Den Regionale Ølpris 2012

Som sig hør og bør var der afstemning i blandt lokalafdelingernes repræsentanter da Region København holdt møde for at diskutere og afgøre, hvem der i 2012 skulle tildeles æren og de rare penge i 2012. 

Region København er besjælet med en masse mennesker og firmaer, der kan gøre sig fortjent til prisen, og en række kandidater kom derfor naturligt på banen. Enkelte af disse blev diskuteret ret heftigt. En kandidat skildte sig dog ud, nemlig ved at alle de tilstedeværende kunne gå ind for denne kandidat: Getränkeland. 

I lighed med tidligere år havde Region København valgt at uddele Den Regionale Ølpris på Øllets Dag. Medlemmerne af Danske Ølentusiaster Region København var blevet informeret om, at prisen skulle uddeles på Getränkeland, men ikke om hvem der skulle have den. Indehaveren var imidlertid ikke informeret om, at det var ham der skulle have den. Han havde ganske vist forsøgt - forgæves - at søge på nettet om, hvad det var der skulle ske, men havde ikke fundet noget. 

Stor var derfor hans glæde, da vores kære regionsformand Mette Radza Jensen kunne meddele ham, at prisen gik til Getränkeland. 

At Lokalafdeling Rødovre samtidig var på stedet for at fejre Øllets Dag med smagsprøver fra Getränekland og en del mennsker af den grund var mødt frem, bidrog til at hylde stedet på behørig vis. 

 

Dagens billeder

Du kan se billederne i stor størrelse, hvis du dobbeltklikker på dem.