Nyhedsmail MAJ 2017

Danske Ølentusiasters Region Nordjylland består af de 7 lokalafdelinger

Aalborg, Brønderslev, Fjerritslev, Frederikshavn, Hjørring, Skagen og Thisted.

 

 

Kære alle øl-folk i DØE Nordjylland.

Velkommen til den anden nyhedsmail 2017 fra Danske Ølentusiaster i Nordjylland.

Vi sender nyhedsbrev til alle medlemmer der er tilknyttet en nordjysk lokalafdeling.

Det er hensigten, at de seneste nyheder altid skal kunne findes og læses på regionens website - så kig herind for at se seneste nyt.

 

 

Denne mail indeholder:

  • Rekorddeltagelse ved TOPmødet 2017
  • Lokalafdeling Thisted - Årets lokalafdeling 2016
  • Nordjysk øl vandt Årets danske Ølnyhed 2016
  • Nordjylland for første gang i 9 år ude af Landsbestyrelsen
  • Hvem skal efter din mening have Den Regionale Ølpris
  • Bustur til Ølfestival AFLYST
  • Der varmes op til uddeling af Dansk Ølmærke 2018/2019
  • Gode ølsteder
  • Øl & Fest
  • Der går tur i den...
  • Stadig over 1000 medlemmer i Nordjylland
  • Regionens arbejdsopgaver
  • Regionens formål
  • Regionsformand
  • Regionsnæstformand
  • Regionsbestyrelsen
  • Næste Regionsbestyrelsesmøde
  • Tillidsvalgte i Nordjylland
  • Webredaktører
  • Arrangementer
  • Ølfestival 2017
  • Øllets Dag 2017
  • DØE på facebook
  • Hjælp os
  • ØLentusiasteN
  • Kampagne i 2017

 

Skummende hilsner og HØJT SKUM

På Regionsbestyrelsens vegne

Gert Svanborg Sloth

Regionsnæstformand og webredaktør i Nordjylland.

Regionens arbejdsopgaver

Fortsat arbejde på at inspirere hinanden til at fungere som gode og livskraftige lokalafdelinger for vore medlemmer. Vidensdele og udvikle. Reagere på forespørgsler om oprettelse af nye lokalafdelinger.

Der arbejdes på at lave en form for udadvendt startpakke der kan bruges i hele regionen til at højne interessen for øllet og for foreningen.

Inden 15. januar indstille regionens kandidat til Årets Lokalafdeling.

Få alle regionens lokalafdelinger repræsenteret ved Regions- og Stormødet den første lørdag i februar.

Inspirere flest mulige nordjyske medlemmer til at tage del i foreningens Generalforsamling i marts. Næste generalforsamling kommer sandsynligvis til at foregå marts 2018.

Inspirere til deltagelse som frivillig i Danske Ølentusiasters årlige ølfestival. Næste Ølfestival® i København foregår 18.-20. maj 2017.

Inden 15. juni indstille kandidat til Den Regionale Ølpris.

Sende to repræsentanter til Regionsrådsmødet i juni måned.

Arbejde på flere nordjyske aktiviteter på Øllets Dag den første lørdag i september.

Se til at alle nordjyske lokaldelinger afholder Årsmøde i september eller oktober måned.

Sørge for at alle lokalafdelinger udpeger 2 medlemmer til Regionsbestyrelsen.

Afholde konstituerende Regionsbestyrelsesmøde inden udgangen af november måned.

Holde liv i traditionen om at alle nordjyske lokalafdelinger smager julen ind.

 

 

Se info om gode ølsteder i DK via godeølsteder.dk

Kig indenfor i "GODE ØLSTEDER" og se hvordan du kan medvirke til at lave den bedre...

 

 

ØL og FEST i Nordjylland

ØL og FEST går arm i arm - og det gør det naturligvis også i Nordjylland i 2017...

 

18/5 til 20/5 afvikler Danske Ølentusiaster sin årlige Ølfestival i København - og det er rygtes helt til Nordjylland at det sagtens kan ende som lidt af en fest.

 

27/5 er der sommerarrangement i Skagen med grill og ØL i samarbejde med Prima Beer. Det lyder dælme hyggeligt.

 

3/6 er der Pinsefest/Sommerfest på Det Bette Ølhus i Ålbæk.

 

9/6 er der Skovsgaard Beerfest. Her plejer Lokalafdelingen i Fjerritslev at være indblandet i forarbejdet og gennemførelsen af festen i Skovsgaard. Et rigtigt godt arrangement der er med til at udbrede det gode øl til danskerne.

 

9/6 er der sommerfest med Brewbattle i Thisted. Lidt ærgerligt at det foregår samme dato som Beerfesten i Skovsgaard - men på den anden side er der jo et stykke vej til Skovsgaard fra Thisted, og der er jo ikke nogen lov for hvor mange fester der må holdes... 

 

Allerede dagen efter den 10/6 er der gang i endnu en sommerfest i det nordjyske. Denne gang foregår det i Brønderslev. De lover at samle specielt godt øl denne dag og de håber at ølentusiaster fra nabo-afdelingerne vil komme på besøg.

 

Frederikshavnerne vil også være med. De holder SOMMERsmagning med øl og ost 17/6 fra klokken 17.

 

23/6 og 24/6 Endnu en gang har Danske Ølentusiaster i Aalborg fået mulighed for at reklamere for øllet og foreningen i ØLHYTTEN på C.W. Obels Plads i forbindelse med USA Dage i Aalborg City. Vi præsenterer gratis smagsprøver af lækkert amerikansk inspireret øl der smager af noget fra markante danske bryggerier.

 

Husk nu at du gerne må deltage i arrangementer end i den lokalafdeling du er hjemmehørende i grundet dit postnummer.

 

 

Når der går tur i den...

Kigger man i den nordjyske ølentusiast-kalender er det tydeligt at øl og ture er noget der går godt sammen.

 

29/4 tager Thisted på tur til et bryggeri i Jylland og samme dag drager ølentusiasterne i Aalborg på ølkulturel rundtur.

 

2/6 drager Hjørring på tur til Løkken Bryghus.

 

17/8 tager Lokalafdeling Skagen på tur til Thisted og besøger samme dag Fishermans Rest i Nr. Lyngby.

 

Lokalafdeling Aalborg tager i tidsrummet 13/9 - 17/9 til Kortrijk i Belgien og Skagen tager i tidsrummet 27/9 1/10 til Bamberg i Tyskland.

 

18/11 smutter Hjørring på den årlige Jule-beerwalk i Aalborg.

 

 

Der varmes op til uddeling af Dansk Ølmærke 2018/2019 - også i Nordjylland

Danske Ølentusiaster uddeler hvert andet år Dansk Ølmærke til Indkøbssteder og Udskænkningssteder for at give en særlig øloplevelse.

For at få tildelt Dansk Ølmærke, skal der overordnet være et godt udvalg af øl, der behandles ordentligt og serveres i et godt miljø.

Der lægges bl.a vægt på:

  • Ølstedet anbefales af Lokalafdelingen
  • Et antal lokale/regionale øl og/eller et antal internationale øl
  • God bredde i øltyperne og/eller specielle øltyper som f.eks. cask/trappist/gueuze
  • Brew pub med rimelig bredde og udskiftning af kvalitetsøl
  • Dedikation og tæft for det gode øl
  • Et egentligt og opdateret ølkort
  • Personale med ølviden
  • Øl serveret ved rette temperatur
  • Gæstehaner
  • Udskiftning af øllet f.eks.. i forhold til årstiden, lokale nyheder o.l.
  • Øl serveret i korrekte glas
  • Mad og øl
  • Miljøet og de geografiske hensyn

Geografiske hensyn betyder, at en særlig øloplevelse også må vurderes ud fra ølstedets beliggenhed og kundegrundlag.

Tidligere fik foreningen fremstillet hæftet "Vejen til Godt ØL", men den er erstattet af webappen Gode Ølsteder. Se mere om det herunder.

Som beskrevet i medlemsbladet ØLentusiasteN har Danske Ølentusiaster lavet webappen "GODE ØLSTEDER" der guider til de steder som Danske Ølentusiaster har givet Ølmærke eller anbefaler. Webappen afløser bogen "Vejen til godt øl".

Der arbejdes fortsat på færdiggørelsen og derfor appellerer vi til brugerne om at indrapportere eventuelle fejl - vi må løfte i fælles flok, finder du noget der bør ændres, så kontakt endelig udvalget via godeoelsteder@ale.dk 

 

Arbejdet med at udvælge de steder som fortjener hæder og diplom for perioden 2018/2019 er startet - og vi har naturligvis brug for medlemmernes hjælp i denne proces.

 

I mens vi venter kan vi kaste et blik på det nordjyske resultat af den seneste uddeling i 2016 - her var Lokalafdeling Aalborg topscorer i forhold til uddelinger. Hele 3 Indkøbssteder fik mærket og 6 Udskænkningssteder fik mærket. Mærkerne i Aalborg blev uddelt 4/6 og deltagerne i uddelingerne fik en travl dag med besøg hos Bisgaard Vinhandel i Støvring, Vinspecialisten Aalborg og Salling Super i Aalborg. samt The Irish House, John Bull Pub, The Wharf, Søgaards Bryghus / The Missing Bell Brewpub, Cafe Luna og Basement Beer Bar.

Kun et Indkøbssted udenfor Aalborg fik udmærkelsen - det var Det Bette Ølhus i Aalbæk, som hører under Lokalafdeling Frederikshavn.

Det Bette Ølhus fik også Dansk Ølmærke som Udskænkningssted - begge diplomer blev uddelt ved lokalafdelingens sommerfest. Forinden havde Lokalformand carsten Jørgensen uddelt Dansk Ølmærke til John Bull Pub i Frederikshavn.

Lokalafdeling Thisted dækker geografisk både Fur og Salling og derfor har de uddelt Dansk Ølmærke til Udskænkningsstederne Fur Bryghus på Fur og Potten Øl- & Vinstue i Skive.

Der uddeles desværre ingen mærker i hverken Brønderslev eller Fjerritslev.

Lokalafdeling Hjørring har uddelt Dansk Ølmærke til Fishermans Rest i Nr. Lyngby samt til Bistro V / bryghuset Vendia i Hjørring.

Årets Lokalafdeling 2015, Skagen, har uddelt Dansk Ølmærke til Skagen Bryghus og Greens Pub og Café.

 

 

 

 

 

Rekorddeltagelse ved TOPmødet 2017

For tredje år i træk arrangerede Danske Ølentusiaster i Nordjylland TOPmøde i Hørmested i samarbejde med Erling Christensen.

96 medlemmer fra de 5 øverste lokalafdelinger i Danmark - Skagen, Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og Aalborg havde en unik mulighed for at mødes og hygge sig sammen.

Trods en skøn slutspurt nåede vi desværre ikke over de 100 deltagere - men alligevel kan vi konstatere at der har været vækst hvert eneste år arrangementet har været afviklet.

Faktisk var der tilmeldt 98 - men der var et par stykker som var syge, og derfor ikke var i stand til at deltage.

Der var arrangeret buskørsel ud-og-hjem. En bus startede i Aalborg og tog folk op i Brønderslev og Hjørring. En anden bus startede i Skagen og tog folk op i Ålbæk, Jerup og Frederikshavn.

 

Hver lokalafdeling præsenterede sig samt nogle af de udvalgte øl. Vi sad som sædvanligt blandt tæpperullerne. Flemming havde igen i år valgt nogle spændende øl.

Smagningen kom hurtigt i gang og vi måtte vente på den ellers udmærkede mad. Tiden blev brugt på en handlepause. Erling Christensen havde i dagens anledning 25% rabat på alle varegrupper.

Der er naturligvis som vanligt lavet tilbageblik fra begivenheden.

 

Se mere om TOPmødet samt tilbageblik fra 2015 og 2016 og 2017 

Datoen for TOPmøde 2018 er allerede bekendtgjort:

lørdag den 7/4 2018 - smid straks datoen i din kalender...

 

 

Lokalafdeling Thisted kåret som Årets Lokalafdeling 2016 i Danske Ølentusiaster
 

 

 

Fuldt fortjent blev det Lokalafdeling Thisted, der på Danske Ølentusiasters generalforsamling blev kåret som Årets Lokalafdeling 2016. Billederne ovenfor viser hvor glade de var for prisen lige efter afsløringen.


Afdelingen har haft en vækst i medlemmerne på 20 procent på et år og er nu oppe på 249 medemmer, hvoraf 25 procent er kvinder.

Det går rigtigt godt i Thisted, der er kanontilslutning til de fleste møder og efterhånden foregår alle arrangementer på Thisted Bryghus, som lokalafdelingen har etableret et godt og givtigt samarbejde med. I 2016 blev der afviklet 10 medlemsmøder/aktiviteter. Det er helt fænomenalt og stemningen er altid helt i top.

Opfindsomheden er i fuldt flor, når der skal udtænkes mødekoncepter – og spændvidden er lige så stor og bred som en nordvestjysk ladeport. Man kommer godt rundt i alle afkroge af øllets forunderlige verden.

Der kommer 25 til 30% af medlemmerne hver gang. Og der kommer masser af nye folk hver gang. Det er tilmed lykkedes at få medlemmer lang vejs fra til at dukke op til lokalafdelingens smagninger.

Lokalafdelingen har tre år i træk lavet et flot udstillingsvindue for øllet i form af en stor velorganiseret og velbesøgt Mini Øl Festival på Øllets Dag i samarbejde med Thisted Bryghus - og den vokser sig større og større hvert år.

 

Titlen Årets Lokalafdeling blev således i Nordjylland, hvor den har været siden Lokalafdeling Skagen fik den i 2015. Det var fjerde gang en nordjysk lokalafdeling blev kåret som Årets Lokalafdeling. I 2009 blev det Aalborg, i 2012 Frederikshavn og i 2015 tilfaldt æren Skagen og nu er den så røget til Thisted.

 



 

 

Nordjysk øl vandt i Årets danske Ølnyhed 2016

Øllen Jack & Beer fra Thisted løb med den endelige titel i Danske Ølentusiasters afstemning Årets danske Ølnyhed blandt de 9 finalekandidater på trods af at den kun blev toer i den kategori den var opstillet i. 

Således kan det nordvestjyske bryggeri både prale af titlen Årets danske Ølnyhed 2016 og Årets Bryggeri 2016.

Blandt de 9 finalekandidater var der 3 øl fra nordjyske bryghuse. Faktisk var der en nordjysk kandidat i alle 3 kategorier.

I Kategorien under 4% deltog Fur julefrokost fra Fur Bryghus.

I kategorien mellem 4% og 7% deltog Madagascar fra Thisted Bryghus.

I kategorien over 7% deltog Jack & Beer fra Thisted Bryghus.

De medlemmer der stemte endte med at gøre Fur Julefrokost til vinder i den lave kategori.

I den mellemste kategori vandt Jacobsen Porter fra Husbryggeriet Jacobsen.

I den høje kategori vandt Julegris(k) 2 fra Hornbeeer. Her blev Jack & Beer toer. Men den vandt altså den endelige afstemning og tog dermed titlen Årets danske Ølnyhed 2016.

Se mere HER.

 

 

For første gang i 9 år røg Nordjylland ud af Landsbestyrelsen

På Danske Ølentusiasters generalforsamling marts 2017 i Odense røg Nordjylland for første gang i 9 år ud af Landsbestyrelsen. Der har ellers siddet en nordjyde her siden Bo L. Jensen fra Frederikshavn blev valgt ind første gang i 2008. Faktisk har foreningens landsformand siden 2010 været en nordjyde. Bo L. Jensen sad på posten fra 2010 til 2013, hvor Anne Lise Knørr fra Aalborg overtog efter at have vundet kampvalget over Peter Birch fra Næstved. Anne Lise trak sig i januar 2017 efter et lille flertal i landsbestyrelsen havde vurderet at der var behov for en ny profil som Landsformand og de ønskede derfor ikke at Anne Lise stillede op til landsformandsposten igen.

 

Tidligere Landsnæstformand Hans Peter Jepsen, Sønderborg, blev valgt som Landsformand - der var ikke andre kandidater. William S. Jacobsen, Roskilde, blev genvalgt som økonomiansvarlig. Christian Andersen, Rødovre, blev genvalgt til landsbestyrelsen. Astrid Olufsen, Vejle, blev nyvalgt og overtog posten som Lokal- og Regionskoordinator efter Else Lindhard, Svendborg - der ligesom Bjarke Christensen valgte at trække sig fra landsbestyrelsen. Der var genvalg til Steen Christiansen, Rødovre. Desuden var der nyvalg til Gert Højer Petersen, Køge samt Jens Bekke, København - han er siden blevet udpeget som Landsnæstformand. Held og lykke til den nye landsbestyrelse.

 

 

 

 

 

Hvem skal efter din mening have Den Regionale Ølpris 2017?

Danske Ølentusiasters regioner uddeler hvert år Den Regionale Ølpris til en person eller virksomhed i regionen, der har gjort en ekstraordinær indsats for at vise mangfoldigheden i øllets verden.

Kriterierne for at modtage prisen bygger på de værdier, som Danske Ølentusiaster kæmper og arbejde for.

Derfor vil der ved tildelingen blive lagt stor vægt på, at prismodtageren:

  • er gået forrest i lokalområdet for at vise nye sider af øllets verden 
  • har gjort en særlig indsats for at udbrede kendskabet til det gode øl
  • har udvidet og flyttet den gængse opfattelse af, hvad øl er og kan anvendes til

Har du et godt bud på hvem der kunne blive modtager af Den Regionale Ølpris i Nordjylland 2017, så skriv endelig til

Regionsformand Flemming Starcke-Jensen - flemming.starcke(at)ale.dk

eller Regionsnæstformand Gert Svanborg Sloth - gert.svanborg.sloth(at)ale.dk

 

Seneste modtager var Basement Beer Bar i Aalborg som fik overrakt prisen ved Øllets Dag arrangementet i Nordkraft 2016. Se hvem i DØE Region Nordjylland, som tidligere har modtaget denne hæder og ære via LINKET.

 

 

Bustur fra Nordjylland til Ølfestival® 2017 i København 20/5 ER AFLYST!

Et udvalg under regionen havde taget initiativ til at lave en fællestur til Ølfestival 2017.

Henrik fra turudvalget har meddelt, at der desværre var for få interesserede og DERFOR AFLYSES TUREN.

Det er nok sådan at dem som vil til ølfestival vil kombinere det med et storstadsbesøg og nogle overnatninger..

Stadig over 1000 medlemmer i Nordjylland

Så kom vi endnu et stykke ind i 2017 og vi ligger stadig over de magiske tusind - aktuelt er der nøjagtigt 1020 medlemmer af Danske Ølentusiaster i Region Nordjylland. I alt 26 medlemmer mere end i fjor på samme tidspunkt. Vækst på 2,62%. 61,96% personlige medlemmer og 38,04% husstandsmedlemmer. 22,25% kvinder og 77,75% mænd.

 

Der er kun plus-tal i 3 af 7 lokalafdelinger. Det er Thisted, Fjerritslev og Frederikshavn. Hér går det til gengæld så godt at de hiver hele regionen op. I Aalborg, Brønderslev, Hjørring og Skagen er der aktuelt en smule tilbagegang. 

 

I Thisted er der aktuelt 15,60% flere medlemmer end samme tid i fjor. Der er 249 lokale medlemmer og 3 der har tilvalgt lokalafdelingen. Cirka 43% husstandsmedlemmer og 57% personlige medlemmer. Her af cirka 25% kvinder og 75% mænd.

Også i Frederikshavn er der vækst. Der er aktuelt 0,88% flere medlemmer end på samme tid i fjor. Der er 104 lokale medlemmer og 11 som har tilvalgt lokalafdelingen. Cirka 25% husstandsmedlemmer og 75% personlige medlemmer. Her af cirka 18% kvinder og 82% mænd.

I Fjerritslev er der fremgang på 8,96%. Der er 65 lokale medlemmer og 8 som har tilvalgt lokalafdelingen. Cirka 20% husstandsmedlemmer og 80% personlige medlemmer. Her af cirka 10% kvinder og 90% mænd.

I Aalborg er der 1,46% tilbagegang i forhold til medlemssituationen på samme tid i fjor. Der er aktuelt 378 lokale medlemmer og 27 som har tilvalgt lokalafdelingen. Cirka 37% husstandsmedlemmer og 63% personlige medlemmer. Her af cirka 21% kvinder og 79% mænd.

Skagen havde en kolossal vækst i 2014 og 2015. Men medlemstilgangen i Danmarks nordligst beliggende lokalafdeling er stagneret, det skulle jo komme på et tidspunkt. Der er aktuelt 3,16% færre medlemmer end på samme tid i fjor. Der er 89 lokale medlemmer og 3 der har tilvalgt. 61% husstandsmedlemmer og 39% personlige medlemmer. Her af cirka 38% kvinder og 62% mænd.

I Brønderslev er der aktuelt 6,78% færre medlemmer end samme tid i fjor. Der er 53 lokale medlemmer og 2 som har tilvalgt lokalafdelingen. Cirka 29% husstandsmedlemmer og 71% personlige medlemmer. Her af 22% kvinder og 78% mænd.

I Hjørring er der aktuelt 71 lokale medlemmer og 5 har tilvalgt lokalafdelingen. Og det betyder at der er tilbagegang på 6,17% det seneste år. Cirka 30% husstandsmedlemmer og 70% personlige medlemmer. Her af cirka 13% kvinder og 87% mænd.


Tallene ændrer sig hele tiden - faktisk hver eneste dag. Og det går lidt op og ned om der er vækst eller ej - det afhænger meget af det præcise medlemsantal for et år siden...

Måske ligger der et uudnyttet medlemspotentiale i at lave flere små "nære" lokalafdelinger. Medlemmer generer medlemmer. Skagen formåede på rekordtid næsten at tredoble medlemsantallet, da de fik oprettet en lokalafdeling deroppe. Så hvis du kunne tænke dig at være med til at få en lokalafdeling af Danske Ølentusiaster op og stå i dit nærområde, så kontakt endelig Regionsformanden eller Regionsnæstformanden. 


Husk nu at I som medlemmer kan spare en hundrede-lap på eget kontingent en gang om året, hvis I hvert år skaffer et nyt medlem til foreningen - se mere om dette her.

 

 

 

 
Tillidsvalgte i Nordjylland

Nordjylland:

Regionsformand

Flemming Starcke-Jensen

flemming.starcke(at)ale.dk

Regionsnæstformand

Gert Svanborg Sloth

gert.svanborg.sloth(at)ale.dk

 

Aalborg:

Lokalformand

Gert Svanborg Sloth

gert.svanborg.sloth(at)ale.dk

Lokalnæstformand

Tommy Hjeds

tommy.hjeds(at)ale.dk

 

Brønderslev

Lokalformand

Leo Kristensen

Leo.kristensen(at)ale.dk

Lokalnæstformand

Palle Normann Hansen

Palle.normann.hansen(at)ale.dk

 

Fjerritslev

Lokalformand

Hans-Jørgen Johansen

hans-joergen.johansen@ale.dk

Lokalnæstformand

Tim Sørensen

tim.sorensen(at)ale.dk

 

Frederikshavn

Lokalformand

Carsten Jørgensen

carsten.joergensen@ale.dk

 

Hjørring

Lokalformand

Flemming Starcke-Jensen

flemming.starcke(at)ale.dk

Lokalnæstformand

Jakob Fogh Jensen

jakob.fogh(at)ale.dk

 

Skagen

Lokalformand

Christian Bruun

christian.bruun@ale.dk

Lokalnæstformand

Jens-Erik Sørensen

jens-erik.soerensen@ale.dk

 

Thisted

Lokalformand

Jens Munk

jens.munk(at)ale.dk

Lokalnæstformand

Claus Nørgaard

claus.noergaard(at)ale.dk

 

 

Se hvad webredaktørerne har lagt op på arrangementssiden.

 

Hvis du vil se de enkelte lokalafdelingers egne lokalsider, så skal du blotte klikke på navnene i toppen i venstre spalte...

 

 

 

Arrangementer

 

2017

 

18/5 - 20/5 Ølfestival i København

 

27/5 Sommerarrangement i Skagen med Weber og ØL i samarbejde med Prima Beer

 

2/6 Hjørring tager på tur til Løkken Bryghus

 

3/6 Pinse/Sommerfest hos Det Bette Ølhus i Ålbæk

 

9/6 Skovsgaard Beerfest

 

9/6 Sommerfest med Brewbattle i Thisted

 

10/6 Sommerfest i Brønderslev

 

17/6 Øl & Ost i Frederikshavn

 

23/6 - 24/6 Ølhytten ved USAdage er klar igen i 2017

 

7/7 Uhøjtideligt fyraftensmøde i Skagen

 

12/8 Skagen tager på bustur til Thisted Bryghus og Fishermans Rest

 

12/8 Vest Flandern smagning i Frederikshavn

 

19/8 Vildt øl til den syrlige side i Aalborg

 

2/9 Øllets Dag 2017 i Aalborg

 

2/9 Øllets Dag 2017 i Hjørring

 

2/9 Øllets Dag 2017 i Skagen

 

2/9 Øllets Dag 2017 i Thisted

 

13/9 - 17/9 Aalborg tager på udlandstur til Kortrijk i Belgien

 

23/9 Hybenplukning i Thisted i samarbejde med Årets Bryggeri

 

27/9 - 1/10 Skagen tager på udlandstur til Bamberg i Tyskland

 

5/10 Årsmøde i Hjørring

 

7/10 Årsmøde i Aalborg

 

7/10 Medlemsmøde i Aalborg

 

14/10 Årsmøde i Skagen

 

27/10 Nordic Brew Festival

 

28/10 Nordic Brew Festival

 

18/11 Jul med Carsten Berthelsen 2017 i Aalborg

 

18/11 Hjørring tager igen på Christmas Beer Walk i Aalborg

 

24/11 Hjørring holder juleølsmagning hos Flemming formand i Sindal

 

25/11 Hjørring holder juleølsmagning hos Flemming formand i Sindal

 

 

DØE på facebook

Som et supplement til ale.dk har Danske Ølentusiaster lavet en officiel facebookprofil 

 

Samtidigt har 6 af de 7 nordjyske lokalafdelinger oprettet Facebookgrupper for at gøre opmærksom på foreningens lokale aktiviteter i deres dækningsområde.

 

Aalborg

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Skagen

Thisted

 

Inviter endelig dine ølinteresserede facebookvenner ind i de nordjyske DØE Facebookgrupper, så vi kan få spredt det gode budskab på en nem og virkningsfuld måde...

Hjælp os...

Har du viden om nyheder indenfor øllets verden som du har savnet i dette nyhedsbrev - så skriv endelig en mail til os - det man ikke ved kan man ikke kommunikere videre.

Vi gør hvad vi kan for at have et website som hele tiden er aktuelt og som afspejler hvad der sker i vores forening.

 

skriv til region.nordjylland@ale.dk

 

 

 

 

DØE NORDJYLLAND

FORMÅL: Fungere som paraply for de nordjyske lokalafdelinger. Fortsat arbejde på at inspirere hinanden til at fungere som gode og livskraftige lokalafdelinger for vore medlemmer. Vidensdele og udvikle. Reagere på forespørgsler om oprettelse af nye lokalafdelinger.

Så hvis du mener der er langt til din nærmeste lokalafdeling og at der er basis for oprettelse af en lokalafdeling i dit område, så kontakt regionsformanden eller regionsnæstformanden, så tager vi en snak om mulighederne og ser på hvordan vi kan hjælpe dig i gang. Lokalafdeling Skagen blev til på denne måde - men det kræver naturligvis at der er nogen som vil tage slæbet og få ting til at ske...

Regionsformand

Flemming Starcke-Jensen
Danmarksgade 37
9870 Sindal
98936496
40143012
flemming.starcke@ale.dk

Regionsnæstformand

Gert Svanborg Sloth
Langgade 48
9000 Aalborg
21209699
gert.svanborg.sloth@ale.dk

Øllets Dag 2017

Selv om det føles som om der er lang tid til september - er 4 nordjyske lokalafdelinger i fuld gang med planlægningen til Øllets dag 2017. I år vil Øllets Dag blive fejret i Aalborg, Hjørring, Skagen og Thisted.

 

 

 

Kampagne i 2017

Kære medlem. Brug 5 minutter af din tid - og få 2 måneders gratis medlemskab af foreningen. Det eneste du skal gøre er at tilmelde din kontingentbetaling til betalingsservice. Kampagnen kører hele 2017.

Regionsbestyrelsen

består af 2 repræsentanter fra hver lokalafdeling

 

Thisted:
Jens Munk
Claus Nørgaard

 

Fjerritslev:
Hans-Jørgen Johansen
Henrik M. Christensen

 

Aalborg:
Gert Svanborg Sloth
Tommy Hjeds

 

Brønderslev:
Karen Grete Nørgaard

Leo Kristensen

 

Hjørring:
Flemming Starcke-Jensen
Jakob Fogh Jensen

 

Frederikshavn:
Carsten Jørgensen
Ikke oplyst

 

Skagen:
Christian Bruun
Jens-Erik Sørensen

 

 

Næste bestyrelsesmøde

På det seneste Regionsbestyrelsesmøde den 18. januar på Café Frederiksberg i Aalborg blev det besluttet at afvikle næste møde onsdag den 31. maj 2017 klokken 18:30 på Café Frederiksberg i Aalborg.

Webredaktører

Nordjylland:

Gert Svanborg Sloth

gert.svanborg.sloth@ale.dk

 

Aalborg:

Gert Svanborg Sloth

gert.svanborg.sloth@ale.dk

 

Brønderslev

Palle Normann Hansen

palle.normann.hansen@ale.dk

 

Fjerritslev

Tim Sørensen

tim.sorensen@ale.dk

 

Frederikshavn

Jørn Leander Skou Jensen

joern.skou.jensen@ale.dk

 

Hjørring

Arnold Simonsen

arnold.simonsen@ale.dk

 

Skagen

Jeppe Josiassen

jeppe.josiassen@ale.dk

 

Thisted

Jens Munk

jens.munk@ale.dk

 

 

Ølfestival® 2017

Ølfestival® 2017 er lige om hjørnet

Festivalguiden er sendt til tryk

- Skal DU til Ølfestival i år?

 

LÆS MERE

 

 

ØLentusiasteN

Nyeste nummer af ØLentusiasteN er nr. 96 februar/marts 2017 - se mere her!

Modtager du som medlem ikke ØLentusiasteN - KLIK HER!