Noget om Hvidtøl

Stort set alle de historiske bryggerier havde Hvidtøl som hovedproduktion. Derfor en kort introduktion til denne overgærede (senere undergærede) danske øltype, lånt fra netetiket.dk.

 

Hvidtøl hedder hvidtøl fordi det brygges på hvidmalt. Der findes mange optegnelser der viser at øllet oprindeligt hed hvidt øl (og hvidmalt blev kaldt hvid malt) og altså er navngivet efter farven.

Hvidmalt fremstilles ved at afbryde spiringen af maltbyg lige før de hvide spirer bliver grønne, hvorefter man tørrer og skærer maltet. Øllets farve afhænger bl.a. af tørringen af maltet.

De københavnske bryggerier - og specielt Kongens Bryghus, som har brygget hvidtøl siden 1454 (måske tidligere) - havde ingen problemer med at fremstille lyst hvidt øl. Men resten af de danske bryggerier brugte ofte en mere primitiv tørring af malt i såkaldte maltkøller. Herved fik maltet røgsmag og øllet blev brunt.

Dansk hvidtøl er derfor i sin oprindelige og mest almindelige form, et mørkt overgæret bryg.

Hvidtøl blev brygget i flere kvaliteter og som skibsøl med røgmalt. Omkring 1900 kom juleøl og senere også påske(hvidt)øl til. Disse øltyper var ofte ekstra søde.

Efter ølskattens indførsel i 1891, fremelskede bryggerierne nye undergærede hvidtølssorter, som i smag og kvalitet var tæt på de skattepligtige øl. Den første af disse var kroneøllet. Senere kom de lyse hvidtøl m.v. til.

I dag drikkes hvidtøl stort set kun som nisseøl til risengrød eller bruges ved fremstilling af rugbrød, men førhen var det en daglig drik.