Nyhedsmail feb/mar 2018

Danske Ølentusiasters Region Nordjylland består af de 7 lokalafdelinger

Aalborg, Brønderslev, Fjerritslev, Frederikshavn, Hjørring, Skagen og Thisted.

 

 

Kære alle øl-folk i DØE Nordjylland.

Velkommen til den første nyhedsmail i 2018 fra Danske Ølentusiaster i Nordjylland.

Vi sender nyhedsbrev til alle medlemmer der er tilknyttet en nordjysk lokalafdeling.

Det er hensigten, at de seneste nyheder altid skal kunne findes og læses på regionens website - så kig herind for at se seneste nyt.

 

 

Denne mail indeholder:

  • Finalesmagning i februar fire steder i Nordjylland
  • Generalforsamling i DØE 24/3
  • Ny omgang Dansk Ølmærke uddeles i foråret
  • Nordjylland DØE-regionen med størst fremgang
  • 133 nye medlemmer i DØE Nordjylland i 2017
  • Allerede 9 nye medlemmer i 2018
  • Ølfestival 2018
  • ØLentusiasteN
  • DØE Nordjylland
  • Arrangementer 2018
  • DØE på facebook
  • Ale-mail genoplivet
  • Ret dine medlemsoplysninger

 

 

 

 

 

Finalesmagning i februar fire steder i Nordjylland

I februar er der 32 finalesmagninger rundt i hele landet med de 9 kandidater som er med i konkurrencen om at blive kåret som Årets danske Ølnyhed af Danske Ølentusiaster. Der er tre kandidater i hver alkoholklasse. Der skal findes en vinder i kategorien under 4%, en vinder i kategorien mellem 4,1% og 7% og endelig en vinder i kategorien over 7,1%. Denne gang kan man ikke stemme via ale.dk - det kan man kun hvis man har deltaget i en af de mange smagninger der bliver afviklet i foreningens lokalafdelinger i løbet af februar måned. I Nordjylland afvikles der 4 smagninger. Brønderslev 17/2, Thisted 23/2, Aalborg 24/2 og endelig Hjørring 27/2. Der stemmes under møderne og Lokalformanden skal indtaste oplysningerne centralt senest 2/3. De tre vindere kåres på generalforsamlingen 24/3. Se listen over DE 9 KANDIDATER samt over hvilke øl der var indstillet HER.

 

 

Generalforsamling i DØE 24/3

Tilmeldingen til Danske Ølentusiasters årlige generalforsamling er nu åbnet. Generalforsamlingen afholdes, som traditionen foreskriver, på Dalum Landbrugsskole i Odense. 

Alle medlemmer kan tilmelde sig, og deltagere får mulighed for at se, prøve og købe foreningens merchandise, mens Ølfestival 2018-markedsføringsmaterialer bliver vist og i et begrænset antal udleveret. Generalforsamlingen slutter med fællesspisning og ølsmagning. 

Tid: Lørdag d. 24. marts 2018 kl. 12-21
Sted: Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S

Du kan se dagsordenen og hvad der ellers sker på regionens website

samt i seneste nummer af vort medlemsblad - ØLentusiasteN #102

Skal du med skal du tilmelde dig via linket herunder:

Tilmeld dig generalforsamlingen her. 

Registrering slutter torsdag d. 15. marts 2018.

 

 

Ny omgang Dansk Ølmærke uddeles i foråret

Danske Ølentusiaster uddeler hvert andet år Dansk Ølmærke til Indkøbssteder og Udskænkningssteder for at give en særlig øloplevelse.

DOM-udvalget som samler trådene i forhold til uddelingen har nu snart sat det sidste punktum i arbejdet, og så snart de i løbet af foråret har offentliggjort resultatet kan lokalafdelingerne landet over uddele hæder og diplomer til stederne.

 

 

Nordjylland - DØE-regionen med størst fremgang

Så kom vi mere end en måned ind i 2018 og der er stadig mere end 1000 nordjyske medlemmer i vores skønne forening - aktuelt er der nøjagtigt 1024 medlemmer af Danske Ølentusiaster i Region Nordjylland. I alt 11 medlemmer flere end i fjor på samme tidspunkt. Det er ikke mange flere - men det giver en lille fremgang på 1,09%. 60,06% personlige medlemmer og 39,94% husstandsmedlemmer. 22,85% kvinder og 77,15% mænd. Det skal fejres at vi stadig er mere end 1000 medlemmer i Nordjylland - desuden er vi aktuelt den region i Danske Ølentusiaster som har størst fremgang i medlemsantallet i forhold til samme tid i fjor, kun Region Sønderjylland er aktuelt også i fremgang. Regionsbestyrelsen glæder sig over succesen og sender skummende hilsner til alle medlemmerne i de 7 nordjyske lokalafdelinger. SKÅL & Højt Skum!

 

 

133 nye medlemmer i DØE Nordjylland i 2017

Det går rigtigt godt med medlemstilslutningen i Nordjylland. Der er tilkommet 133 nye medlemmer til Danske Ølentusiaster i det nordjyske i 2017.

Topscorer er regionens største lokalafdeling Aalborg med 47 nye medlemmer. Årets Lokalafdeling 2016, Thisted, er nummer 2 med 40 nye medlemmer. Skagen har fået 17, Frederikshavn har scoret 10, Fjerritslev har scoret 8, Brønderslev har fået 6 og Hjørring 5 nye medlemmer. Hjerteligt velkommen til alle de nye ølentusiaster i Nordjylland.

 

 

Allerede 9 nye medlemmer i 2018

Her lidt over en måned inde i 2018 kan vi konstatere at vokseværket fortsætter. Der er siden årsskiftet tilkommet 9 nye medlemmer til DØE Nordjylland. 3 til Hjørring, 2 til Frederikshavn, 1 til Aalborg, 1 til Brønderslev og endelig 1 til Thisted. Velkommen til Danmarks mest velsmagende forening.

DU kan hjælpe os med at udvide medlemsantallet, og samtidigt kan du få lidt ud af det. Når du skaffer et nyt medlem kan du få rabat på 100 kroner på din næste kontingentopkrævning. For at få rabatten skal du i forvejen være medlem af Danske Ølentusiaster og derefter indmelde et nyt medlem i foreningen. Det du/I skal gøre er at I bruger ale.dk til indmeldelsen og skriver indmeldt af navn og medlemsnummer i feltet organisation nederst på siden. Rabatten registreres, når vi kan se betalingen for det nye medlem. Rabatten kan bruges én gang pr. årlig kontingentopkrævning...

 

 

 

Ølfestival® 2018

Ølfestival 2018 løber af stabelen fra torsdag til og med lørdag. Lokomotivværkstedet lægger igen gulv til landets bedste udbud af øl. I 2017 deltog over 12.000 gæster og 200 udstillere. I hanerne og flaskerne var der over 1.200 forskellige øl. 2018-udgaven bliver mindst ligeså omfattende og stor. 

Hvad: Danmarks originale og største Ølfestival
Dato: Torsdag den 31. maj til og med lørdag den 2. juni 2018
Sted: Otto Busses Vej 5A, 2450 København SV

Køb din billet her (ekstern link, flexbillet).

Vi glæder os til at slå dørene op til Ølfestival 2018. 

http://www.ale.dk kan du se, hvor mange dage, timer, minutter og sekunder, der er til åbningen kl. 15 torsdag den 31. maj 2018.

PS: Du kan downloade Ølfestival 2018-plakaten. Se mere her.

 

 

ØLentusiasteN

Vort skønne medlemsblad ØLentusiasteN er Danmarks eneste specialmagasin om øl. Første udgave udkom i december 1998 - kun 3 måneder efter stiftelsen af foreningen. Gennem alle årene har Ole Madsen været redaktør. Se mere her!

Fornyligt blev der åbnet for at hele folket har tilgang til vort medlemsblad. Bortset fra de seneste 10 numre, som er låst så de kun er tilgængelige for medlemmer.

Som medlem har du længe kunnet læse alle numre af ØLentusiasteN digitalt. Det kræver blot at du logger ind som medlem HER på ale.dk 

Modtager du som medlem ikke ØLentusiasteN i din postkasse - KLIK HER!

Har du noget som andre bør læse om i ØLentusiasteN, så kontakt gerne redaktør Ole Madsen - men husk at der er deadline på # 103 den 12. marts 2018.

 

 

Det nyeste nummer af Danmarks eneste specialmagasin om øl, ØLentusiasteN # 102, bør lige være landet i din postkasse. Her kan du blandt andet læse om Årets Bryggeri, Thisted Bryghus. Gårdmalt fra Gyrup. Ålbæk Håndbryggeri. Hjort Craft Beer. Det Brune Aalborg. 10.000 øl flytter fra Blokhus til Spanien... 

 

Skummende hilsner og HØJT SKUM

På Regionsbestyrelsens vegne

Gert Svanborg Sloth

Regionsredaktør i DØE Nordjylland.

 
DØE NORDJYLLAND

FORMÅL: Fungere som paraply for de nordjyske lokalafdelinger. Fortsat arbejde på at inspirere hinanden til at fungere som gode og livskraftige lokalafdelinger for vore medlemmer. Vidensdele og udvikle. Reagere på forespørgsler om oprettelse af nye lokalafdelinger.

Så hvis du mener der er langt til din nærmeste lokalafdeling og at der er basis for oprettelse af en lokalafdeling i dit område, så kontakt regionsformanden eller regionsnæstformanden, så tager vi en snak om mulighederne og ser på hvordan vi kan hjælpe dig i gang. Lokalafdeling Skagen blev til på denne måde - men det kræver naturligvis at der er nogen som vil tage slæbet og få ting til at ske...

 

Hvis nyhedsbrevet ser tosset ud  - klik HER.

 

Vil du se de enkelte lokalafdelingers egne lokalsider, så skal du blotte klikke på navnene i toppen i venstre spalte...

 

 

 

 

 

Regionsformand

Flemming Starcke-Jensen
Danmarksgade 37
9870 Sindal
98936496
40143012
flemming.starcke@ale.dk

 

 

Regionsnæstformand

Anne Lise Knørr
Østermarksvej 44
9400 Nørresundby
42756161
anne.lise.knoerr@ale.dk

 

 

Regionsredaktør

Gert Svanborg Sloth
Langgade 48
9000 Aalborg
21209699
gert.svanborg.sloth@ale.dk

 

 

 

 

Arrangementer

2018

 

6/1 Vandet Brygdag i nærheden af Thisted

13/1 WinterWarmers i Aalborg

18/1 Dansk (øl og spiritus) i Hjørring

25/1 Discount ølsmagning i Sindal

26/1 Øl foredrag i Thisted ved Henrik Kirkegaard fra One Pint

2/2 Øl fra alle trappistbryggerierne i Skagen

3/2 Stormøde i Danske Ølentusiaster

10/2 AHKs ølmesse i Aalborg

10/2 Amerikansk Smagning i Frederikshavn

17/2 Vintagesmagning hos Cafe Chic Oldschool i Hjørring

17/2 Finalesmagning i Brønderslev

23/2 Vinterølsmagning i Vester Thorup

23/2 Finaleølsmagning i Thisted

24/2 Finaleølsmagning i Aalborg

27/2 Finaleølsmagning i Hjørring

10/3 Nordjysk bestyrelsesseminar i Thisted

10/3 DM i blindsmagning for hold i Søborg

16/3 Ølsmagning for begyndere i Thisted

23/3 Hjørring smager Norsk øl og mad i Ugilt

23/3 Håndbryggersmagning i Brønderslev

24/3 Generalforsamling i Danske Ølentusiaster i Odense

7/4 TOPmøde i Hørmested

7/4 Håndbrygkursus i Thisted

21/4 Cykeltur i Skagen i øllets tegn

21/4 Uddeling af Dansk Ølmærke i Aalborg

21/4 Hjørring tager på forårstur i Tolne Skov med IPA - Grill og Bål

5/5 Tur ud i det blå med lokalafdeling Thisted

5/5 Trappistølsmagning hos Flemming i Sindal

31/5 - 2/6 Ølfestival i København

6/6 Fyraftensarrangement i Skagen

15/6 Sommerfest med brewbattle i Thisted

16/6 Brønderslev tager på tur til The Wharf i Aalborg

16/6 Bryggeribesøg i Frederikshavn - Ugelris kigger forbi

16/6 Hjørring tager på tur til Det Bette Ølhus i Ålbæk

29/6 Besøg ØLhytten på CWO i Aalborg

30/6 Besøg ØLhytten på CWO i Aalborg

6/7 Fyraftensmøde i Skagen

18/8 Hjørring tager på tur til Ebeltoft Gårdbryggeri

25/8 ??smagning i Frederikshavn

1/9 Øllets Dag i Aalborg

1/9 Øllets Dag i Skagen

1/9 Øllets Dag i Thisted

5/9 Danske Ølentusiaster fylder 20 år

8/9 Tysk temasmagning i Brønderslev

29/9-30/9 Skagen tager på Kolding/Århus-tur

6/10 Årsmøde i Aalborg

6/10 Smagning med Årets Bryggeri i Aalborg

12/10 Årsmøde i Skagen

13/10 Årsmøde i Brønderslev

9/11 Julefætter i Aalborg

17/11 Julefrokost i Brønderslev

 

Vi forsøger at samle alle 7 nordjyske lokalafdelingers aktivitet + lidt til i spalten herover...

 

Se også arrangementer som løbende opdateres af de lokale webredaktører

 

 

 

DØE på facebook

Som et supplement til ale.dk har Danske Ølentusiaster lavet en officiel facebookprofil 

 

Samtidigt har 6 af de 7 nordjyske lokalafdelinger oprettet Facebookgrupper for at gøre opmærksom på foreningens lokale aktiviteter i deres dækningsområde.

 

Aalborg

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Skagen

Thisted

 

Inviter endelig dine ølinteresserede facebookvenner ind i de nordjyske DØE Facebookgrupper, så vi kan få spredt det gode budskab på en nem og virkningsfuld måde...

 

 

 

Ale-mail genoplivet

Ale-Mail, der udkom fra 1998 til 2014 er fra august 2017 genoplivet og har du meddelt en mailadresse ved indmeldelse skulle du gerne modtage den i din mailboks hver måned...

 

 

 

Ret dine medlemsoplysninger

Det er VIGTIGT at dine medlemsoplysninger er korrekte og DU er selv den nærmeste til at sørge for dette. Tag derfor lige og tjek dine medlemsoplysninger bag login - find dit medlemskort frem og gå ind på ale.dk. Tryk så på bjælken login og skriv dit medlemsnummer og derefter pinkoden på dit medlemskort. Tryk så på "Medlemsoplysninger og dernæst på "Ret medlemoplysninger". Sørg for at vi har din adresse - så du kan modtage ØLentusiasteN i din postkasse. Og sørg for at vi har din email, så du kan modtage nyhedsbreve og Ale-Mail fra foreningen.