Nyhedsbrev november 2009

Så fik afdelingen overstået sit årsmøde. På årsmødet kom der flere tilkendegivelser om prisen på arrangementerne.

Bestyrelsen har derfor arbejdet med dette og har besluttet at afholde forårets møder i Kulturhuset i Søgade 3, 4100 Ringsted.

Dette vil gøre samtlige arrangmenter billigere, idet vi ikke skal betale proppenge og vi kan sælge øl til medlemmerne til noget nær "købmandspriser"

Vi får også større bestemmelse over hvilken menu, vi skal have til vores smagninger.  Smagningerne vil blive afholdt i forbindelse med spisningen. Til gengæld starter arrangementerne først kl. 19:00 og slutter omkring kl. 22:00

Alt har en pris. Således også brugen af kulturhuset. Det kræver hjælp til borddækning, madlavning og ikke mindst oprydning. Der skal vi altså appellere til medlemmerne om at være behjælpelige med disse praktiske ting. Med hensyn til madlavningen vil vi forsøge os med catering til en rimelig pris. Vi forestiller os en pris på kr. 100,- pr. deltager.

Det vil forhåbentlig gøre, at vi kan afholde alle vores arrangementer for kr. 200,- inkluderende spsining og smagning. Nogle arrangementer vil reelt være lidt billigere, men til gengæld vil provenuet blive brugt på smagninger, hvor der skal smages noget ekstra godt (og dyrt) øl.

De første arrangementer er nu planlagt:

25. januar 2010. Porter og stouts. Vi spiser limfjordsporterstuvning til.

22. februar 2010. Smagning af kandidaterne til årets øl. Menuen er endnu ikke fastlagt.

22. marts 2010. Smagning af de nye og spændende forårs/påskebryg. Vi nyder grillede lammekøller til.

30. april - 4. maj 2010. Bustur til Bamberg. Prisen kommer til at ligge omkring 2400,- pr. person for overnatning i dobbeltværelse og kr. 2800 for overnatning i enkeltværelse. Der er oprettet en speciel side på lokalafdelingens hjemmeside. Den bliver snart opdateret.

7. - 9. maj 2010. Ølfestival på Carlsberg i København. Vi arrangerer fælles transport  - formentlig om lørdagen.

5. juni 2010. Lokalafdelignens 5 års fødselsdag.