart vejr, men i de sydøstlige egne mere skyet med enkelte byger. Temp. ned mellem 10 og 13 grader, og jævn til hård vind fra nordvest og nord, ved Vestkysten stedvis kuling.

Der er altså ingen grund til at blive hjemme fra torsdagens grillaften i lokalafdelingen. Du skal bare huske en god trøje og lange bukser. Hvis det drypper, kan vi gå ind i Beboerhuset. Jeg handler i dag, men der er stadig mulighed for at melde sig til arrangementet ”grillaften med egne øl” frem til onsdag middag kl 12.00. Pris kr. 110,-. Husk at medbringe ca. en liter øl, du selv har lyst til at smage og dele med andre. 

 

Menuen:

  • Egne øl fra tag-selv-bord.
  • Svinemørbrad i mask med hvedekernesalat i dunkel øl, samt kartoffelsalat og brød.
  • Pølse med brød og div. tilbehør
  • Syllabub med frugt i barleywine

Sommerferie ølsmagning

Husk også at give besked, hvis du ønsker at tage øl med hjem til vores ferieøl-smagning fredag den 1. august. Det bliver næsten som at være på ferie selv, når vi skal høre beretninger fra ferieverdenen og smage kølige hjembragte dråber. Hvis du ikke fik meddelt at du vil tage noget med hjem, men alligevel ser en øl der ikke er til at stå for, er tommelfingerreglen ca. 2½ liter øl til max 250 kroner.

De første øl er allerede parat til udskænkning direkte fra Belgien og Holland.

Du kan tilmelde allerede nu ved at svare på denne mail eller via Facebook-begivenheder senere på ugen.

Høj sol og højt skum!

Helle Gnudtzmann

Lokalformand - Randers