Over Holluf Bryggeri (1894-1957)

 

Ejer:

Johan Hansen Ellemann (1894-1905)

Jesper Olsen (1905-1925)

Niels Kristian Olsen (1925-1957)

Adresse:

Over Holluf Vej

Historien:

Niels Kristian Olsen blev boede i bygningerne efter bryggeriets ophør - helt frem til sin død i 1985. Herefter blev det gamle bryggeri revet ned.

Der blev brygget hvidtøl solgt som stakitøl ved bryggeriet. Øllet var i Niels Kristian Olsens tid efter sigende meget sødt - mon ikke der var puttet godt med brun farin i brygget?

Niels Kristian Olsen drev ikke depotvirksomhed for nogle af de store bryggerier, men det var der andre i Over Holluf,der gjorde: Richard Lundgaard Jensen køre således rundt i lokalområdet og solgte Harboes produkter og så var der en vis Richard Møller Nielsen der i 1960'erne var depotbestyrer og ølkusk for Svendborg Bryghus og senere som ølkusk kørte for Albani Bryggerierne i vintermånederne, hvor trænergerningen lå stille (Esbjerg, Svendborg, OB). I 1992 blev "Ricardo" Europamester som træner for det danske fodboldlandshold.

 

Har du oplysninger om og/eller billedmateriale fra Over Holluf Bryggeri, så kontakt venligst Michael Gorm: mgorm55(at)remove-this.gmail.com

 

 

Niels Kristian Olsen var sidste ejer på bryggeriet. han ses nederst til højre i billedet.
Over Holluf Bryggeri - for- og bagside. Tak til Henning Bech Glasdam for ovenstående billeder fra en svunden tid.

Tak til Benny Krog Holt for billederne af de gamle øltønder fra Over Holluf Bryggeri

Richard Møller Nielsen
Depotbestyrer og Europamester fra Over Holluf